Er det AI eller vores forventninger til den, der er problemet?

Både Anthropic-direktør Dario Amodei, Elon Musk (bag AI-modellen Grok) og Sam Altman fra OpenAI peger på, at AI udvikler sig for hurtigt og bør begrænses af regulering. Det har naturligvis skabt bekymring hos mange, også investorerne, der denne uge sendte aktierne i hele AI-værdikæden ned; herunder software, computerchips og energiforsyning.

Jeg mener, det var en overreaktion, i hvert fald på den korte bane. Når jeg følger markedet, er det ikke frygten for kunstig intelligens i sig selv, der springer i øjnene. Det er usikkerheden om, hvorvidt de enorme forventninger til AI kan indfries, hvor hurtigt udviklingen skal gå og om den skal bremses med øget regulering.

Tech-bossernes motiver

Vi er midt i et teknologisk kapløb med massive investeringer i datacentre, software og infrastruktur. Det er alt sammen med en forudsætning om, at AI kommer til at levere finansieringen i form af vækst og afkast. Der er skabt enorme forventninger med meget lidt plads til skuffelser.

Så hvad er motiverne for, at tech-mastodonterne pludselig mener, udviklingen skal dæmpes, og at AI-agenterne er en trussel? Der er mange teorier, jeg vil fremhæve tre:

1. De er oprigtigt bekymrede for udviklingen

Anthropic-direktør Dario Amodei har tidligere argumenteret for regulering og advaret om konsekvenserne af AI. Der kan være en reel bekymring for, at teknologien udvikler sig hurtigere, end samfundet kan følge med til at kontrollere og regulere.
I den sammenhæng kan vi ikke ignorere de seneste eksempler på autonome AI-agenter, der brød ud af testmiljøer, slog sig sammen og hackede sig ind i computersystemer.

2. De forsøger at beskytte egne forretningsinteresser

AI-kapløbet er blevet ekstremt dyrt. Både i omkostninger til infrastruktur, men også i form af stigende modstand mod AI og datacentrenes forbrug af strøm og vand. I USA har hele 15 stater nu sat bremsen i over for etableringen af nye datacentre. Derfor har AI-selskaberne interesse i at dæmpe tempoet, også fordi de kan være bekymrede for, om indtægterne på sigt kan følge med investeringerne. Vi har set, at brugernes betalingsvillighed er nedadgående for både de nye modeller og daglig brug.

3. De frygter konkurrenterne, især Kina

Den tredje forklaring er geopolitisk. Særligt kinesiske AI-modeller er rykket hurtigt frem, og de amerikanske topselskaber kan være bekymrede for at miste deres førerposition. Ønsket om globale regler kan være et forsøg på at sænke farten i kapløbet – også hos konkurrenterne.

Svært at regulere

Svaret på motivet er sandsynligvis flere af ovenstående. Derfor er debatten om regulering også vanskelig.

Der er gode argumenter for at sætte rammer op. Kunstig intelligens kan bruges til fantastiske formål, men også til overvågning, manipulation, cyberangreb og militære anvendelser, som bør bekymre os alle. Men hvis nogle lande vælger at sætte farten ned, fortsætter andre så ikke bare ufortrødent?

Ordrebøgerne siger fortsat fremgang

Hvis jeg som investor kigger i ordrebøgerne hos chip- og AI-selskaberne, så er der plads til vækst og fremgang i et til to år frem. Derfor bruger jeg ikke tid på de mest dystopiske scenarier, men prøver at forstå, hvordan verden ser ud på den anden side af den enorme investeringsbølge i AI.

I det lys er det ikke selve teknologien, der driver markedets nervøsitet i denne uge. Det er de forventninger, vi – investorer, tech-selskaber og forbrugere – har bygget op omkring den. Når indtjeningen skal indhente milliardinvesteringerne, og når tre af verdens mest magtfulde AI-topchefer samtidig taler om eksistentielle trusler, bliver ethvert vaklende signal tolket som et varsel om, at regnestykket ikke holder. Det skal man passe på med at lade sig styre af.

Så indtil videre er min konklusion, at vi bestemt skal tale om AI-regulering – men at teknologien hverken er reddet eller fortabt denne uge. Det er forventningerne til den – og til hinanden – der bliver testet. Og den test er langt fra slut.