År-til-dato er jo bare et årsskifte – hvorfor stirre sig blind på det?

Det er nemt og bekvemt at bruge år-til-dato, når man skal måle, hvordan en investering har klaret sig. Måske også for nemt. Det er jo bare en skæringsdato, der gør det let af sammenligne afkast med andre investeringer. Som med alt andet skal man passe på med at stirre sig blind på det.

Når man sammenligner afkast på investeringer, skulle man tro, at 1. januar havde en eller anden form for magisk kraft. I hvert fald har år-til-dato – det vil sige siden årsskiftet – efterhånden opnået status som pejlemærket over dem alle. Det bliver i hvert fald flittigt benyttet – også lidt for flittigt efter min smag.

Det kan naturligvis forklares med, at det er en dejlig nem målestok at bruge, når man bare kigger på, hvordan det er gået siden årsskiftet, men nogen dybere mening giver det ikke.

2019 er et meget godt eksempel på, hvordan år-til-dato-målingen kan drille. Slutningen af 2018 af bød på kraftige kursfald, men starten på 2019 blev til gengæld rigtig god, da især aktierne tog revanche. Det betød, at investorerne i eksempelvis Formuepleje Penta, der svarer til en investering i 100 procent globale aktier, ikke ret mange måneder inde i året, havde opnået et imponerende flot afkast på 25 procent. Cirka samme udvikling, men i mindre målestok ville man have kunnet aflæse ved en investering i verdensaktieindekset.

Ens afkast kan føles forskelligt

Så fik USA’s præsident Donald Trump i begyndelsen af maj handelskrigen til at rumle lidt igen og afkastet i Penta faldt ned til godt 15 procent. 15 procent afkast på fire-fem måneder er faktisk relativt pænt i de fleste tilfælde, men fordi afkastet allerede havde været oppe i 25, så var følelsen alligevel ikke helt i top. Hvorfor er disse 15 procent dårligere, end hvis de bare var steget fra 0 til 15 uden at være i 25 først?

Fordi der er en følelse af at have mistet noget, når man allerede har været højere oppe, når man bruger år-til-dato-målemetoden. Et afkast på 15 procent er altså bedre, når man ikke først har været oppe i 25 procent. Det er såre menneskeligt, men i princippet er det jo rent bogholderi.

Måske er datoen ikke helt tilfældigt valgt, fordi der trods alt er tale om afslutningen på et gammelt kalenderår og begyndelsen på et nyt, men tidsperioden er jo fuldstændig arbitrær, når det kommer til stykket. Det er jo bare et nytår – og så kunne vi vel lige så godt bruge det kinesiske nytår som skæringsdato?

Mål på kort, mellemlangt eller langt sigt

I mellemtiden er afkastet i Penta igen oppe på 25 procent – næsten 7 procentpoint bedre end verdensaktieindekset. År-til-dato naturligvis, men min pointe er, at det giver langt mere mening hele tiden at kigge på 1, 3 eller 5 års sigte. På den måde får enten en kort, mellem eller lang horisont at måle på frem for at bruge år-til-dato som det faste mål til at stirre sig blind på.

Bruger man det, kommer Penta stadig bedst ud af sammenligningen. Sidste år var Pentas afkast negativt med 2 procent – men det var stadig 2,6 procentpoint bedre end verdensaktieindekset. Fem år tilbage har Penta givet næsten 100 procent i afkast – hvor verdensaktieindekset har givet 63,2 procent. I år er forspringet mere end intakt, men som sagt er jeg altså ikke vild med år-til-dato som målestok.

Klummen har tidligere været bragt i Erhverv+

Afkastene i klummen er opgjort pr. 1. juli 2019 på grund af deadline til Erhverv+

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>