Investeringskomitéens 10 bud for 2017

Investeringskomitéen kigger med optimisme ind i 2017 med klare forventninger om, at det bliver et godt aktieår. Det amerikanske valg i november gav flertal til Republikanerne i begge Kongressens kamre. Komitéen vurderer, at det kan tø lovgivningsmaskinen i Washington op og dermed sætte gang i blandt andet ekspansiv finanspolitik og skattereformer til gavn for beskæftigelsen og væksten. Det betyder gode rammebetingelser for aktierne.

Sidste år skrev vi i de 10 bud for 2016, at det ville blive året, hvor den amerikanske økonomi for alvor vred sig fri af finanskrisen, og Centralbanken satte renten op mindst to gange. Det blev ved en enkelt forhøjelse i slutningen af året, og investeringskomitéen kan konstatere, at den amerikanske økonomi nu må vurderes at være fri af finanskrisen, og at forudsigelsen havde den helt rigtige retning, men at hastigheden blev en smule lavere end forudsagt. Der er flere grunde til den lavere hastighed, blandt andet en nedtur på aktiemarkederne i de første måneder af 2016, brexit i juni og en pæn, men på ingen måde prangende, vækst i USA. Der er i andet halvår af 2016 stabile tegn på stigende lønninger og dermed inflation, og de amerikanske obligationsrenter har fået et nøk opad i slutningen af året.

Når investeringskomitéen kigger ind i 2017, er der enighed om, at retningen peger samme vej som i 2016. Det ser alt i alt rigtig fornuftigt ud for den amerikanske økonomi. Udviklingen i USA er vigtig, da det smitter positivt af på resten af verdensøkonomien.

1. Det bliver et godt aktieår
Der er lagt an til et godt aktieår i 2017. Rammebetingelserne er grundlæggende gode og mestendels bundet op på positive forventninger til øget vækst i USA. Med et stadig svagt, men dog alligevel lidt bedre Europa – og et Kina i lidt lavere, men stabilt vækstgear – så er det den stærke trækhest, USA, der sætter retningen og styrken i den globale økonomi.

Præsidentvalget den 8. november overraskede på to fronter. Dels blev den kontroversielle forretningsmand Donald Trump valgt som præsident, dels bevarede Republikanerne flertallet i begge Kongressens kamre.

Det er Kongressen, der initierer, udformer og vedtager lovene, og med en forventelig politisk pragmatisk præsident er vejen banet for, at der dels kan sættes gang i den meget nødvendige forbedring af infrastrukturen, dels at der kan komme en skattereform, der både omlægger og letter beskatningen for borgere og virksomheder. Yderligere er der tegn på, at reguleringen af finanssektoren vil blive administrativt lettet, uden at der bliver gået på kompromis med den finansielle stabilitet.

Et usikkerhedsmoment, som ligger i baggrunden og lurer, er eventuelle handelsrestriktioner mellem USA og Kina. Melder Trump ud med toldmure og andre protektionistiske tiltag, vil det udløse negative reaktioner på aktiemarkederne. Men vigtigst af alt er de amerikanske forbrugeres lyst til at købe. Forbrugerne begynder først for alvor at forbruge, når de har jobsikkerhed, kan mærke lønningerne stige og oplever, at boligpriserne udvikler sig positivt. Det fundament er nu til stede i USA, og det giver muligheder for bæredygtig vækst, der øger virksomhedernes indtjening og dermed skaber grundlaget for stigende aktiekurser.

Investeringskomitéen vurderer, at de globale aktier i 2017 i løbet af året kan stige over 15 procent målt i danske kroner som følge af et synkront opsving i verdensøkonomien, hvor Europa forudsættes at ville fortsætte fremgangen fra 2016. Det betyder ikke nødvendigvis, at niveauet for de globale aktier i 2017 slutter 15 procent oppe. Men hvor retningen er klar, er timingen som altid lidt mere usikker. Investeringskomitéen havde flere gange i løbet af 2016 succes med at skrue op og ned for aktieeksponeringen som et led i den strategiske og taktiske afkast- og risikostyring. Dette værktøj ligger fortsat øverst i værktøjskassen og er klar til at blive brugt igen i 2017 for – som altid – at værne bedst muligt om investorernes formuer og skabe attraktivt langsigtet afkast.

2. Dollaren stiger til over 7,50 kroner i løbet af året
Der er to sider af mønten, når investeringskomitéen vurderer, at kursen på amerikanske dollar over for danske kroner kan stige op over 7,50 kroner i løbet af året. Den ene side er en stigning i dollaren generelt over for alle valutaer, der drives af stigende amerikansk inflation som følge af lønstigninger, øget vækst og stigende obligationsrenter og forventede forhøjelser af styringsrenten fra den amerikanske centralbank.

Den anden er en forventning om en svækket euro, og da danske kroner er bundet til euroen, vil det trække danske kroner nedad i forhold til dollaren. Svækkelsen vil være funderet omkring en fortsat lav/negativ europæiske rente og fortsatte pengepolitiske stimuliprogrammer fra Den Europæiske Centralbank. Ligesom med forventningen om et godt aktieår er det retningen mod en stigende dollar, der er vigtig at notere sig.

3. Den 10-årige danske statsrente stiger til over 1 procent i løbet af året
Ligesom valuta er renter svære at forudsige på kort sigt. De senere år har vi set, hvordan renteskift kan komme meget pludseligt. Retningen er igen her vigtig, og investeringskomitéen forventer, at den peger i retning af en højere dansk rente for de langtløbende obligationer. Det, der trækker renten op, er effekten af en stigende rente på langtløbende obligationer i USA, der udløses af stigende amerikansk vækst, beskæftigelse og inflation.

Den helt korte danske obligationsrente styres i høj grad af Den Europæisk Centralbank, og den, vurderer investeringskomitéen, vil forblive lav omkring det aktuelle niveau, det vil sige under eller omkring 0 procent. Det betyder, at investeringskomitéen forventer en såkaldt stejling af rentekurven, hvor den korte rente holdes omkring nul, mens den lange ende godt kan stige til over 1 procent i løbet af året.

4. Positive obligationsafkast trods rentestigninger
Rentestigninger er normalt ikke positivt for almindelige obligationsejere, da det medfører kurstab. Formuepleje er dog ikke en normal obligationsinvestor, da vi på vegne af investorerne i de blandede fonde som Optimum, Pareto, Safe, Epikur, Penta samt i den rene obligationsfond Fokus investerer for lånte penge.

Det betyder, at det er forskellen mellem låne- og placeringsrenten, der driver afkastet sammen med en omhyggelig obligationsudvælgelse. Yderligere har Formuepleje mulighed for i vidt omfang at anvende finansielle instrumenter til at afdække forskellige typer af risici og øge afkastet. Det betyder helt konkret, at selvom den lange rente skulle stige, som komitéen forudser, så vil afkastet fra obligationerne bidrage positivt til afkastet i de blandede porteføljer. Investeringskomitéen arbejder ud fra, at Formuepleje Fokus og de øvrige gearede obligationsinvesteringer i de blandede fonde vil levere positivt afkast i 2017 – på trods af de forventede moderate rentestigninger.

5. Den amerikanske centralbank sætter renten op med mindst 0,75 procentpoint i løbet af 2017
Den amerikanske centralbank arbejder meget bevidst med en klar retningsgivende kommunikation over for de finansielle markeder, der kombineres med et vist operativt spillerum. Indikationerne for de næste to år peger mod en normalisering af pengepolitikken, hvilket konkret betyder, at centralbanken efter investeringskomitéens vurdering kommer til at hæve sin styringsrente med mindst trekvart procentpoint i løbet af 2017. Det kan ske ad to eller flere gange.

