Brexit - et afgørende valg for hele EU

Den 23. juni stemmer briterne om medlemskab af EU. Udfaldet af valget og risikoen for udmeldelse - et såkaldt Brexit - er afgørende for alle EU-lande. Ikke bare for Storbritannien. Vigtigheden afspejler sig endnu ikke helt i mediernes fokus og den offentlige debat.

I Formuepleje stiller vi os selv spørgsmålet, hvad vi skal gøre for at beskytte investorernes formuer? Svaret er ikke nemt, og mange overvejelser indgår.

Ingen tør spå om udfaldet af det britiske EU-valg. Meningsmålingerne vipper, mens finansmarkederne så småt indkalkulerer et nej til EU. Konsekvenserne er allerede synlige. Det engelske pund er faldet cirka 12 procent siden november 2015. Den britiske centralbank står klar til at oversvømme landets banker med likviditet i tilfælde af Brexit. Usikkerheden spreder sig, og europæiske aktier er faldet cirka 12 procent siden årsskiftet.

Hjerne eller hjerte
Økonomisk set er der ingen tvivl om, at EU, Storbritannien og briterne står sig bedst ved at forblive i EU. Desuden har den britiske regering i forhandlingerne med de øvrige EU-lande forud for folkeafstemningen fået stort set alle sine krav opfyldt. Men som vi ved fra den hjemlige EU-debat, så stemmer folk ikke nødvendigvis med hjernen, men med hjertet. Mange briter afskyr EU - selvom de får at vide, at det vil koste dem penge, job og velfærd.

De økonomiske og politiske konsekvenser for briterne ved at forlade EU er umiddelbart uoverskuelige. Derfor kan man fristes til at anse risikoen for lille. Men Brexit er i mine øjne en reel mulighed. Det amerikanske valg er et eksempel på, at valg er uforudsigelige - ingen troede for alvor, at Donald Trump havde en reel chance for at vinde nomineringen.

Folkestemningen er ikke med EU, for mange briter har glemt, at Storbritannien var Europas 'syge mand', da landet blev medlem i 1973. I dag er Storbritannien blandt de suverænt rigeste i Europa, og selvom den positive udvikling tog fart i årene efter EF-medlemsskabet, er det svært at dokumentere, at det alene skyldes EU. Et par facts understøtter dog påstanden: 50 procent af britisk eksport går til EU mod 30 procent i 1973. 53 procent af de varer, som Storbritannien importerer, er fra EU.

Min personlige vurdering her godt to måneder før afstemningen er, at briterne indser, at de negative konsekvenser langt overstiger de mere følelsesmæssige gevinster. Derfor forventer jeg ikke, at Storbritannien, når alt kommer til alt, stemmer sig ud af EU, men det bliver tæt.

Brexit skaber usikkerhed
Konsekvenserne af et Brexit er naturligvis svære at forudse. Et Brexit sker ikke med omgående virkning fra den 24. juni 2016. Ved et nej til fortsat EU-medlemskab indledes en lang proces med komplicerede forhandlinger. Det følger af Lissabontraktaten, hvor en udmeldelsesproces er fastsat til at vare op til to år. Det vil være vanskelige forhandlinger, der sandsynligvis tager længere tid. De kommende parlamentsvalg i 2017 i Tyskland, Frankrig, Holland og måske Italien vil ikke fremskynde forhandlingerne. Det kan betyde en lang periode med usikkerhed, hvilket er gift for finansmarkederne og britisk økonomi.

Det engelske pund vil sandsynligvis falde yderligere sammen med aktierne - både i Storbritannien, Europa og USA. Presset på pundet kan betyde, at den britiske centralbank må forsvare pundet, hvilket traditionelt sker ved at sætte renten op. Det vil virke økonomisk hæmmende. Et svagere pund vil også betyde, at briterne skal betale mere for udenlandske varer, men de vil dog modsat kunne eksportere til lavere priser målt i udenlandsk valuta.

London er Europas finansielle centrum. Hvad er fremtiden for bankerne, når regler og love skal skrives ud af EU-rammen? Det er usikkert, hvordan det europæiske finansielle system vil komme til at se ud efter et eventuelt Brexit. Frankfurt og Paris vil blive styrket som finanscentre i Europa, fordi Brexit efter alt at dømme vil betyde flytning af finansielle virksomheder og arbejdspladser væk fra London. Det vil påvirke ejendomsmarkedet i London - ikke bare for kontorbygninger, men også for boliger som følge af lavere beskæftigelse i den finansielle sektor. Britiske finansaktier vil også blive negativt ramt.



