Vores investeringskoncept
30. august 2026
Af Kommunikation
Efter en kort opbremsning er interessen for ejendomme tilbage. Særligt i landets største byer er boligefterspørgslen høj, og det skaber et nyt afsæt for investorer.
Der er igen godt gang i ejendomsmarkedet.
Efter rentestigningerne i 2022, som bremsede markedet markant, er billedet ændret: Flere investorer vender tilbage, aktiviteten stiger, og spændet mellem køberes og sælgeres prisforventninger er blevet mindre.
Samtidig er efterspørgslen efter boliger i de største byer høj. I København er markedet fortsat stærkt, og i Aarhus er antallet af tomme lejligheder faldet markant i takt med, at udbuddet er blevet mindre. Begge steder er interessen for attraktive lejeboliger stor, og nybyggeriet har svært ved at følge med.
Når efterspørgslen stiger, og udbuddet samtidig er under pres, bliver adgangen til de rigtige ejendomme endnu vigtigere. Det er også en del af forklaringen på den store interesse for Formuepleje Ejendomme Core, som fik en flot modtagelse ved de første investeringsrunder og igen åbner for tegning i efteråret 2026.
Det er de samme grundlæggende kræfter, som driver markedet i de to universitetsbyer, hvor flere arbejdspladser og karrieremuligheder trækker. Det skaber et vedvarende pres på attraktive lejeboliger, hvor efterspørgslen har vist sig bemærkelsesværdigt stabil også i perioder, hvor det øvrige marked har været mere afventende.
”Vi giver private investorer adgang til ejerskab i et ejendomsselskab, hvor de investerer på lige vilkår med nogle af de store familiekontorer” – Mikael Fogemann Head of Real Estate i Formuepleje
Formuepleje Ejendomme Core er skabt til investorer, der ønsker adgang til investering i boligudlejningsejendomme i de byområder, hvor efterspørgslen er stærkest og den langsigtede værdiskabelse
vurderes at være mest robust.
Tidligere har mulighederne som privat investor været begrænsede – markedet er svært at komme ind på, fordi de mest attraktive ejendomme i Storkøbenhavn og Aarhus typisk handles mellem professionelle og kapitalstærke investorer.
Med Formuepleje Ejendomme Core bliver den adgang mere tilgængelig. Fonden ejer og investerer i nyere boligudlejningsejendomme med fokus på kvalitet, beliggenhed og stabil drift – primært i Storkøbenhavn og med mulighed for en mindre eksponering mod Aarhus.
Fonden er semi-open-end med en lang investeringshorisont, hvor fonden kan tilbagekøbe investorernes aktier tidligst i år 2036. Der er således tale om en såkaldt illikvid investering med en anbefalet investeringshorisont på minimum 10 år.
Strategien er en klassisk Core Plus-tilgang, hvor stabile lejeindtægter kombineres med mulighed for at øge værdien af ejendommene over tid – blandt andet gennem effektiv drift og løbende optimeringer. Det sikres blandt andet via Stavn, som er Formueplejes forvaltningskoncept for boligejendomme, og som har fokus på at give lejerkunderne en professionel og nærværende service. (Læs mere på: stavn-ejendomme.dk).
Ambitionen er at skabe et stabilt, langsigtet afkast fra en aktivklasse, hvor indtjeningen i høj grad bæres af lejeindtægter, og hvor udsvingene typisk er mindre end på børsnoterede markeder. Samtidig kan ejendomme bidrage med at sprede risikoen og dermed styrke sammensætningen af en bredere portefølje.
Vil du vide mere om mulighederne i Formuepleje Ejendomme Core, så besøg vores hjemmeside og skriv dig op til at modtage nyheder, når fonden i efteråret åbner for tegning igen. Du er også velkommen til at kontakte Head of Real Estate Mikael Fogemann direkte på telefon 30 17 39 01.
Faktaboks
Denne artikel har været bragt i seneste udgave af Magasinet FORMUE. Du kan læse magasinet via linket her.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning