En uge i pengepolitikkens tegn

Med referater fra de seneste rentemøder i verdens to store centralbanker og mødet på Jackson Hole venter der en interessant uge, hvor man kan blive klogere på, hvor pengepolitikken er på vej hen? Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, giver her sin vurdering af, hvilken retning tingene bevæger sig i.

Selv uden konkrete udmeldinger og nøgletal er der en pengepolitisk interessant uge i vente, hvor investorer kan blive en del klogere på, hvad der er i vente af renteforhøjelser og stram eller lempelig pengepolitik.

Onsdag og torsdag kommer der referater fra de seneste rentemøder i verdens to førende centralbanker Federal Reserve og ECB, og selv om de seneste rentemøder hverken gav renteforhøjelser på den ene eller anden side af Atlanten, giver referaterne et udtræk af de tanker, man gør sig i Fed og ECB.

Torsdag begynder så Feds årlige pengepolitiske konference i Jackson Hole, hvor centralbankchef Jerome Powell fredag holder tale. Temaet for årets konference er, hvilke udfordringer der er for at føre pengepolitik, og det ventes han også at adressere i fredagens tale.

”Det er en stor pengepolitisk uge, selv om vi ikke får klare tal at forholde os til. Men vi kan få nogle fingerpeg, som kan give et samlet billede af pengepolitikken i verden, og hvor den bevæger sig hen i den kommende tid,” forklarer Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, der især er spændt på indholdet i Jerome Powells tale.

Få sidste nyt fra Formuepleje ved at tilmelde dig nyhedsbrev her

Powell vs. Trump

”Centralbankernes signaler er altid relevante og ikke mindst fra den amerikanske centralbankchef. Powell er jo i færd med at hæve renten, selv om han arbejder under en præsident, der fører en meget ekspansiv finanspolitik og ikke klapper i hænderne, når renten stiger. Det kræver stor diplomatisk snilde at manøvrere uafhængigt, som alle centralbanker skal, i sådant et minefelt med en lunefuld præsident i spidsen,” siger Henrik Franck, der regner med at Minutes, Feds referat fra sidste rentemøde, måske vil fortælle lidt mere grundigt om, hvorvidt resten af 2018 byder på en eller to yderligere rentestigninger, mens det med sikkerhed kan fastslås, at rentestigninger fra ECB ikke er lige oppe over.

”Vi får en indikation af, om USA – som vi forventer – er på vej med to yderligere renteforhøjelser i år, mens der for Europas vedkommende fortsat er tale om, at vi først kan skimte rentestigninger på den anden side af sommeren 2019,” siger Henrik Franck, der peger på, at rentestien i 2018 hidtil har udviklet sig med små og gradvise rentestigninger i USA, som Formuepleje spåede ved årets indgang.

USA forhøjer renten - Europa venter

”I begyndelsen af året sagde vi, at 2018 ville byde på fire amerikanske rentestigninger og ingen europæiske. Foreløbig har Fed hævet renten to gange i år, og vores vurdering er fortsat, at der kommer to mere – en i september og en i december. Den vurdering skyldes naturligvis, at amerikansk økonomi kører på fuld damp. I første halvår så vi en vækst på 4,1 procent i USA, vi har et jobmarked med en arbejdsløshed langt under det normale, og så har vi nogle amerikanske selskaber, der bliver ved at overraske med deres indtjening godt hjulpet på vej af den omfattende skattereform, hvor man har lettet finanspolitikken. Det burde bane vej for to yderligere stigninger á 0,25 procent i den resterende del af 2018,” mener Henrik Franck, der ikke regner med de store nyheder fra ECB, hvor det er forventet, at renten holdes helt i ro i hele 2018 og mere end halvvejs af 2019.

”ECB har længe meldt ud, at rentestigninger ikke var aktuelle, og i forbindelse med, at man meddelte, at det omfattende opkøbsprogram af obligationer ophører ved årsskiftet, sagde man i samme åndedrag, at renteforhøjelser først kommer på tale efter sommeren 2019. Man kan godt gå ud fra, at ECB følger en nøje tilrettelagt kommunikationsstrategi, så de følger de signaler, de udsender til markedet for ikke at overrumple nogen. En af lektierne fra følgerne af finanskrisen for centralbankerne er, at de ikke må tage fusen på markedet, da det skaber enorm usikkerhed, som ingen nyder godt af. Derfor vil det være en overraskelse, hvis ECB pludselig sender nye signaler om en ændret pengepolitik.”