Baggrunden for stigningen skal findes i den forventede vækst i den amerikanske økonomi, hvor stigende beskæftigelse og lønninger øger borgernes forbrugslyst, der dermed øger virksomhedernes indtjening. Den mere robuste økonomi efterlader plads til at normalisere renteniveauet, og den vil centralbanken nænsomt benytte sig af ved besindigt at hæve sin styringsrente. Det er således tegn på en tiltagende stærk økonomi, som baner vejen for rentestigningerne.

6. ECB signalerer nedtrapning af den ekspansive pengepolitik. Den korte rente forbliver dog meget lav
Den Europæiske Centralbank (ECB) har i 2016 iværksat flere pengepolitiske ekspansive tiltag i form af opkøb af virksomhedsobligationer og rentesænkninger for at sparke gang i væksten i Europa. Det har haft en positiv effekt især gennem en svagere euro, der har styrket eksportvirksomhedernes afsætningsmuligheder. Samtidig viser nye tal, at arbejdsløsheden i Europa er på vej ned. Væksten er fortsat moderat, men peger i den rigtige retning.

Nejet ved det italienske forfatningsvalg i begyndelsen af december har skabt politisk usikkerhed i et af eurozones største lande. Især er den skrøbelige italienske banksektor hårdt ramt, idet den står for cirka 30 procent af alle eurozonens nødlidende lån.

Det aktuelle opkøbsprogram af europæiske statsobligationer og højt ratede virksomhedsobligationer er annonceret til at løbe frem til udgangen af 2017.

Formuepleje forventer, at ECB inden udgangen af 2017 sender signaler om en nedtrapning af opkøbene. Det betyder ikke nødvendigvis, at den stopper opkøbene, men at den sender et klart signal til finansmarkederne om, at programmerne vil få en ende, og at opkøbene nedtrappes over en længere periode på samme måde, som det foregik i USA for to år siden.

Markederne vil på kort sigt reagere ved at sende renterne op og aktierne ned, men dybest set er det gode nyheder, da ECB kun vil begynde nedtrapningen på et tidspunkt, hvor den europæiske økonomi er blevet mere selvbærende i sit økonomiske opsving.

Blandt usikkerhedsmomenterne er det franske præsidentvalg til foråret og det tyske forbundsdagsvalg til efteråret. Skaber disse valg politisk usikkerhed i retning af en højredrejning, vil ECB efter alt at dømme ikke tilføre yderligere stress ved at signalere nedtrapning af opkøbene.

7. Den amerikanske vækst overrasker positivt (slutter året med mere end 3 procents vækst)
I 2016 ser væksten i USA ud til at lande på cirka 2 procent. Det er bestemt ikke prangende. Men set i lyset af den politiske revitalisering af beslutningskraften i Washington som følge af det republikanske flertal i Kongressen samt de meldinger om skattereformer og øgede investeringer i infrastruktur, som Donald Trump har meldt ud, så er rammerne til stede for et skifte i væksten i opadgående retning. På den anden side trækker meldingerne om handelsprotektionistiske foranstaltninger over for specielt Kina den modsatte vej. Dog forventer investeringskomitéen ikke, at der for alvor sættes handling bag ordene i 2017.

8. Globale High Yield-obligationer leverer bedre afkast end øvrige obligationer. Forventet afkast på cirka 10 procent. Rentestegninger kompenseres af mindsket spread
Obligationer udstedt af virksomheder er kendetegnet ved en relativt høj effektiv rente på op til mere end 10 procent, hvilket i forhold til obligationer udstedt af sikre vestlige stater og danske realkreditobligationer er ganske højt. Den højere rente skyldes i et vist omfang, at virksomhederne ikke har samme høje kreditrating som for eksempel den danske eller den tyske stat. Det, der driver afkastene på virksomhedsobligationer, er dels den grundlæggende attraktive effektive rente på obligationerne, men det er også muligheden for opgraderinger af de enkelte obligationers kreditværdighed samt indsnævringen af prisspændet til statsobligationer.

