Formueplejes kreditteam nomineret til pris

Endnu engang beviser Formueplejes kreditteam, at de tilhører den absolutte top inden for sit felt. Kreditteamet er således nomineret til prisen som bedste manager i Citywire Nordic Awards 2019 inden for Global High Yield af det britiske finansmedie Citywire.

Formueplejes kreditteam har gentagne gange bevist, at de er blandt de allerbedste, når det gælder investeringer i virksomhedsobligationer. Nu er teamet, der består af Klaus Blaabjerg, Sune Højholt Jensen, Toke Katborg Hjortshøj og Peter Dabros under Absalon Capital, blevet nomineret til Citywire Nordic Award for resultaterne inden for Global High Yield.

Prisen uddeles af det britiske finansmedie Citywire, og kreditteamet er nomineret sammen med tre andre i kategorien Global High Yield på baggrund af tre års resultater fra 1. februar 2016-31. januar 2019.

Sidste år placerede Formueplejes kreditteam sig helt i spidsen målt på tre års afkast ud af mere end 360 fonde i Tyskland, så teamets resultater taler efterhånden for sig selv. For at blive nomineret kræver det, at man har været blandt de bedste i Norden inden for sit felt i de forgangne tre år. At alt går ordentligt til, bliver kontrolleret af AKG Acturies & Consultans, der står inde for ratingmetoden hos Citywire, når priserne uddeles.

Kreditteam vil også ligge i toppen om tre år

”Det er altid rart med positiv opmærksomhed, og at der bliver lagt mærke til de resultater, vi skaber. Men vi hviler ikke på laurbærrene. Sidste år var et svært år på kreditmarkederne. Men også et år som skabte nye muligheder for de kommende tre år. De muligheder er vi meget fokuseret på at fange pt., således at vi også tre år fra nu ligger helt i toppen” siger Klaus Blaabjerg, der er chef for kreditteamet.

Hele Citywire Nordic Awards dækker over 15 investeringsklasser inden for aktier og obligationer, ligesom der også uddeles 15 priser på koncernniveau.

Vinderne af Citywire Nordic Awards offentliggøres den 3. april. De tre andre nominerede er Arne Eidshagen (Forte Fondsforvaltning AS), Michael Buchanan (Legg Mason) og Tom Lund (Storebrand Asset Management AS)

Herunder Formueplejes kreditteam. Fra venstre mod højre er det Klaus Blaabjerg, Sune Højholt Jensen, Peter Dabros og Toke Katborg Hjortshøj.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige investeringsrådgivning? Bliv kontaktet af en rådgiver fra Formuepleje, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>