Årets tredje nummer af FORMUE ude nu

Sommerens udgave af investormagasinet FORMUE er ude nu. Denne gang går vi både tæt på den aktuelle situation på finansmarkederne og tager et kig ind bag dørene hos Formuepleje.

Situationen i Italien har henover foråret givet mange økonomer hovedpine, og for Eurozonen kan udviklingen i Italien skabe dystre konsekvenser. Denne udgave af Magasinet FORMUE kigger nærmere på den politiske situation i Italien og fokuserer derudover også på et aktiemarked, som potentielt set kan blive presset af renteudviklingen.

Et kig ind bag dørene hos Formuepleje

Formuepleje har de senere år haft vokseværk - medarbejderantallet er øget markant, og produktpaletten er også blevet udvidet, blandt andet med introduktionen af Formuepleje Ejendomme. I magasinet kan du møde ejendomsdirektør Lars-Erik Larsen, der fortæller om fundamentet bag Formueplejes ejendomskoncept og de ejendomme, der investeres i.

Samtidig kan du læse mere om, hvad Formueplejes vækst betyder for dig som investor, og du har mulighed for at komme helt tæt på de formuerådgivere, der hver dag står klar til at hjælpe Formueplejes mere end 10.000 investorer med deres investeringer. 

Kvinder, investering og afkastskat

Formueplejes rådgivere oplever ofte, at kvinder er forsigtige med at investere. Vores kvindelige rådgivere fortæller i denne udgave af magasinet om deres oplevelser med kvinder og investering og giver råd til, hvordan man som kvinde (eller mand) kan tage hånd om sin økonomi og komme i gang med at investere.

Senior formuerådgiver Søren Nielsen kaster lys på afkastskat og gør dig klogere på aspekter som kapitalindkomstbeskatning, lagerbeskatning og realisationsbeskatning. 

Læs magasinet online eller få det tilsendt

Læs alt dette og meget mere i onlineversionen af FORMUE. Vil du gerne have magasinet med dig som læsning i løbet af sommeren, kan du downloade det som PDF til din computer, smartphone eller tablet.

Foretrækker du at læse et trykt magasin, er du velkommen til at bestille Formueplejes gratis intropakke, som består af vores brochure, den seneste udgave af Magasinet FORMUE og en invitation til kommende arrangementer.