Inflationen, der blev væk

Verden over klør lærde økonomer sig i deres gråsprængte hår. Gennem flere år har vi ventet på den inflation, der forudsigeligt kommer som konsekvens af lav arbejdsløshed. Det er ikke sket. Hvad er i spil? Mit bud er, at det handler om teknologi og globalisering.

Teknologisk udvikling bag lav inflation

Teknologi forklarer lav inflation
Fakta er, at på trods af otte års økonomisk opsving og nu en historisk lav ledighed, så ligger inflationen under de to procent, som er centralbankernes målsætning. Det er senest blevet bekræftet med den amerikanske jobrapport for juni 2017. Situationen optager økonomer, for hvad bliver centralbankernes reaktion på, at den målte inflation konsekvent ligger lavere?

Er Phillipskurven død?
Sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed  er beskrevet i Phillipskurven. Når arbejdsløsheden er lav, vil inflation og lønninger have tendens til at stige mere, end hvis arbejdsløsheden er høj. Logik.

Netop derfor vækker det undren og med tiden bekymring hos økonomer, når udviklingen ikke følger denne logik. Vi spørger os selv, hvad der så er i spil. Er Philllipskurven død?

Nej jeg mener ikke, at Phillipskurven er død. Den er naturligvis altid sammenhæng mellem lav arbejdsløshed, lønstigninger og inflation. Men elasticiteten, som økonomer kalder sammenhængen, er kraftigt påvirket af teknologiudvikling og globalisering. Både jobmarked og forbrugeradfærd ændrer sig historisk i øjeblikket. Teknologi giver os fleksibilitet og globalisering ændrer markeder.

Gode grunde
For få år siden flyttede vi efter jobs. I dag kan vi arbejde ’remote’, så en virksomhed kan hyre medarbejdere geografisk langt væk. Det giver et større udbud af arbejdskraft og dermed mindre lønpres.

Teknologi giver også bedre muligheder for at matche arbejdssøger med ledige jobs. Jobmarkedet er simpelthen blevet mere transparent, og dermed har arbejdstagere og arbejdsgivere bedre vilkår for at udbyde og udnytte jobmuligheder. Det forhindrer lokale flaskehalse og dermed forudsigelige lønstigninger.

Globaliseringen forhindrer også lokale flaskehalse. Hvis strukturer som for eksempel overenskomster eller konkurrence fra sociale ydelser medfører lavt udbud eller ukonkurrencedygtige priser på arbejdskraft, så flytter jobbet ganske enkelt. Det er netop, hvad Trump ønsker at forhindre i USA

Globale jobportaler som eksempelvis Upwork viser disse tendenser med få klik. Hver time flytter masser af arbejdsopgaver rundt på kloden. Her indgås tusindvis af aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som forhindrer lokale flaskehalse på arbejdsmarkedet eller arbejdsløshed.

Den samme transparens påvirker vores forbrug. Søgemaskiner og portaler som for eksempel Pricerunner gør det muligt for os at afdække priser og købe varer billigst på tværs af landegrænser. Det skaber konkurrence og holder derfor priser i ro.

Derfor betyder det noget
Teknologi og globalisering ændrer på økonomier. Elasticiteten er mindre. Det vil altså sige, at sammenhængen mellem, hvor meget og hvor hurtigt, at lav arbejdsløshed fører til højere løn og inflation, simpelthen er svagere end tidligere.

Inflation er ikke i sig selv ønskværdigt. Ingen ønsker os tilbage til højinflation. Men der findes noget værre, nemlig modsætningen: Deflation, altså negativ inflation. Det er en katastrofe, fordi faldende priser påvirker forbrugeradfærd. Så holder vi på pengene og udskyder forbrug, fordi alt er billigere i næste måned. Sådan går økonomien i stå. En ond cirkel, som Japan har kæmpet med siden slut-1990erne.

Økonomer ved, at centralbanker holder øje med inflation eller deflation. Målsætningen er at ramme to procent inflation. Sker det ikke gennem en længere periode, vil centralbankerne handle ved at ændre pengepolitikken. Det påvirker de finansielle markeder øjeblikkeligt, så derfor er økonomer så optagede af at analysere inflationen, der foreløbigt er blevet væk.

Hva’ venter vi på?
Centralbankerne handler før eller siden ved at normalisere den pengepolitik, som fik økonomien ud af finanskrisen. Det er en kunst at gennemføre disse ændringer, for den mindste usikkerhed i timing eller kommunikation har enorme økonomiske konsekvenser. Jeg skriver mere om Kunsten at normalisere pengepolitik her.

Artiklen er også bragt som blogindlæg Børsen Blogs.