Kommer der snart en aktiekorrektion?

Ja, selvfølgelig kommer der en aktiekorrektion, men spørgsmålet er, om det er snart. Spørgsmålet er desuden, hvor stor vægt vi egentlig skal tillægge en korrektion. Vi ved jo, at tingene vender igen, når det sker, konstaterer Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje. Han mener ikke, at den seneste tids kursfald lever op til definitionerne af en aktiekorrektion.

Det går efterhånden så godt, at mange begynder at fundere over, hvor længe det kan blive ved. Men ikke desto mindre er det virkelighed, at alle økonomiske tillidsindikatorer er i top, virksomhedernes indtjening lige så, og aktiekurserne er også brudt igennem lydmuren. Næsten uanset hvor man drejer hovedet hen, er der fremgang at spore.

Det er lige før det går lidt for godt til, at det kan være sandt, men det er det. Det er med andre ord skyfrit og har været det et godt stykke tid, men som det er med en trykkende varme, bliver det for lummert på et tidspunkt, og et ordentligt tordenskrald og regnskyl skal rense luften. Sådan vil det også være her, selv om Formuepleje grundlæggende mener, at tingene ser sunde ud og heldigvis har haft en overvægt af aktier i porteføljen i hele den skyfri periode.

”Der er jo det med korrektioner i aktiemarkeder – eller kursfald for nu at tale lige ud af posen – at de gør ondt og gør folk nervøse. Det er fuldt forståeligt, men ikke nødvendigvis rationelt, og ofte er det meget kortsigtet at tænke sådan. Vi er langsigtede investorer og anbefaler, at man i udgangspunktet har is i maven – også når tingene i perioder bevæger sig i den gale retning,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter med 55 milliarder kroner under forvaltning.

Formuepleje har ligget rigtigt

Han glæder sig naturligvis over, at Formuepleje har ligget eksponeret rigtigt, men det er også nu, at man skal være ekstra opmærksom.

”Risikoen for en aktiekorrektion kommer jo også, fordi tingene går så godt, som de gør. Væksten er høj over hele verden, selskabernes indtjening er steget, og det sender aktiekurserne op, og investorernes appetit på risiko går samme vej. Det skaber sjovt nok også en større risiko for skuffelser, hvis forventningerne brister. Opsvinget får jo en ende en dag, selv om Formueplejes vurdering er, at der stadig er mere at hente på kort sigt. Man skal bare ikke tro, at tingene for evigt fortsætter de fine takter uden nogle skrub indimellem,” tilføjer Henrik Franck.  

Vi har fået en forsmag i de seneste to uger, hvor aktiemarkederne er faldet mere end de har gjort meget længe. Det danske C20 fik for eksempel sin største nedtur i to år forrige torsdag, da ikke mindst Vestas’ aktionærer fik en overhaling, efter at vindmølleaktien faldt 20 procent og dykkede yderligere i dagene efter. I virkeligheden er det måske en sund påmindelse om, at tingene ikke per definition bevæger sig uantastet mod himlen. Men endnu er vi ikke der, hvor man kan kalde det en decideret korrektion.

Ikke en rigtig korrektion

”Det ligner mest en krusning og ikke en begyndende korrektion, men som det ser ud nu, er det meget naturligt, at man spørger sig selv, om risikoen er for høj og de forventede afkast for lave. Det kribler lidt i fingrene på mange, fordi man er forundret og ikke tror på, at det kan vare ved meget længere. De overvejelser har vi naturligvis også løbende i Formuepleje. Indtil videre er vores allokeringer uændrede, men vi kender risikoen for, at det kan ændre sig,” siger Henrik Franck, der mener, at et kursfald som det vi nu har set, måske kan værne imod den værste selvtilfredshed.

”Det er i en situation som denne, at vi skal holde os knivskarpe. Alle vil jo gerne have så meget som muligt af opturen med, men samtidig formå at tage sine forholdsregler i tide, hvis korrektionen sætter ind i et større omfang. Den første knap man kan skrue ned på i den sammenhæng er jo sin aktieeksponering. Det er vi også klar til i Formuepleje, når vi vurderer tiden er inde, men der er vi ikke endnu. Igen fordi vores vurdering er, at tingene generelt er i en god gænge,” vurderer Henrik Franck.

Et TINA-scenarie

Samtidig er der en anden og ikke uvæsentlig pointe: De høje aktiekurser, der uanset den seneste tids kursfald, fortsat er gældende, skyldes til en vis grad, at der ikke for alvor findes attraktive alternativer til aktier, fordi renterne er så lave som tilfældet er. Det er et TINA-scenarie vi er ude i – There Is No Alternative!

”Renterne vil formentlig være lave en rum tid endnu, fordi verden er så forgældet som den er. Også selv om økonomierne er i fremgang, og problemerne i vid udstrækning lagt bag os. Det gør, at tiden med lave renter kan trække ud i lang tid. Det er i hvert fald, hvad centralbankerne har signaleret, og de er meget opmærksomme på ikke at sætte opsvingene over styr. På den led står finanskrisen glasklart i erindringen. Og så længe renterne er så lave, er det svært at få på reelle alternativer til aktier,” vurderer Henrik Franck, der peger på, at der er en høj gæld i verden som med ændrede økonomiske vilkår kan blive centrum for den næste globale krise, hvis eller når sådan en indfinder sig:

”Så lang tid vi har vækst, god økonomi og lave renter, kan gældsniveauerne håndteres, men hvis det ændrer sig, er gælden så høj, at det ganske givet er her, at vi skal finde temaet for den næste større krise,” slutter han.