Merkel vinder – men hvordan?

Mens det ligner en formalitet, at Angela Merkel fortsætter som tysk kansler, kan der godt være spænding om, hvordan hun vinder og med hvem hun skal danne sin nye regering – og hvor mange stemmer højrefløjspartiet AfD kan trække. Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, vurderer her søndagens tyske valg.

Søndag går Europas største økonomi og EU’s mest magtfulde land til valg og genvælger med al tænkelig sandsynlighed Angela Merkel som forbundskansler for en fjerde periode. Deri ligger der ikke meget spænding, men skal man finde noget spænding i det tyske valg, skal man kigge efter, hvem Angela Merkel kan danne sin nye regering med.

Her må man sige, at hun hidtil har forstået at sno sig og begive sig ud i det muliges kunst. I både sin første og seneste regeringsperiode har hun dannet regering med det socialdemokratiske oppositionsparti SPD, og i sin anden periode var det liberale FDP, der gav den konservative politiker de afgørende mandater.

Det er ikke helt givet, at tingene fortsætter 100 procent som nu, når hun træder ind i sin fjerde periode, hvis det går som alle venter.

Efter fire år som andenviolin i regeringen kan det tænkes, at SPD vil ud og være oppositionsparti sådan for alvor, selv om CDU/CSU og SPD lagt sammen uden problemer vil kunne lægge deres mandater sammen og gendanne regeringen. Det er trods alt stadig det mest sandsynlige scenarie.

En fortsættende alliance med Merkels CDU og Martin Schulz’ SPD vil gøre spådommene om et forudsigeligt tysk valg til virkelighed og status quo vil være bevaret. Martin Schulz er endnu mere EU-begejstret end Merkel og nærmest på linje med EU-kommissionens præsident Jean-Claude Juncker i, at det skal være så føderalt som muligt.

Lidt anderledes vil det være, hvis FDP får stemmer nok til at udgøre flertallet sammen med CDU. Det liberale parti er mindre føderal i sin EU-tankegang, ligesom FDP også er tilhængere af en endnu strammere kurs over for de lande, der ikke er finansielt disciplinerede i EU.

Nogle snakker også om De Grønne som en mulig regeringspartner for Merkels CDU, men det virker helt usandsynligt. Måske sammen med FDP i en såkaldt Jamaica-koalition, men det ville svare til, at SF skulle bakke op om en Venstre-regering herhjemme blot for at understrege det usandsynlige i det scenarie.

På yderfløjene kredser spændingen især om AfD – Alternative für Deutschland. Det højrenationale parti ser ud til at komme ind med cirka 10 pct. af stemmerne og blive Tysklands tredjestørste parti. Men det er utænkeligt, at Merkel vil bruge deres mandater til noget på grund af partiets EU-skepsis og ditto mistro til Merkels immigrationspolitik i de forgangne fire år. Det er i sig selv historisk, at et parti til højre for CDU kommer ind i Forbundsdagen. Det vil være første gang siden 1930’erne, men med de politiske vinde, der blæser over resten af Europa, skulle det være mærkeligt, hvis det fænomen bevægede sig helt uden om Tyskland.

Til gengæld kommer det kansler Merkel til gode, at hun er på valg midt i en bomstærk periode for tysk økonomi. Arbejdsløsheden er den laveste siden genforeningen af de to tysklande, tysk eksport boomer som aldrig før, og økonomien vokser.

Det gør genvalget af Merkel til en halvtam affære, men på den anden side er kedelig stabilitet præcis, hvad de finansielle markeder har brug for, og Merkel er om nogen blev symbolet på stabilitet i Europa. Set her fra Formueplejes stol er status quo i Tyskland præcis den rette medicin for de finansielle markeder.

SÅDAN SER MENINGSMÅLINGERNE I TYSKLAND UD OP TIL SØNDAGENS VALG:

CDU/CSU: omkring 36 pct.
SPD: 22-23 pct.
DIE LINKE: 9-10 pct.
AfD: 10-11 pct.
FDP: 9-10 pct.
DIE GRÜNEN: omkring 8 pct.