Spring til indhold

9. november 2026

Efter AI-festens første regning: Nu er det igen vigtigt, hvilke aktier du ejer

Af Deputy-Chief Investment Officer Otto Friedrichsen

I oktober blev teknologiaktier og ikke mindst selskaber knyttet til kunstig intelligens sendt markant ned i forhold til mindre konjunkturfølsomme aktier. Spørgsmålet er, om tech- og AI-aktier står over for en større nedtur oven på de seneste års markante stigninger.

Ved første øjekast ligner de seneste fald endnu en klassisk periode med stigende risikoaversion og usikkerhed om de fremtidige forrentningsmuligheder i teknologiselskaberne, men ser man under overfladen, er billedet mere nuanceret.

Den seneste markedsbevægelse og rotation handler derfor mindre om investorer, der forlader aktier, og mere om investorer, der ændrer syn på, hvilke aktier de ønsker at eje.

Aktiemarkedet sluttede oktober med et samlet afkast på rundt 0 pct. målt i danske kroner.

Men de underliggende bevægelser er langt større. Sektorer som stabile forbrugsgoder og sundhed steg 11-12 pct., mens kommunikationsservice faldt med 11,3 pct. og den bredere it-sektor med 6,3 pct.

Det er en afkastforskel på over 23 procentpoint, hvilket er voldsomt på kun en måned. Men det ligner samtidig mere en rotation end en generel flugt fra risiko.

Tech taber pusten, og resten af markedet får luft

En væsentlig forklaring skal findes i teknologisektoren selv, hvor de seneste års AI-boom har fået verdens største teknologiselskaber til at foretage enorme investeringer i datacentre, chips og computerkapacitet. Indtil for nylig har aktiemarkedet i høj grad belønnet disse investeringer. Logikken har været, at jo større investeringer i AI-infrastruktur, desto større bliver den fremtidige indtjening.

I oktober begyndte investorerne i højere grad at stille det næste spørgsmål: Hvornår og i hvilket omfang indhenter afkastet investeringerne?

Den seneste tids bekymring retter sig derfor ikke nødvendigvis mod efterspørgslen efter kunstig intelligens. Tværtimod har regnskaber fra både store teknologiselskaber og chipproducenter fortsat peget på stærk efterspørgsel efter AI-kapacitet. Presset er snarere opstået omkring størrelsen på investeringerne, påvirkningen af de frie pengestrømme og usikkerheden om det langsigtede investeringsafkast.

"Man skal være forsigtig med at fortolke svagheden i de store teknologiaktier som et signal om, at hele aktieopsvinget er ved at være slut." Siger Otto Friedrichsen.

Bekymringen er set før, men ikke med så voldsom en rotation, som vi har set i oktober.

Det mest interessante signal ligger derfor måske ikke blandt månedens tabere, men blandt vinderne.

Når teknologiselskaberne bliver solgt, samtidig med at kapitalen finder vej til blandt andet value- og mere defensivt orienterede sektorer, fortæller det noget vigtigt om investorernes vurdering af den globale økonomi.

Havde markedet frygtet en alvorlig recession eller en systemisk økonomisk nedtur, ville man normalt forvente en langt bredere reduktion af risiko og et mere generelt udsalg på tværs af sektorer, faktorer og det generelle marked.

Mere bredde kan skabe et stærkere marked

Rotationen skal samtidig ses i sammenhæng med obligationsmarkedet. Globale statsrenter faldt tilbage efter presset i september. Lavere renter er isoleret set positive for aktier, men sammenhængen er mere kompleks end den traditionelle fortælling om, at faldende renter automatisk favoriserer teknologiaktierne.

Når den økonomiske vækst fortsat er tilstrækkelig til at understøtte virksomhedernes indtjening, samtidig med at renterne bevæger sig lavere, kan investorerne begynde at finde attraktive muligheder i en langt større del af markedet. Bank, industri, sundhed, forbrug og andre sektorer behøver dermed ikke længere stå i skyggen af en håndfuld amerikanske teknologigiganter.

Man skal være forsigtig med at fortolke svagheden i de store teknologiaktier som et signal om, at hele aktieopsvinget er ved at være slut. Efter en periode, hvor markedsafkastene har været usædvanligt koncentrerede omkring relativt få amerikanske selskaber, kan en bredere deltagelse faktisk gøre aktiemarkedet mere robust.

Ikke alle AI-investeringer vil skabe det afkast, markedet tidligere har indregnet. Ikke alle teknologiselskaber fortjener de samme høje multipler. Og efter flere års dominans fra amerikanske megacaps er der igen en pris på forskellen mellem vækst, kvalitet og value.

Det gør ikke nødvendigvis aktiemarkedet mindre attraktivt, det betyder blot, at det igen er blevet vigtigere, hvilke aktier man ejer.

Denne artikel har været bragt i Finans.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver