Blue Sweep-sejr til Demokraterne … med to måneders forsinkelse

Joe Biden får en demokratisk kongres bag sig, efter at Demokraterne vandt begge senatsvalg ved omvalget i Georgia. Dermed har Demokraterne og Republikanerne 50 senatorer hver, og det gør, at vicepræsident Kamala Harris har den udslagsgivende stemme. Det styrker Bidens muligheder for at få sin politik igennem og har også betydning for de finansielle markeder.

Lidt overraskende er Demokraterne løbet med begge senatorposter ved gårsdagens omvalg i staten Georgia. Med det udfald er Senatet i USA delt præcis på midten med 50 demokratiske og 50 republikanske senatorer.

I den situation har vicepræsident Kamela Harris den afgørende stemme, og det efterlader nu Demokraterne med mere eller mindre fuld kontrol over begge Kongressens kamre indtil midtvejsvalget i efteråret 2022.

Det ser således ud til, at den tiltrædende præsident Joe Biden, der tages i ed den 20. januar, rent faktisk får væsentligt mere manøvrerum til at få sin politik igennem end forventet.

På sin vis er vi nu tilbage til dagen før valget i november, hvor meningsmålingerne spåede en ret klar sejr til Biden og demokratisk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.

Relativt beskeden reaktion i aktiemarkedet

Selv om Bidens politiske agenda et langt stykke hen ad vejen er mindre erhvervsvenlig end Trumps og Republikanernes, har aktiemarkedet alligevel taget valgresultatet i Georgia relativt roligt.

Forklaringerne herpå er mange, men væsentligst er udsigten til at få en handlekraftig præsident i Det Hvide Hus i en situation, hvor handling er påkrævet og hermed muligheden for – om nødvendigt – at gennemtvinge yderligere finanspolitiske hjælpepakker uden at skulle manøvrere igennem en splittet kongres.

Forløbet om den seneste amerikanske hjælpepakke på cirka 900 milliarder dollars udstillede jo i den grad handlingslammelsen i Washington D.C., og den risiko er i alle fald for en tid elimineret.

Papirstyndt flertal i Senatet for Demokraterne

Det demokratiske flertal i Senatet er dog papirstyndt, og det betyder også, at der er grænser for, hvor radikal politikken kan blive, idet de mere højreorienterede demokratiske senatorer kan vælge at bryde partidisciplinen, hvis der drejes for langt mod venstre.

På den baggrund er den foreløbige konklusion af udfaldet af gårsdagens valg, at det er relativt positivt for udsigterne på mellemlang sigt. De lange renter i USA er steget til lige over 1 procent og kan givetvis stige yderligere, men USA’s centralbank Federal Reserves klare intention om at holde de korte renter i ro og i øvrigt opkøbe obligationer i den lange ende om nødvendigt begrænser risikoen for rentestigninger af en størrelsesorden, som kan udfordre aktiemarkedet på nuværende tidspunkt.

Faktisk er moderate rentestigninger en velkommen medvind til den sektorrotation væk fra ”vækstaktier” mod de mere ”valueorienterede” aktier, som Formuepleje de seneste tre måneder har været eksponeret til.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>