Et år med Biden: Begejstringen har aldrig været stor – nu er den helt væk

Det er et år siden, at Joe Biden blev valgt som ny amerikansk præsident og derfor et oplagt tidspunkt at gøre status over hans første tid i embedet.

I den forgangne uge har præsidenten været i Europa og mødtes med en række statsledere både på G20-mødet i Rom og til klimatopmøde i Skotland, og det er en præsident, der kan se tilbage på et år, der mildt sagt har været en blandet landhandel for den nye præsident. Joe Biden ligger således rigtigt dårligt til i de såkaldte approval ratings, og kun forgængeren Donald Trump har på tilsvarende tidspunkt i embedsperioden haft mindre opbakning, end Biden har nu.

Begejstringen for Biden har aldrig været stor og valget af ham har hele tiden i højere grad skullet ses som et fravalg af Trump snarere end et tilvalg af Biden. Og p.t. er begejstringen nærmest ikke-eksisterende: Biden høster således opbakning fra omkring 43 pct. af amerikanerne, mens det modsat er 50 pct., der ikke bakker ham op.

Særligt den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan i sensommeren har givet Joe Bidens popularitet et voldsomt dyk, og det i august lige efter tilbagetrækningen efter 20 års amerikansk tilstedeværelse i Afghanistan, at flertallet tippede, så flertallet ikke længere bakker op om Biden. Siden er Bidens popularitet blot dykket yderligere.

Det stiller Demokraterne, der i dag har flertal i begges Kongressens kamre – Senatet og Repræsentanternes Hus – rigtig dårligt op til midtvejsvalget om et år, at præsident Biden har så ringe opbakning. Et nederlag til Demokraterne ved midtvejsvalget vil tippe Kongressen, så i hvert fald Senatet, som Demokraterne kun vandt marginalt, vil få republikansk flertal. Så bliver det svært for Biden at føre politik i de resterende to år af hans præsidenttid, og så bliver de sidste to år en ren lame duck-periode for præsidenten.

Inflation og manglende effekter præger

Set fra de finansielle markeders perspektiv har Joe Bidens politik ikke haft synderlige effekter indtil videre. Der er et politisk slagsmål i gang om at hæve det amerikanske gældsloft og kommende budget, og det har været på tale, at Biden og hans demokrater vil tilbagerulle dele af Trumps storstilede skattereform, men det mest synlige resultat i økonomisk henseende har været, at han ser ud til at få en jobplan igennem til 2.000 mia. dollars, om end planen blev forsinket endnu engang i sidste uge, og han har også gennemført en række finanspolitiske pakker.

Derudover har Joe Bidens første tid været præget af, at inflation og rentestigninger atter har fået tag i amerikansk økonomi, men det er primært et spørgsmål, som centralbanken tager sig af med pengepolitiske beslutninger.

Retorisk set er der sket et mærkbart skifte fra Trump til Biden, og vi hører ikke længere så meget til, hvad den amerikanske præsident skriver på Twitter, og markederne ryger heller ikke op eller ned af den grund, ligesom Biden ikke som Trump har haft en storstilet skattereform med enorm betydning for de amerikanske virksomheders indtjening. Til gengæld – og det er noget overset i de danske medier – er der stigende fokus i USA på, hvorvidt præsident Biden overhovedet vil være i stand til at fuldføre sin embedsperiode.

Alderen bekymrer

Da Donald Trump under valgkampen noget provokerende kaldte ham for Sleepy Joe, var det ikke taget helt ud af den blå luft: Joe Biden er 79 år, og der er en generel bekymring for hans alder og tydeligt svækkede helbredstilstand efter flere uheldige offentlige optrædener, hvor han har mistet fatningen eller glemt, hvad han skulle tale om. Det sår tvivl om, hvorvidt han mentalt og helbredsmæssigt er i stand til at bestride præsidentposten i yderligere tre år – eller indtil 2024, hvor han vil være 82 år.

Sådanne spekulationer er et problem for enhver præsident, og særligt hvis de spreder sig som ringe i vandet og vinder indpas. Vi er endnu ikke der, hvor det er overvejende sandsynligt, at det sker, men man kan af ovennævnte grunde ikke udelukke, at vi inden for de næste tre år ser USA’s første kvindelige præsident, fordi vicepræsident Kamala Harris må tage over for Joe Biden i utide.

Det er aldrig nogen fordel, når der på den måde bliver sået tvivl om en person, der sidder i så magtfulde et embede – slet ikke i en periode, hvor vi ovenpå coronapandemien står foran væsentlige finansielle og økonomiske beslutninger også i politisk henseende. Den tvivl kan i værste fald forplante sig i usikkerhed i de finansielle markeder og ramme eksempelvis bæredygtige aktier for eksempel ved at forsinke den grønne omstilling, hvor Biden har drejet USA ind på et mere klimavenligt spor. Derfor er det vigtigt, at USA’s præsident er i en god helbredsmæssig forfatning.

Kan Biden ikke leve op til det, øger det Donald Trumps chancer for atter at indtage Det Hvide Hus ved præsidentvalget i 2024.

FAKTA:

• Både Joe Biden (81,3 mio. stemmer) og Donald Trump (74,2 mio. stemmer) slog ved valget den 3. november 2020 Barack Obamas stemmerekord fra 2008 (69,5 mio. stemmer).
  
  
• I USA er der i stigende grad kritikere, der mener, at Joe Biden ikke er i stand til at håndtere præsidentembedet. Det er sjældent, at amerikanske præsidenter stopper i utide, men det er sket:
  
  I praksis kan det ske enten ved naturlig afgang eller ved, at præsidenten selv resignerer enten permanent eller midlertidigt. I yderste konsekvens kan en præsident blive afsat, da der i den 25. tilføjelse til forfatningen er en passus, som gør det muligt for vicepræsidenten og et flertal af ministrene at afsætte præsidenten – i hvert fald for en stund. Efterfølgende skal de så få Kongressens accept.
  
  Der kræves der et flertal fra 2/3 i både Senatet og Repræsentanternes Hus, altså begge Kongressens kamre, hvis vicepræsidenten skal sidde hele perioden ud på den valgte præsidents bekostning. Det scenarie er aldrig set tidligere, men i forbindelse med overdragelsen fra Trump til Biden var der mange røster ude og opfordrede daværende vicepræsident Mike Pence til at forsøge at aktivere det 25. forfatningstillæg, så Donald Trump kunne blive afsat før tid. Man kan ikke fuldstændigt afvise, at lignende opfordringer rammer Kamala Harris inden næste præsidentvalg.   

Artiklen har også været bragt i Børsen fredag den 5. november 2021.