ECB varmer op til at afslutte sine støtteopkøb

Det største pengepolitiske eksperiment i verdenshistorien lakker mod enden. De seneste signaler fra Den Europæiske Centralbank går på, at de omfattende støtteopkøb af statsobligationer snart er slut. ”I alt 2400 milliarder euro er der blevet pumpet ud i systemet, og uden dem havde Europas økonomi stadig været fanget i et sort hul,” vurderer Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje og medlem af Formueplejes investeringskomite.

Mere end tre års pengepolitisk historie er ved at være slut for Den Europæiske Centralbank, der ved sit næste møde skal debattere en udfasning af sit storstilede opkøbsprogram af stats- og virksomhedsobligationer.

Det er det første skridt til en afslutning af det, man med sindsro kan kalde det største pengepolitiske eksperiment i historien, hvor seddelpressen i Europa har rullet på fuld kraft siden marts 2015.

”Det største eksperiment, men også det mest nødvendige, som oven i købet skulle udføres i det mest ubarmhjertige laboratorium af dem alle, nemlig virkeligheden. Uden det opkøbsprogram – som ECB i øvrigt kom alt for sent i gang med i forhold til USA – ville Europas økonomi stadig være hensunket i krisestemning. Det bliver meget interessant at se, om Europa så kan klare den test at skulle stå på egne ben uden kunstigt åndedræt. Der er jo for eksempel ikke samme optimisme og vækst i Europa som i 2017,” fremhæver Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje og medlem af Formueplejes investeringskomite.

Cheføkonomens prøveballon

Gisningerne om, hvorvidt ECB er på trapperne med først en neddrosling og siden en reel udfasning af støtteopkøbene, blev aktualiseret af, at ECB’s cheføkonom Peter Praet onsdag kom med opsigtsvækkende udtalelser om, at ECB skal diskutere en afslutning af opkøbsprogrammet allerede den 14. juni på det kommende ECB-møde, der denne gang afholdes i Letland.

Og det er en postgang før forventet, idet markedet hidtil har regnet med, at ECB først i juli ville meddele sin plan for opkøbsprogrammets fremtid og en eventuel afslutning af de kvantitative lempelser (QE).

”Det er ikke noget, han bare lige kom til at sige. Det skal ses som en prøveballon og er en nøje afstemt kommunikation. Meldingen sendte som forventet obligationsrenterne og euroen op. Det er ikke sikkert, at man træffer en endelig beslutning den 14. juni, men alene det, at man skal diskutere det, er nyt. Centralbankchef Mario Draghi har hidtil gjort en dyd ud af slet ikke at ville snakke om en slutdato for QE-programmet,” påpeger Henrik Franck, der også konstaterer, at det i og for sig er godt nyt, at man er nået dertil, hvor man kan stoppe opkøbsprogrammet uden, at de finansielle markeder reagerer alt for hårdt:

”For et par år siden havde det givet voldsomme rystelser, hvis ECB blot havde hvisket om at bremse de pengepolitiske stimuli, men nu er vi helt ude af finanskrisen, og økonomien har det trods alt så godt, at den kan kapere det uden store kvababbelser. Inflationstallene i maj var på 1,9 procent og er dermed uhyre tæt på de 2 procent, som ECB styrer efter. Men man skal også vide, at det kan ramme økonomien generelt og mere specifikt aktiekurserne, hvis man afslutter QE-programmet.”

2400 milliarder euro senere: QE lakker mod enden

Siden opkøbsprogrammet blev sat i gang i 2015 er der blevet sendt cirka 2400 milliarder euro ud i systemet, og p.t. er de månedlige støtteopkøb på 30 milliarder euro om måneden indtil september, hvor programmet skal tages op til fornyet overvejelse.

”Det ædruelige bud lige nu er, at ECB derefter neddrosler opkøbsprogrammet yderligere for udfase det helt med årets udgang. Derefter går der en rum tid, hvor ECB vil holde fast i de lave renter. Det er i hvert fald de tydelige signaler, man har sendt fra Frankfurt, og er der noget centralbankerne har lært i hele denne kriseindsatstid, så er det, at man ikke skal overrumple markederne,” siger Henrik Franck, som dog advarer imod, at risiko for økonomisk nedgang eksempelvis foranlediget af problemerne i Italien kan stille ECB i et voldsomt dilemma, og her er det essentielt, at ECB ikke strammer mere end godt er for at undgå en kvælning af opsvinget.

Ud over næste uges ECB-møde er der også rentemøde i USA’s centralbank Federal Reserve, hvor det er forventet, at Fed hæver renten med 0,25 procentpoint.