Husk at tjekke om din opsparing giver et ordentligt afkast

Mange lader opsparinger og investeringer stå uden aktivt at tjekke, om de faktisk leverer et konkurrencedygtigt afkast. Det er ærgerligt, når man med et relativt enkelt værktøj kan teste sin investerings styrke og måle, hvordan den klarer sig. Her følger en guidet rundtur til, hvordan det foregår.

Det er let at lade stå til, når det gælder dine investeringer og pensionsopsparinger. Der er så lang tid til, at du skal bruge pengene, at man ofte glemmer at tjekke, om der egentlig bliver leveret det afkast af pengene, som du kan og bør forvente.

Så er det godt, at hjælpen er nær, hvis du vil sætte lidt tid af til opgaven. Ligesom når vi sammenligner priser på alle mulige andre varer hos Pricerunner eller tjekker anmeldelser hos Trustpilot eller Tripadvisor, så har du mulighed for at teste om dine investeringer lever op til forventningerne.

Her er navnet bare Morningstar, men konceptet er dybest set det samme: Her kan du tjekke dit afkast og måle dine egne investeringer op imod andre i samme kategori. Ethvert investeringsforeningsbevis i dit værdipapirdepot er en del af en Morningstar-kategori. Det betyder, at du altid kan måle og sammenligne det pågældende værdipapir med andre inden for samme kategori.

Det betyder helt konkret, at man kan tjekke, om omkostningerne er lavere eller højere end de øvrige i kategorien. Og man kan foretage sammenligningen af afkastet helt ned til én eller tre måneders sigt, men også tre, fem og syv år tilbage i tiden.

Man kan også se, hvis det er gået godt i 12 år, men porteføljemanageren er skiftet ud for 14 dage siden. Hvis hele den gode periode er managerens fortjeneste, skal man måske begynde at overveje noget andet eller følge derhen, hvor den dygtige manager nu slår sine folder.

Stjernerne er stjerner i Morningstar

Når man begiver sig ud i Morningstar-universet er det letteste pejlemærke at kigge efter antallet af stjerner. Ser man fire eller de maksimale fem stjerner ud for en investeringsforening, er det en god indikator på, at der her er leveres god kvalitet indenfor den pågældende kategori.

Stjernerne er et udtryk for, hvordan den pågældende investering har klaret sig de forgangne tre år, og det er en så tilpas lang horisont, at der ligger en vis sikkerhed for god formuebevarelse og -forøgelse, hvis der er uddelt fire eller fem Morningstar-stjerner.

Kig efter andet og mere end omkostninger

Mange mennesker vil instinktivt kigge efter de laveste omkostninger, også når det gælder investeringer. Det er fuldt forståeligt, og det giver altid god mening at se, hvad andre vil have for den ydelse, de leverer til deres kunder.

Når det gælder investeringer, er de laveste omkostninger ikke nødvendigvis vinderen i det lange løb. Selvfølgelig er omkostningerne vigtige, men de laveste omkostninger behøver ikke være den bedste investering. Kan man finde en kapitalforvalter, der vedvarende leverer bedre afkast, men også har højere omkostninger, kan regnestykket godt falde ud til fordel for de højere omkostninger, så længe afkastet er endnu højere. Man skal altså kigge sig godt for.

Nogen garantier udstikkes der som bekendt ikke. Historiske afkast er som bekendt ingen garanti for fremtidige afkast, men at gå igennem sine investeringer med Morningstars sammenligningsværktøj er uden tvivl en god rettesnor og et pejlemærke for, om man kan forvente, at ens formue vil yngle i fremtiden eller ej.

Klummen er også blevet bragt i Erhverv+ den 8. maj 2019.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige investeringsrådgivning? Bliv kontaktet af en rådgiver fra Formuepleje, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>