Første – og forventede – fremskridt i handelskrigen er en realitet

Kina har bekræftet, at man er nået til enighed med USA om en første delaftale i den handelskrig, der i snart to år har været den største enkeltstående risikofaktor i de finansielle markeder. ”Det er uden tvivl en positiv, men også forventet nyhed. Lagt sammen med klarhed i Brexit-spørgsmålet er der tale om et dobbelt rygstød i de finansielle markeder,” siger Henrik Franck, direktør og partner.

Den længe ventede første delaftale mellem USA og Kina i den efterhånden to år lange handelskrig mellem verdens to største økonomier er nu bekræftet fra kinesisk side, efter at USA’s præsident Donald Trump torsdag på Tweeter lod en fugl synge om det samme på Twitter.

”Det er en god nyhed, som er svær at overdrive betydningen af. Handelskrigen er den største enkeltstående risikofaktor på de finansielle markeder og har været årsag til en del kursudsving, siden den for alvor brød ud i marts 2018,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Delaftale er et vigtigt første skridt

Fase 1-aftalen er et udtryk for, at ingen af de to lande i længden har gavn af handelskrigen. Alligevel skal man ikke helt hejse det hvide flag endnu og slå en endegyldig streg over stridighederne.

”Vi har før set, at de to lande har nærmet sig hinanden for igen at grave stridsøksen op i handelsspørgsmålet. Det kan godt ske igen, så vi skal ikke vide os 100 procent sikre. Men vi står foran valgår i USA, hvor Trump skal fremvise en stærk økonomi og et godt aktiemarked, så vores forventning er, at der i 2020 ikke er den samme uvished på handelsfronten,” siger Henrik Franck, der ikke ser en stor samlet aftale foran sig på nuværende tidspunkt:

”Man skal ikke forvente en stor forkromet handelsaftale, men en række delaftaler, der trækker i den rigtige retning er mere forventelig. Samtidig skal man huske, at handelsstriden kun udgør en del af den store rivalisering mellem USA og Kina, som også foregår politisk, teknologisk og på sigt måske militært. Rivaliseringen er kommet for at blive og dækker langt bredere end blot handel, fordi Kina udfordrer USA’s rolle som den dominerende stormagt i verden. Det skal dog ikke trække noget fra, at denne første delaftale hævet over enhver tvivl er positivt og noget, som vi, der beskæftiger os med investeringer, har ventet på,” slutter Henrik Franck.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>