Merkels tid som kansler lakker mod enden

Beslutningen om at træde tilbage som formand for CDU betyder formentlig, at Angela Merkel må stoppe før tid som tysk kansler. ”Med tanke på hvordan det gik forgængeren Gerhard Schröder, kommer hun næppe til at sidde helt frem til 2021. Dermed risikerer et stabiliserende anker for Europas stærkeste økonomi og de finansielle markeder at forsvinde,” vurderer Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Tysklands kansler Angela Merkel har indikeret, at hun agter at blive siddende som Tysklands kansler frem til 2021 på trods af, at hun trækker sig som formand for sit parti CDU og efter 2021 ikke genopstiller til kanslerembedet. Meget tyder dog på, at hendes dage som kansler er talte og slutter før 2021.

Det er en nyhed, man ikke helt kan ignorere, da det potentielt kan fremkalde reaktioner på de finansielle markeder, hvis afløseren ikke bliver af en ordentlig kaliber.

”Umiddelbart behøver det ikke at få betydning for de finansielle markeder, at Merkel træder tilbage som formand og senere hen som kansler. Selv om hendes stjerne er falmet en del i de senere år, har Angela Merkel i en del sammenhænge været garant for at sikre den politiske og økonomiske stabilitet i eurozonen, så hvis hendes efterfølger bliver af en svagere karakter, kan det få betydning for stabiliteten i Tysklands og dermed Europas økonomi,” vurderer Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Kanslerpost og formandskab er tæt forbundne

Han tror ikke meget på, at Angela Merkel kommer til at sidde frem til næste valg i Tyskland med det pres, den tyske regering med hende selv i spidsen er udsat for efter to store valgnederlag i delstaterne Bayern og Hessen inden for den seneste måned.

”Det er svært at se hende blive som kansler, hvis hun ikke længere er formand for CDU. I sin tid var hun selv kritisk over for tidligere kansler Gerhard Schröder, da han trak sig som SPD-formand, men blev på kanslerposten. Hun har selv sagt, at man ikke kan være kansler uden at være partiformand, fordi de to ting hænger sammen. Derfor er det ikke realistisk, at Merkel bliver siddende hele valgperioden ud frem til 2021,” konstaterer Henrik Franck, der ret præcist kan sige, hvornår det begyndte at gå tilbage for Merkels karriere:

”Angela Merkel begik tæt på politisk selvmord i 2015, da hun sagde de bevingede ord ”Wir schaffen das”, der blev opfattet som en invitation til 1 million immigranter. Siden er hendes popularitet kun dalet. I forbindelse med Fukushima-katastrofen i Japan begik hun også den fejl at lukke ned for tysk atomkraft alt for hurtigt. Det var en populistisk beslutning og ikke begrundet i faktuelle forhold. I forhold til hele klimaproblematikken har det haft den konsekvens, at Tyskland nu må bruge mere kul, i nogen udstrækning endda det endnu mere forurenende brunkul, for at sikre sin energiforsyning. Samtidig har man lukket ned for velfungerende og mindre klimabelastende kraftværker,” siger Henrik Franck om det eftermæle, der venter Merkel:

”Det er hendes to største politiske fejltagelser. Inden dem stod hun som et solidt anker i Europa og et fast holdepunkt i en verden af skiftende holdninger. Desværre har det fået den konsekvens, at hendes indflydelse langsomt er blevet svækket for eksempel i EU-samarbejdet, hvor det nu er overladt til Frankrigs præsident Emmanuel Macron at holde EU-fanen højt og den fransk-tyske akse intakt. Problemet er bare, at Frankrig ikke har helt samme gennemslagskraft som Tyskland og som Merkel havde, da hun var bedst, og inden hendes position blev svækket. For EU har det den betydning, at den tidligere så stærke og vigtige tysk-franske akse ikke er nær så stærk som før.”