Vores investeringskoncept
23. september 2022
Markedskommentar: Rentebevægelser og frygt for recession skabte turbulens
Af Formueplejes investeringskomité
Selvom inflationen i USA faldt i forrige uge, så steg inflationen renset for udviklingen i energi- og fødevarer. Det overraskede både markedet og den amerikanske centralbank, FED. Overraskelsen bidrog ugen igennem til kraftige rentestigninger. De korte renter i USA steg med 0,4 procentpoint, mens de europæiske steg med hele 0,6 procentpoint i ugens løb.
De kraftige rentebevægelser skal ses i sammenhæng med forventninger om flere renteforhøjelser fra centralbankernes side for at få udviklingen i inflationen bragt under kontrol. FED skuffede ikke, og leverede allerede i onsdags med endnu forhøjelse af styringsrenten på 0,75 procentpoint, den femte renteforhøjelse i år.
Samtidigt med den høje inflation rykker recessionen nærmere. De kraftige stigninger i prisen på energi i Europa presser forbruget hos de europæiske husholdninger, mens frygten i USA er, at væksten bliver presset af de historisk kraftige stigninger i renterne, hvilket jo faktisk er det, som FED ønsker at opnå. Både rentestigningerne og frygten for recession medvirkede til store og bredt funderede fald på aktiemarkederne. Over ugen er verdensaktieindekset faldet med hele 3,5% og i USA blev faldet ca. 4% pct. I Europa var faldet endnu større, ca. 4,5%, mens det danske indeks faldt med hele 6,5% over ugen. Rentestigningerne kombineret med den langsigtede vækstbekymring har især lagt pres på de konjunktur- og rentefølsomme sektorer som ejendomssektoren, cyklisk forbrug og kommunikation.
De faldende aktiepriser i USA rammer dog ikke fuldt ud afkastene for danske investorer. For samtidig med, at aktierne falder, er dollaren blevet styrket markant og befinder sig nu på det stærkeste niveau over danske kroner siden 2003. Alene i sidste uge steg dollaren med omtrent 1,5%.
Formueplejes investeringsløsninger er ikke meget følsomme over for udviklingen i renterne, da vi har nedbragt renterisikoen betydeligt. Men så kraftige bevægelser på rentemarkedet på kort sigt kan ikke undgå at påvirke afkastet negativt. Det samme er tilfældet for vores investeringer i aktier: Vi har den laveste aktieeksponering i over 10 år, men de store kursfald, som vi oplevede i sidste uge, påvirker selvsagt afkastene negativt.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning