Timelønninger stiger markant i jobrapport

Jobrapporten for august indeholdt større stigninger i timelønningerne end ventet. ”USA’s økonomi er der, hvor tingene sker i den globale økonomi for øjeblikket, og lønstigningerne på 2,9 procent giver Fed noget at tænke over,” siger Morten Obel Skriver, chefstrateg i Formuepleje.

Amerikansk økonomi er p.t. den store trækhest i verdensøkonomien, og dagens jobrapport for august er et vidnesbyrd om den stærke tilstand, som verdens største økonomi målt på BNP befinder sig i.

Der blev med 201.000 nye job skabt lidt flere job end de ventede 191.000, men den iøjnefaldende overraskelse i rapporten er stigningen i timelønningerne, der endte med 2,9 procent frem for de 2,7 procent, der var konsensus på forhånd.

”Deltagelsesgraden på arbejdsmarkedet er lidt lavere end ventet, og det er med til at trække lønningstallet op. Lønstigningstakterne er dog stadig meget overraskende. Vi har længe gået og spekuleret over, hvorfor de udeblev,” siger Morten Obel Skriver, chefstrateg i Formuepleje.

Har lønvæksten indfundet sig permanent nu?

I juli blev der skabt 157.000 nye job, men de er nu blevet revideret ned til 147.000, mens junitallene blev nedrevideret fra 248.000 til 208.000. Så længe jobskabelsen ligger fra cirka 150.000 og opefter, er det en bekræftelse af, at der ikke er mislyde i opsvinget.

”Det er et solidt og meget langvarigt opsving, som amerikansk økonomi er inde i. Vækstraterne er høje, og jobmarkedet udnytter hele kapaciteten og måske endda lidt til. P.t. er det største tvivlsspørgsmål, hvor længe det kan fortsætte oppe på de høje nagler, som vi ser for øjeblikket,” siger Morten Obel Skriver.

Overordnet ser det ud til, at vi begynder at se den lønvækst, som alle har gået og kaldt på. Det giver Fed noget at tænke på, fordi lønstigninger er med til at øge inflationspresset.

”I forvejen var amerikansk økonomi i en god fase. Så har man stimuleret økonomien endnu mere i år med en omfattende skattereform, der har sat yderligere tryk på økonomien, fordi den giver amerikanerne flere penge mellem hænderne og ikke mindst medvirker til at øge indtjeningen i virksomhederne markant. Så der er både højkonjunktur og lempelig finanspolitik på menuen i USA,” siger Morten Obel Skriver, der fremhæver, at det især er det amerikanske aktiemarked, der skiller sig positivt ud i år, hvad angår afkast.

S&P-indekset har næsten haft et afkast på 10 procent, mens verdensaktieindekset ligger omkring 5 procent, og ser man til Europa har der generelt set været negative afkast, eksempelvis i Tyskland og Danmark.

Rentestigning i september næsten sikker

Den udvikling, som amerikansk økonomi er inde i, gør, at den amerikanske centralbank Federal Reserve med al sandsynlighed hæver renten med et kvart procentpoint i slutningen af denne måned. Det bliver understreget af udviklingen i timelønningerne.

”Der var inden dagens jobrapport i forvejen lagt op til, at vi får en rentestigning efter Feds næste rentemøde den 25. og 26. september, og det kommer denne rapport i hvert fald ikke til at ændre på. Det ligger også stadig i kortene, at Fed kommer med en rentestigning yderligere i år i december, mens billedet i 2019 er mere mudret,” siger Morten Obel Skriver.

Når man er så langt henne i et opsving som nu, er det altid til debat om, hvor længe det nu kan blive ved.

”Det kan ingen sige med sikkerhed, men vi kan nogenlunde sikkert sige, at der er ikke recessionstegn lige forude. Man kan også diskutere, om skattereformen i USA kom på et godt tidspunkt og skabte forøget risiko for overophedning, fordi den kom på et tidspunkt, hvor økonomien faktisk havde det godt. Det er normalt ikke den rette timing for stimulanser. Foreløbig er overophedning dog ikke et tema. Det er mere risikoen for, at handelskrigen eskalerer, der er et tema i de finansielle markeder,” slutter chefstrategen.