Klart signal til centralbanken: Sænk renten!

De seneste uger har budt på store kursudsving og fald for både aktier og renter. Det skyldes, at vi siden efteråret 2018 har bevæget os ind i en ny fase i markedsudviklingen, og det er denne udvikling, som nu får markedet til at sende et klart budskab til den amerikanske centralbank: Renten skal ned.

I fjerde kvartal sidste år var det den globale vækstopbremsning og fortsatte rentestigninger fra den amerikanske centralbank, der skabte usikkerhed og frygt for recession. Resultatet var kraftigt faldende aktiemarkeder helt frem til slutningen af december.

Fra december og gennem 1. kvartal 2019 var det den amerikanske centralbanks U-vending, der var i fokus. Den globale økonomiske vækst viste ikke tegn på bedring, men den amerikanske centralbank kommunikerede meget klart, at den ikke ville hæve renterne foreløbigt. Denne beslutning gav luft til aktierne, der gennem første kvartal steg over det meste af verden.

Siden starten af maj har den globale vækstopbremsning fortsat ligget som et underliggende tema. Derudover udfordrer den opblussende handelskonflikt mellem USA og Kina investorernes syn på den fremtidige økonomiske vækst, netop fordi en langvarig handelskrig kan forværre den globale vækst yderligere og ultimativt fremskynde en recession.

Derfor falder aktier og renter

Handelsretorikken har længe bølget frem og tilbage mellem USA og Kina, så hvorfor skabte den så pludselig så stor en markedsreaktion, som den gjorde i maj? Forklaringen er, at investorer, analytikere og andre havde en klar forventning om, at USA og Kina inden for en kort periode ville indgå en handelsaftale. Derfor fangede Trump markedet på det forkerte ben, da han søndag den 5. maj overraskende tweetede, at han ville øge tolden på kinesiske varer. Dette alternative scenarie, hvor handelskonflikten ville trække ud og måske ligefrem eskalere, blev på daværende tidspunkt betragtet som et nærmest usandsynligt scenarie for markedet.

Aktier og renter faldt i maj, fordi sandsynligheden for, at tingene ikke ville falde på plads foreløbigt og måske ligefrem eskalere steg. Det er den højere sandsynlighed og omkostningen ved dette scenarie, der kan aflæses i markedsbevægelserne, vi har set i maj.

Det er desuden værd at bemærke, at obligationsmarkedet faktisk er et af de områder, der har reageret kraftigst på den øgede risiko for yderligere vækstopbremsning. Renterne i USA og Europa er faldet til historisk lave niveauer.

Markedet sender klart signal til centralbanken

En ting er, at aktier og renter har reageret med fald. Markedets forventninger til den amerikanske centralbanks fremtidige rentepolitik har også ændret sig drastisk. Så sent som midten af november sidste år ventede markedet, at renten ville stige to gange i 2019 og være uændret i 2020. På grund af de tre seneste faser i markedsudviklingen er forventningen til rentestigninger kollapset (specielt over den seneste måned er udviklingen accelereret), og markedet forventer nu to til tre rentesænkninger i 2019 og endnu en i 2020.

Dette er et voldsomt skifte på forholdsvis kort tid, som sammen med faldet i inflationsforventningerne og markedsrenterne understreger obligationsinvestorernes nervøsitet omkring risikoen for recession. Udviklingen sender også et meget klart signal til den amerikanske centralbank om, at renten skal sænkes. Snart.

To ting afgør retningen for aktier og obligationer

I juni vil investorerne holde skarpt øje med en række økonomiske nøgletal i forhold til den globale opbremsning i væksten. Derudover er der specielt to ting, der bliver afgørende for udviklingen for aktier og renter.

Den første er rentemødet i den amerikanske centralbank den 19. juni. For hvordan vil banken kommunikere i balancegangen mellem markedets krystalklare krav om rentesænkninger i en amerikansk økonomi, der på en række økonomiske parametre endnu ikke retfærdiggør dette? 

Den anden er G20-mødet i Japan den 28. og 29. juni, hvor ledere fra verdens største økonomier mødes – herunder også Donald Trump og Xi Jinping. Mødet har tidligere været udråbt til dagen, hvor man forventede, at en handelsaftale mellem USA og Kina skulle offentliggøres, hvilket nok ikke længere er realistisk. Derfor er det afgørende, at de to ledere mødes og opretholder dialogen og dermed signalerer fortsat vilje til at finde en løsning. Uden dialogen vil det alternative scenarie, altså scenariet hvor handelsaftalen bliver yderligere udskudt, og hvor retorikken måske ligefrem accelerere, vokse yderligere i sandsynlighed og skabe endnu mere usikkerhed i de finansielle markeder.

Balancegangen mellem Trumps (handels)politik og den amerikanske centralbanks pengepolitik er dermed væsentlige dele af det rum, der definerer afkastpotentialet de kommende måneder. De mange udfaldsrum gør, at man som investor bør tage aktivt stilling til både sammensætningen og risikostyringen af sin portefølje for succesfuldt at kunne navigere i det politiske farvand.

Artiklen er også bragt som Morgenkommentar på Finans.dk.