I 2017 forventer investeringskomitéen, at afkastet på High Yield-obligationer vil blive relativt højt og på cirka samme niveau som i 2016. Afkastet vil være positivt påvirket af en fortsat moderat oliepris på mellem 50 og 60 dollar, få konkurser, vækst og fremgang i både amerikansk og global økonomi samt kursstigninger inden for bankobligationer som følge af forventningerne om højere renteniveau og dermed indtjeningsmæssige forbedrede rammebetingelser for pengeinstitutterne.

De forventede rentestigninger, der normalt fører til kurstab i en obligationsportefølje, vil af Formuepleje i rimeligt omfang blive imødegået af renteafdækning, hvorved eventuelle rentestigninger kun vil få begrænset indflydelse på det forventede afkast, der alt i alt vurderes at blive cirka 10 procent i 2017.

9. Volatiliteten på de globale aktiemarkeder fortsætter med mindst én større korrektion med et midlertidigt fald på over 10 procent for globale aktier
Vi har set det de senere år. Pludselig kommer der et dyk nedad på aktiemarkederne, der varer nogle uger eller få måneder. Årsagerne er ofte nogle bekymringer, der hober sig op og pludselig udløses samtidig. Det så vi i januar/februar 2016, hvor usikkerhed om den kinesiske valutakurspolitik sammen med kinesisk vækstbekymring og en pludselig stærkt faldende oliepris drev aktierne cirka 15 procent ned over seks uger.

Finansmarkederne er desuden blevet mere følsomme de senere år, fordi den kraftige lovregulering af bankerne betyder, at de ikke længere virker som stødpuder ved større udsving. Bankerne har kapitalmæssigt ikke råderum til at købe stort op i aktier og obligationer for at afbøde udsvingene. Det fører alt andet lige til mere volatilitet på kort sigt.

Når disse udsving forekommer hurtigt, er det er investeringskomitéens opgave at analysere årsagerne og vurdere, om det skyldes midlertidige og forbigående forhold, eller om der er tale om deciderede skift i rammebetingelserne, der kan føre til et længerevarende skifte til et lavere niveau. Er der tale om midlertidige forhold, har komitéen mulighed for at drage fordel af udsvingene ved på vegne af investorerne at investere på forskellig vis i finansielle instrumenter og opnå en kortsigtet gevinst. Det gjorde komitéen med succes tidligt om morgenen den 9. november, da valget af Trump sendte aktierne kortvarigt ned. Se artiklen om topafkast her.

Også i 2017 vurderer investeringskomitéen, at der meget vel kan komme et sådant kortvarigt dyk. Sker det, er komitéen klar til at reagere.

10. Emerging Markets outperformer gennemsnittet af globale aktier
Aktuelt er Emerging Market-aktier attraktivt prissat, hvilket betyder, at der er gode muligheder for, at de under ét gør det bedre end gennemsnittet af globale aktier. Der er flere steder markante bevægelser imod korruption og sorte penge. En række EM-lande som for eksempel Argentina og Brasilien har således valgt politisk side med en mere erhvervsvenlig og mindre korrupt retning. Det samme er tilfældet i Vietnam og Indien, hvor sidstnævnte i slutningen af 2016 har gennemført en stor pengeombytning for at komme den sorte økonomi til livs. Det kan på kort sigt sænke den indiske vækst, men momentummet i Indiens økonomi er fortsat godt.

Selvom en forventet stærkere dollar og stigende rente kan betyde vanskeligheder for visse lande og selskaber i Emerging Markets, vil en moderat styrkelse af dollaren ikke få afgørende langsigtet negativ indflydelse, idet de positive sider af udviklingen mere end opvejer de negative.

Prissætningen af aktier taler helt tydeligt til EM-landenes favør i 2017, og det vil investorerne i højere grad få øjnene op for. 2017 kan også blive året, hvor Afrika igen kommer i investorernes søgelys – efter at kontinentet nærmest har været glemt de senere år. På trods af Kinas store gældsproblemer og den store andel af misligholdte banklån forventer investeringskomitéen ikke noget sammenbrud i Kina.

Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 1//2017