Om at bevare og øge formuer

Leder: I 2016 har det været nemt at spotte nogle væsentlige risici for finansmarkederne. Tænk bare på Brexit-afstemningen i Storbritannien i forsommeren, udfordringerne med den rekordlave oliepris tidligere på året og den efterhånden allestedsnærværende trussel om terror.

Som kapitalforvalter skal vi også være bekymrede for, om centralbankerne nu har helt styr på verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment, om kineserne kan skabe vækst uden at forgælde sig til op over begge ører og om verdens største økonomi- og militærmagt fra årsskiftet skal regeres af Præsident Trump & Co. Og der kommer med sikkerhed flere faktorer til, som vil skabe usikkerhed og udsving på markederne.

Med al den risiko må man spørge sig selv, om det overhovedet er værd at være i markedet? Flertallet er ikke i tvivl. Globale kapitalforvaltere har sjældent været mere bange for risiko, fremgår det af Bank of America - Merrill Lynchs seneste rundspørge (juni 2016). Ulysten til risiko er høj, og vægten af kontanter i porteføljerne rundt omkring har ikke været højere siden november 2001.

Min erfaring siger, at når vi stadig kan finde gode aktier og (selvom vi skal lede lidt længere) også obligationer, alt imens kontanterne bugner på sidelinjen, så er det et godt tidspunkt til indkøb. Den største risiko er derfor nærmere at stå på sidelinjen og vente på at risiciene driver over. For hvornår skal man ind i markedet igen?

Prisen for at vente
Jeg har en bekendt, som går meget op i selv at investere i forskellige aktier. I starten af juni proklamerede han:

"Jeg går ud af markedet nu og venter til efter Brexit-afstemningen med at gå ind igen."

Da jeg mødte ham efter afstemningen, spurgte jeg ham, om han var gået tilbage i markedet. Han svarede:

"Jeg venter lige lidt endnu. Jeg synes, de seneste nøgletal fra USA var lidt blandede, og jeg vil heller ikke risikere, at der sker noget hen over sommeren, mens jeg er på ferie".

Når jeg møder ham på den anden side af sommeren, vil jeg spørge igen. Han vil sikkert svare noget i retning af:

"Hvis det ender med, at præsidentvalget i USA falder ud til Trumps fordel, så tør jeg ikke være i markedet. Jeg venter lidt endnu!"

Hvis det bliver det svar, jeg får, vil jeg spørge ham, om det ikke er bedre først at gå i markedet, når vi er helt sikre på, at de rekordlave renter snart sættes op igen, fordi der er kommet gang i væksten? Eller til olieprisen ligger stabilt over 60 dollar pr. tønde? Måske er det endnu bedre, hvis også markedet er helt sikker på, at Kinas økonomi buldrer derudaf, og at der er kommet et fredfyldt demokratisk regime i Nordkorea uden atomvåben!

Hvilken risiko er farligst?
Selvfølgelig skal vi forholde os til risiciene på markederne, men vi skal ikke undlade at investere. Hos os er det absolut vigtigste derfor at få analyseret og regnet på, hvordan de forskellige risici og diverse scenarier kan tænkes at påvirke afkastene. Og så agere efter det og justere porteføljerne løbende.

Og så er der én ting, vi fremfor alt vil undgå. Det er risikoen for store tab. Det er derfor, Formueplejes fokus på risikostyring aldrig har været større. Der findes mange forskellige risikomål, man kan forholde sig til som for eksempel standardafvigelse, stabilitetsratio, Sharpe Ratio og så videre. Det, som optager os mest, er risikoen for tab, det vil sige "worst case."

Vi bringer derfor inde i magasinet en artikel, der går i dybden med netop denne vigtige måde at vurdere risiko. Vi bruger vores mest gearede fond, Penta, som eksempel og måler siden 2009, hvor risikostyringen i Formuepleje blev strammet ved alene at låne i danske kroner og euro. I Penta indgår der både aktier og obligationer, og porteføljen anvender lånefinansiering for cirka fire gange formuen.

Måles der på standardafvigelse, som fortæller om kursudsving, ligger Penta en smule over en global aktieportefølje - altså umiddelbart højere risiko. Men vi skal et spadestik dybere. Det gør vi ved at stille skarpt på det, der er relevant for investor: Hyppigheden af positive og negative afkast og den faktiske tabsrisiko på forskellige perioder. Det viser et helt andet billede.

I over 73 procent af tiden har man positivt afkast i Penta, hvilket kun er tilfældet 58 procent af tiden for verdensaktieindekset, MSCI World AC NDR. Måler vi på tabsrisiko (altså worst case) på én måned, ses det, at Penta ligger højt med -9,9 procent i tab, hvor verdensaktieindekset ligger på -8,1 procent. Men kigger vi på længere horisonter, tre år, så er det "værste" afkast 42,5 procent for Penta, mens det er 11,4 procent for verdensaktieindekset.

Penta slår dermed en tilsvarende investering i globale aktier ganske betragteligt ved både at levere højere afkast ved en lavere risiko. Årsagen er Formueplejes investeringsmodel, hvor vi moderat gearer lavrisikoporteføljer.

Den vigtigste artikel i dette magasin er dog "skrevet" af vores investorer selv! Kundechef Helle Snedker har nemlig samlet spørgsmål og bekymringer sammen fra alle de kunder, hun har mødt det seneste halve år. Her får du blandt andet også svar på, hvordan man kan følge med i sine investeringer i Formuepleje - uanset hvilke muligheder og risici, der er på markederne.

God læselyst.

Artiklen er fra FORMUE 3//2016