Spring til indhold

16. september 2026

Kraftige rentestigninger rammer obligationsporteføljerne, men åbner også for muligheder på længere sigt

Af Head of Fixed Income Jesper Slemming

Stigende energipriser og ændrede forventninger til centralbankernes rentepolitik har sendt renterne markant op. Det har ført til kursfald på obligationsmarkedet og påvirket Formueplejes obligationsløsninger. Vi har derfor reduceret risikoen i porteføljerne, men vurderer samtidig, at de højere renter skaber muligheder på længere sigt.

September har budt på store bevægelser på rentemarkederne. Særligt de korte renter er steget kraftigt, hvilket har ført til faldende kurser på blandt andet danske realkreditobligationer.

Den toårige danske rente er fra den 1. til den 15. september steget med 0,33 procentpoint, mens den tiårige rente er steget med 0,21 procentpoint. Siden årets begyndelse er den toårige danske rente nu steget med omkring 1,25 procentpoint.

Kort og lang  danske renter år-til-dato

Energipriserne presser renterne op

En væsentlig årsag til udviklingen er de stigende priser på olie og naturgas. Øget usikkerhed i Mellemøsten har sendt olieprisen op fra omkring 90 til 107 dollar alene i september.

De højere energipriser øger risikoen for, at inflationen igen tager til. Det gælder især i Europa, hvor økonomien er afhængig af olie og naturgas.

Udviklingen i nominelle oliepriser
Udvikling af naturgas spotprisen

ECB hævede den 10. september renten med 0,25 procentpoint til 2,5 procent. Selve forhøjelsen var ventet, men ECB opjusterede samtidig sine forventninger til inflationen. Efter rentemødet steg markedets forventninger til yderligere renteforhøjelser, og det sendte især de korte europæiske renter op.

Markedet regner nu med tre til fire yderligere renteforhøjelser på hver 0,25 procentpoint frem mod sommeren 2027. Formueplejes vurdering er, at markedet i den antagelse er går for langt, fordi europæisk økonomi og vækst kan få svært ved at stå imod både dyrere energi og samtidig væsentligt højere renter.

Forventninger til europæisk centralbank

Kursfald på danske realkreditobligationer

Rentestigninger medfører at eksisterende obligationer taber i kurs.

Den seneste udvikling har derfor ført til mærkbare kursfald på danske realkreditobligationer, og det har påvirket Formueplejes obligationsløsninger.

Udviklingen var ikke udtryk for en tilsvarende ændring i vurderingen af realkreditobligationerne, men skyldtes først og fremmest stigningen i det generelle renteniveau.

Den rene obligationsportefølje Formuepleje Fokus er faldet 5,3 procent i september og var pr. 15. september faldet 8,8 procent siden årets begyndelse.

I starten af ugen smittede renteudviklingen også af på aktiemarkederne, som faldt hen over flere dage. I det store billede er påvirkningen dog fortsat forholdsvis begrænset, og vi ser overordnet et meget stærkt aktiemarked med stigninger på op til 15% for året.

Reducering af risikoen

På grund af de store udsving har Formuepleje reduceret obligationsporteføljernes følsomhed over for yderligere rentestigninger. Det betyder kort fortalt, at vi har skruet ned for, hvor kraftigt de bliver påvirket, hvis renterne fortsætter op.

For eksempel er gearingen i Fokus blevet reduceret. Når gearingen skrues ned, sænkes både risikoen og de mulige udsving.

Samtidig er rentefølsomheden i forhold til egenkapitalen reduceret, så porteføljen vil derfor alt andet lige blive mindre påvirket af nye rentestigninger end tidligere.

Tiltagene vil ikke kunne forhindre kursfald, hvis renterne fortsætter med at stige kraftigt, men det er værd at understrege, at vores hovedscenario er, at særligt de korte europæiske renter har overreageret på kort sigt.

Højere renter forbedrer mulighederne fremadrettet

Selvom stigende renter giver kurstab her og nu, repræsenterer udviklingen også muligheder. Nye investeringer kan foretages til højere renter, og det forbedrer mulighederne for afkast på længere sigt.

Rentestigningerne har blandt andet åbnet for 30-årige fastforrentede realkreditobligationer med en rente på 5 procent og en kurs omkring 100. Det er et eksempel på, at investorer nu kan opnå en højere løbende rente end tidligere.

På kort sigt kan der fortsat komme store udsving, særligt hvis olie- og naturgaspriserne stiger yderligere. Vi følger derfor udviklingen tæt og vurderer løbende risikoen i porteføljerne.

Trods de aktuelle kursfald er det fortsat vores vurdering, at obligationsmarkedet rummer attraktive muligheder for investorer med en længere tidshorisont.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver