Tænk dig grundigt om, før du dropper dine investeringer

Mange mennesker sælger instinktivt ud af porteføljen under en periode med voldsomme kursfald, som vi har oplevet de seneste fire uger. ”Medmindre man står og skal bruge pengene her og nu, er det uklogt at sælge ud. Har man lagt en plan om at investere langsigtet, gælder det om at holde sig til den. Også når det brænder mest på,” siger kundedirektør Helle Snedker.

Bratte kursfald, som dem vi har oplevet siden den sidste uge af februar, har den naturlige effekt, at mange stiger ud af markedet og sælger ud. 
Kursfaldene skaber nervøsitet og frygt for, at værdien af ens investeringer går tabt og aldrig kommer tilbage. Men selv om det kan virke svært, næsten umuligt i den nuværende situation, skal man ikke fravige den langsigtede plan, man oprindeligt har lagt.

”Vi får selvfølgelig en del henvendelser fra investorer for tiden, De er ramt af bekymring om corona-situationen og overvejer derfor, om de skal sælge ud af deres investeringer. Vores råd er at holde sig til planerne og ikke sælge ud. Jeg medgiver, at det er en svær øvelse i den nuværende situation, men ikke desto mindre er det rådet, som jeg også efterlever selv,” siger Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje.

Det er der faktisk en god årsag til. Man skal ikke være ret mange dage ude af markedet, før man over en lang periode risikerer at gå glip af afkast.

”De fleste kunne godt have undværet at være investeret den seneste måned, det siger sig selv, men måler man over en 30-årig periode, risikerer man at miste hele sit afkast, hvis man blot er ude af markedet i de 60 dage med det bedste afkast. Derfor er det en god ide altid at være investeret og ikke en god ide at sælge i utide. Så forlader man markedet nu og sælger ud med tab uden at komme ind igen, før det er for sent, så går man altså glip af en masse afkast,” forklarer Helle Snedker.

Hold planen - også i en svær tid

Skal man ikke bruge pengene her og nu og har man ovenikøbet lagt en plan om, at de først skal bruges om en årrække, er det derfor for kortsigtet at sløjfe planen og sælge ud før tid.

”Selv med de nuværende kursfald har man fået mere end 100 procent afkast i det globale aktieindeks de seneste 10 år. Det er et godt udtryk for, at det stort set altid er bedre at være investeret end ikke at være det, hvis man har tiden med sig. Al erfaring viser, at aktieinvesteringer stiger over tid, selv om det kan være svært at acceptere lige nu med de kursdyk, vi har set. Så det gælder om at bevare roen og overblikket og leve op til den plan, man har udstukket sammen med sin rådgiver,” siger Helle Snedker og tilføjer:

”Hvis vi antager, at markederne på et tidspunkt vender igen, og det regner vi altså med, at de gør, når corona er inddæmmet eller i det mindste under kontrol, så vil der være rigtige gode rammer for, at værdien af ens investeringer vender tilbage i det velkendte leje.”

Til den tid forventer Helle Snedker fortsat, at spørgsmålene om, hvorvidt tiden er inde til at sælge ud, vil dukke op i en lind strøm,

”Typisk er det nemlig sådan, at når investeringerne har genvundet hele eller dele af det tabte, vil spørgsmålene fortsat melde sig på banen. Så vil mange tænke, at nu er det fristende at sælge uden tab, men også til den tid vil det være en dårlig ide, hvis man altså investerer med et langsigtet perspektiv,” slutter Helle Snedker.

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>