Noget om tal

Som kundedirektør i en virksomhed, der hjælper danskere med at få deres økonomi til at vokse, så fylder tal en stor del af mit liv, og jeg nyder det. Det ene tal kan føre til det næste. Sådan var det også forleden.

Her opdagede jeg, at Formueplejes ældste fond i år fylder 35 år, og min nysgerrighed fik mig til at kigge på tallene. Hvordan har fonden egentlig klaret sig? Der er nemlig meget få investeringsforeninger i Danmark, der kan prale af så lang en historik. Hvad blev jeg så klogere på?

Ud af de 35 år har der været 7 år, hvor investorerne endte med et negativt afkast, mens der har været hele 28 år, hvor de fik et positivt afkast. Gennemsnitligt er det blevet til 11,25% i afkast hvert år – efter omkostninger. Men det spænder mellem plus 52% og minus 49 % i afkast, som de to absolutte yderpunkter. Så store udsving ligger en del år tilbage, men de kunne altså forekomme. Undervejs er modellen, vi arbejder med, tilpasset flere gange – ikke mindst for at begrænse de udsving, som desværre kan bringe investorer til at sælge og dermed afskære sig selv for muligheden for at tjene det tabte ind, når markederne vender igen.

Et er en enkelt fond, men hvordan er det med markedet og timingen. Der var også noget interessant at konstatere. Det amerikanske aktieindeks S&P 500, som er de 500 mest handlede aktier leverede– i perioden fra 1990 til 2019, altså en periode på 30 år – i gennemsnit små 10% om året i afkast. Det lyder godt, men hvis man var så uheldig at misse de 10 bedste handelsdage i løbet af de 30 år, var afkastet reduceret til ca. 7% i gennemsnit hvert år. Og jo flere af de bedste dage, du gik glip af, jo værre ser resultatet ud. Hvis du var så uheldig, at du fik solgt og ikke var på markedet i de 60 dage, hvor indekset steg mest, så stod du tilbage efter de 30 år med et rundt nul i afkast.

Hvilken slags investor er du?

Og hvad skal du så med alle de tal? Du skal overveje, om du måske tilhører samme investorreligion som mig. Nemlig ”Køb-og-behold”-religionen. Jeg har for længst erkendt, at min evne til at forudse lige præcis de perioder, hvor kurserne falder (og dermed skynde mig væk) samt se de perioder, hvor kurserne stiger (hvor jeg så skal være inde i markedet) – ikke er til stede. Jeg forbliver derfor investeret – uanset om der forudsiges sol eller storm på de finansielle markeder. Og over lang tid har det været en rigtig god model for mig, som har betydet, at jeg har fået et rigtigt pænt afkast; mens jeg har brugt tiden på alt det andet, jeg hellere vil fokusere på i min dagligdag – for tal skal ikke være det hele.

Nu troede jeg egentligt, at jeg var færdig med dagens klumme, men så blev jeg pludselig afbrudt af en potentiel ny investor. Af vores kundesystem kan jeg se, at jeg mødte ham første gang i 2006. Han er velhavende, og vi har mødtes adskillige gange siden da. Han har altid været utroligt optaget af ikke at tage fejl eller træffe forkerte beslutninger. Derfor har han i relation til sin formue aldrig truffet en beslutning, og han har stort set været kontant – og dermed ude af markedet – hele vejen igennem. I dag ærgrer han sig gul og grøn. Nu er han snart færdig med sin erhvervsaktive karriere og har fået lidt bedre tid. Og nu vil han faktisk langt om længe gerne i gang med at investere. Det er jo dejligt. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at få nye kunder. Men igen i dag sidder han og fortæller mig, at tidspunktet netop nu er mere usikkert end nogensinde før. Han vil derfor gerne investere, men han vil lige vente lidt. Jeg foreslår ham i stedet, at han kunne lade de penge stå på bankbogen, som han skal bruge de næste 3 år. Det er der stort set ingen risiko ved. Dem han forventer at skulle bruge de følgende 5 år, kunne han placere med lav risiko. Derefter middel risiko for de følgende 5 år, og så høj risiko på resten. Vi morer os over, at han ville have haft 70% flere penge i dag før skat. Han skulle bare havde investeret i vores lav-risiko-investeringsforening, som vi faktisk lancerede samme år, som han henvendte sig til os første gang. Sådan er det med tal. De kan ikke alene være nemme og gode til at forklare komplicerede forhold, men de kan også være sjove. Særligt når de er på vores side – og det er de i det lange løb, viser al erfaring.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 9. februar 2023.