Vores investeringskoncept
16. august 2026
Af Senior Communication Specialist Eva Kildegaard Andersen
Da alvorlig sygdom ramte familien Lauridsen, ændrede alt sig. I en ung alder stod datteren Stephanie Lauridsen pludselig med et stort ansvar: Hvad skulle der ske med formuen?
To år blev livsændrende for familien Lauridsen fra Skovlunde. Frank Lauridsen, der på det tidspunkt var 61 år, blev i 2022 diagnosticeret med kræft. Da sygdommen efter et længere behandlingsforløb var under kontrol, ramte den næste hårde besked. Hans hustru Berit Lauridsen fik konstateret Levy body-demens, en neurodegenerativ demenssygdom med symptomer der minder om Parkinsons.
Prognosen var ikke god, og sygdommen udviklede sig hurtigt. Familien slog ring om moderen. Det gjaldt om at få så meget som muligt ud af den sidste tid sammen.
Som den iværksættertype hun var, havde Berit gennem nullerne opbygget en succesfuld vikarvirksomhed. Virksomheden havde hun solgt få år inden, hun blev syg, og pengene fra salget blev placeret i et holdingselskab. Nu, da tiden var kostbar, skulle hun og familien tage stilling til, hvad skulle der ske med formuen.
Fordi Stephanie er gået i sin mors fodspor og er regnskabsuddannet, var det naturligt, at det var hende, som overtog ansvaret for selskabet, da Berit blev syg. Hun brugte det meste af sin tid sammen med forældrene og på at få overblik over selskabet og økonomien. Det var tid til nærhed – til at tale om håbet, minderne, fremtiden. Og det praktiske.
”Det var en speciel situation at skulle overtage den rolle fra min mor. Jeg er lykkelig for, at vi altid har kunnet tale sammen om tingene – også det svære. Vi vidste ikke, hvor lang tid vi havde sammen, så vi kunne ikke udskyde beslutningerne,” fortæller Stephanie.
Banken havde foreslået familien at lukke selskabet og lade formuen sive ud som årlige skattefrie gaver.
Men da Stephanie kom i kontakt med formuerådgiver Jeanette Hartmann fra Formuepleje, kom der nye muligheder i spil.
Med et generationsskifte kunne familien bevare både værdier og handlefrihed og udskyde beskatningen markant, fortalte Jeanette Hartmann. I stedet for at afvikle selskabet, blev det besluttet at videreføre det og lade formuen arbejde videre i en professionel ramme. Valget faldt på investering i skov i Litauen, der er velegnet til formålet.
Familien fik via Formuepleje kontakt til Cresco Capital Services, en specialiseret kapitalforvalter, der fokuserer på direkte og bæredygtige investeringer i skovbrug, jordforvaltning og vedvarende energiproduktion. I november 2025 rejste Berit, Frank og Stephanie i selskab med Jeanette Hartmann til Litauen for med egne øjne at se de skove, familien planlagde at købe. Det blev den sidste rejse sammen.
Handlen faldt på plads i slutningen af 2025, og generationsskiftet ville blive en realitet. Få måneder senere sov Berit ind.
Midt i sorgen er Stephanie taknemmelig for, at generationsskiftet foregik i respekt for familiens sårbare situation, og at beslutningerne ikke blev hastet igennem.
”At tiden var knap kunne have forceret processen, men Jeanette holdt fast i, at vi skulle bruge den tid, som var nødvendig for os. Den tillid og støtte var vigtig for mig og for os.”
I dag er Stephanie direktør i familieselskabet BEL Holding og træffer beslutninger i tæt dialog med sin far og søster. Hun lærer nyt hver dag, og hvem ved, om hun en dag følger sin mors eksempel og tager fat på sit eget forretningseventyr – det økonomiske sikkerhedsnet giver hende i hvert fald muligheden for at følge sine drømme.
”Min mor var meget entreprenant og så forretningsmuligheder overalt: Det dér kan gøres bedre, sagde hun tit.”
Mulighederne står åbne, men for nu bruger Stephanie sin tid på at sætte sig ind i alt, som handler om skovdrift, biodiversitet og bæredygtig træproduktion.
”Ideen om at investere i skov virker meget mere tiltalende for mig og min familie end for eksempel ejendomsinvesteringer. Den idé fra Jeanette ramte spot on – det er meget i min mors ånd at skabe og investere i noget, som lever, er bæredygtigt og skaber værdi langt ud i fremtiden.”
Et nært og tillidsfuldt forhold er vigtigt, når Jeanette Hartmann rådgiver formuende familier, som går i generationsskifteovervejelser.
Jeanette er ekspert i formuestruktur og formueoptimering i spændfeltet investering, skat, arv, testamente og generationsskifte.
Via Formuepleje får familien adgang til et stærkt netværk af samarbejdspartnere. Det gælder blandt andre Cresco og Deloitte, som stod for omstruktureringen og generationsskiftet for familien Lauridsen.
”Vi hjælper familien hele vejen, og er en betroet partner både før, under og efter forløbet. Det skaber tryghed, forståelse og ro om hele processen,” fortæller Jeanette Hartmann.
Vil du vide mere om mulighederne i et generationsskifte, er du velkommen til at kontakte Formuepleje på 87 46 49 00 eller skrive direkte til Jeanette Hartmann på jhk@formuepleje.dk.
Denne artikel har været bragt i seneste udgave af Magasinet FORMUE. Du kan læse magasinet via linket her.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning