Spring til indhold

20. september 2026

Bæredygtighed er stadig en attraktiv investering

Senior Advisor Helle Kammann

Selvom AI i øjeblikket optager det meste af opmærksomheden, og bæredygtighed de senere år har oplevet modvind, særligt fra den amerikanske præsident, så er investeringer med fokus på miljø, klima og sociale forhold langt fra blevet glemt eller uinteressante. Tværtimod.

Paris-aftalen fra 2015, EU's taksonomiforordning og den efterfølgende Grønne Pagt har sat kursen mod et af de mest ambitiøse samfundsprojekter i moderne tid: at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent.

Det kræver blandt andet en omfattende elektrificering, en omstilling af industri, transport og landbrug samt en grundlæggende ændring af den måde, vores samfund fungerer på i dag. Prisen bliver høj, men investeringsbehovet bliver endnu større. En trend, som ses i hele verden på grund af miljøudfordringer og uroligheder.

Der tegner sig konturerne af en mulig supercyklus, som kan strække sig over flere årtier. Kapital vil skulle kanaliseres mod energieffektivitet, vedvarende energi, vandbesparelser, genanvendelse af affald og bæredygtig fødevareproduktion. Omstillingen er ikke længere en vision. Den er i gang.

En megatrend set fra skolebænken

Inspireret af COP15 i København i 2009 begyndte jeg for nogle år siden på en masteruddannelse i bæredygtighed på Roskilde Universitet. Jeg ønskede at forstå den nye megatrend, der bankede på døren. Her mødtes miljøfolk og socialmedarbejdere med finansverdenen.

Uden sammenligning i øvrigt minder det om scenen i dag. På den ene side investorer og teknologimilliardærer drevet af ønsket om høje afkast. På den anden side klimaaktivister og bæredygtighedsforkæmpere med fokus på planetens grænser. Ved første øjekast virker de to verdener uforenelige. Alligevel er de i stigende grad blevet afhængige af hinanden.

Udvikling bundet sammen af AI

En ny bølge af kunstig intelligens og et voksende politisk fokus på miljø, selvforsyning og forsyningssikkerhed binder udviklingen sammen. De største investeringsafkast har indtil videre især været at finde blandt AI-relaterede virksomheder og energiselskaber. Men AI er samtidig med til at gøre den grønne omstilling mulig gennem optimering af energiforbrug, intelligent styring af elnettet og mere effektiv ressourceanvendelse.

Retningen synes derfor klar. Det er ikke længere et spørgsmål, om omstillingen kommer, men snarere hvor hurtigt den gennemføres. Hastigheden afhænger af økonomi, politiske prioriteringer, forsyningskæder og befolkningernes evne til at tilpasse sig forandringerne. Det kan ske hurtigere, hvis oliekrisen eskalerer, eller hvis der kommer udfald på forsyningen.

Mange sammenligner allerede de kommende årtiers investeringer med industrialiseringen for 150 år siden. Om de får ret, ved ingen. Men ønsker man som investor en eksponering mod nogle af de temaer, der kan komme til at forme fremtidens økonomi, kan det være værd at undersøge, om porteføljen indeholder en eller flere artikel 9-foreninger.

Hvad er en artikel 9-forening?

Artikel 9-fonde er den højeste bæredygtighedskategori under EU's Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR). Hvor artikel 8-fonde fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika, har artikel 9-fonde et direkte bæredygtigt investeringsmål. De skal dokumentere, at investeringerne bidrager positivt til for eksempel klimamål, ressourceeffektivitet eller sociale forhold, samtidig med at de ikke gør væsentlig skade på andre bæredygtighedsmål.

For investorer betyder det mulighed for investering i virksomheder, der er med til at drive nogle af de langsigtede forandringer inden for energi, ressourcer, miljø og teknologi.

Artikel 9 er ikke en garanti for høje afkast. Det er en lovgivningsmæssig ramme, hvor investeringerne blandt andet skal bidrage til miljømæssige eller sociale mål.

Et gammelt investeringsråd lyder, at man skal følge pengene. I den grønne omstilling er pengestrømmene allerede begyndt at bevæge sig. Spørgsmålet er blot, om du har diversificeret din portefølje til også at indeholde denne trend i en langsigtet portefølje.

I Formuepleje er BetterWorld Environment Leaders registreret som artikel 9-fond, den kan du læse meget mere om her.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver