Formuepleje Ejendomme lancerer sin fjerde fond

Formuepleje er på banen med sin fjerde ejendomsfond, der åbner for tegning i dag og lukker igen den 31. januar. Det forventede årlige afkast ligger på 7 procent.

Formueplejes fjerde ejendomsfond bliver nu en realitet og er åbnet for tegning i dag 6. januar. Tegningsperioden løber til og med den 31. januar, og der er cirka på linje med de tre forrige ejendomsfonde budgetteret med et årligt gennemsnitligt afkast på 7 procent.

”Når timingen er god for lanceringen af vores fjerde fond lige nu, hænger det sammen med, at de lave renter gør ejendomsinvesteringer attraktive. Når renteforholdene er gode, ejendomspriserne fornuftige og fremtidsudsigterne stabile, anser vi det for et godt tidspunkt at gå i markedet med en ny fond,” forklarer Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

Investering i ejendomme er et aktiv, hvor man relativt præcist kan forudsige sit cashflow og kende sine indtægter i mange år frem. Det er baggrunden for, at Formuepleje målrettet går efter nyere boligudlejningsejendomme i attraktive boligområder i eller ved de store byer. Samtidig er det hensigten at låse finansieringen med fastforrentede realkreditlån i mange år frem, så ejendomsinvesteringerne ikke så følsomme over for rentestigninger.

Imens den fjerde ejendomsfond kommer til verden med et forventeligt beløb omkring 100 millioner kroner, arbejder Formueplejes ejendomsteam sideløbende med at få den tredje ejendomsfond fuldt investeret.

”Den mangler stadig en smule for at være fuldt investeret, men med lanceringen af den fjerde fond er der et smidigt overlap, hvor vi er ved at investere det sidste i den forrige fond og samtidig går i gang med at finde egnede ejendomme til den nye fond. Konceptet er i den fjerde fond det samme som i de tre forrige: Vi går efter nyere boligudlejningsejendomme i attraktive byområder i og omkring primært Aarhus og København med høj sikkerhed for lejen,” forklarer Bettina Movang, ejendomsdirektør i Formuepleje.

”Når vi lukker fonden ved udgangen af januar, er det en lang proces, der går i gang, og vi arbejder ud fra en plan om at investere i første ejendom i løbet af 2020 og så lukke fonden medio 2021. Der indgår en række risikoberegninger, når man investerer i ejendomme, men med den køreplan er vi komfortable ved, at det afkast, vi stiller investorerne i udsigt efter alle omkostninger, også er det, vi kan levere,” siger Bettina Movang.

Hun kan samtidig konstatere, at arbejdet med foreløbig tre ejendomsfonde giver nyttig viden, der kan hjælpe med at rulle en ny fond ud på bedste vis:

”Nu har vi tre gode og velfungerende ejendomsfonde at vise frem, og vi har gjort nogle indledende erfaringer om, hvordan det fungerer optimalt. Der danner sig et mønster af, hvordan vi kan optimere ejendomsporteføljen i hver fond. Vi vil dog ikke købe for enhver pris, og vi er ikke klar til at honorere de meget opskruede forventninger, som vi fra sælgers side støder ind i fra tid til anden. Vi afslår tilbud, hvis prisen kommer op i et leje, hvor forholdet mellem afkast og risiko ikke er tilstrækkelig attraktivt.”

Formueplejes rådgiverteam

På kundesiden sidder kundedirektør Helle Snedker og hendes team af rådgivere parat til at tegne nye aktier i Formuepleje Ejendomme 4. Minimumsindskuddet er 750.000 kroner.

”Vi har listen klar med dem, der allerede har vist interesse i de forrige ejendomsfonde, og alle andre interesserede er naturligvis velkomne til at kontakte os. At investere i ejendomme er et rigtig godt supplement til vores klassiske investeringsunivers og en god form for risikospredning. Man får adgang til et marked, som normalt er forbeholdt professionelle investorer, og man har mulighed for et stabilt forventet afkast på over 7 procent. Ejendomsinvesteringerne er for alle uanset alder – også selv om investeringshorisonten er lang og mellem 5 og 15 år. Men investeringen kan gå i arv og omsættes frit, så selv om man er oppe i årene, kan det stadig være en god ide,” siger Helle Snedker, der også nævner, at der er nogle mere konkrete og praktiske fordele ved at blive ejendomsinvestor i Formuepleje-regi, idet man får anvisningsret til en bolig.

Det kan være en fordel for folk med børnebørn, der skal til at studere, eller hvis man blot får brug for at flytte i lejlighed i en af de større byer.

”Derudover er værdisættet i Formuepleje Ejendomme præcis det samme, som vi hylder i vores traditionelle investeringsunivers – det betyder, at vi også på ejendomsfronten arbejder med resultathonorar, åbenhed og transparens. Det forventede afkast er således ikke med alle mulige mellemregninger, men efter alle omkostninger. Interessefællesskabet, som vi kender det fra vores andre investeringsløsninger, er altså det samme,” forklarer Helle Snedker.

Siden november 2017, hvor Formuepleje for første gang gik ind i ejendomsmarkedet, er der nu lanceret fire fonde. De tre første har rejst over 370 millioner kroner i kapital og foreløbig opbygget en ejendomsportefølje på 11 boligudlejningsejendomme i Aarhus og København til en samlet værdi af knap 1,5 milliarder kroner og bestående af over 500 boliger med gode stabile lejeindtægter.

”Ejendomsområdet har været en succes for os med stor investorinteresse fra første færd. Det er helt klart et område, vi målrettet kommer til at satse på at videreudvikle i de kommende år også,” slutter Søren Astrup.

Klik her for mere information (herunder udbudsmateriale, investoroplysninger, vedtægter, PRIIP og tegningsliste) om Formuepleje Ejendomme 4 A/S.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>