Fravær af investeringer
Den største og mest ødelæggende effekt kommer dog fra fravær af investeringer. Udlandet vil holde igen med investeringer i britiske virksomheder og ejendomme. Da investeringer er benzin på vækstmotoren, vil et forventeligt kraftigt fald i investeringerne bremse udviklingen i hele det britiske samfund. Det så man i Sverige i perioden før indmeldelsen i EU, hvor udlandets investeringer i Sverige faldt væk. Der var simpelthen ikke et langsigtet perspektiv i at investere i et ikke-EU-land, der samtidig var økonomisk afhængigt af EU. Det samme vil være perspektivet for Storbritannien.

Store britiske virksomheder vil derfor sandsynligvis flage ud og etablere sig i et andet EU-land (for eksempel Irland, Frankrig eller Tyskland). Det er nødvendigt for at kunne bevare de handelsmæssige og konkurrencemæssige fordele, som EU-medlemsskabet og det indre marked medfører.

Britiske virksomheder med indenlandsk salg vil blive negativt ramt af den økonomiske krise. Arbejdsløsheden vil stige, og den britiske stat vil kraftigt øge underskuddet på sit budget - dels som følge af krisen, dels for at forsøge af afbøde de negative virkninger gennem ekspansiv finanspolitik.

Statens og virksomhedernes kreditværdighed vil falde, hvilket vil øge låneomkostningerne og dermed trække aktiviteten yderligere ned. Læg dertil, at de langstrakte og besværlige forhandlinger om udmeldelse sagtens kan tage mere end to år. Foruden den åbenbare usikkerhed vil det indebære et enormt juridisk papirarbejde med komplicerede konsekvenser for borgere og virksomheder. Advokater, jurister og compliance-specialister vil være de eneste vindere.

Briterne kan ombestemme sig
Storbritannien er EU's næststørste økonomi. Landet har også den tredjestørste befolkning på 12,5 procent af alle borgere i EU. Storbritannien er med andre ord et vigtigt medlemsland. Vil EU ikke have en interesse i at mildne effekterne af et Brexit, både for EU's egen skyld og for briterne? Jo - men EU kan ikke lave en aftale, der er så gunstig for briterne, at andre lande i EU får lyst til at gå samme vej. EU har politisk en interesse i at advare andre lande, der også vakler i deres kærlighed til EU.

Modsat har de andre EU-lande en økonomiske interesse i ikke at blive for hårdt ramt, men det økonomiske hensyn vil sandsynligvis træde i baggrunden til fordel for det politiske. Brexit kan simpelthen være den begivenhed, der afgør EU's overlevelse.

Kan briterne så ombestemme sig? Ja - det kan man faktisk ikke udelukke. Den britiske befolkning vil formentlig også skulle stemme om en eventuel forhandlet udtrædelsesaftale, når den engang foreligger om nogle år. Stemmer de så nej til betingelserne for at træde ud af EU, kan der komme nye forhandlinger om Storbritanniens fortsatte tilhørsforhold til EU. Det er komplekst, langvarigt og komplet uforudsigeligt.

Det skotske kort
Indenrigspolitisk er valget også komplekst, og det kan potentielt påvirke udfaldet. Skotter, der ønsker uafhængighed fra Storbritannien, er nemlig interesseret i, at valgresultatet bliver et britisk exit fra EU, idet det kan bane vejen for en ny skotsk folkeafstemning om at forlade det britiske kongedømme med det klare sigte at kunne forhandle om at forblive i EU.

Derfor kan det være en finte, at skotter, som ønsker at frigøre Skotland fra kongedømmet, vælger taktisk at stemme for Brexit for dermed at fremprovokere en ny folkeafstemning om Skotlands tilhørsforhold til Storbritannien. Højt spil, men skotterne har altid været et modigt folkefærd.

Hvad gør en klog?
Det er i virkeligheden meget enkelt: Stemmer briterne ja til at blive i EU, drager alle et lettelsens suk. Pundet og aktierne vil stige, og alt er godt igen. Stemmer briterne derimod for at udtræde af EU, så vil vi med stor sandsynlighed se en noget større aktienedtur for især britiske men også for europæiske aktier.

Markedsreaktionen efter folkeafstemningen vil naturligvis afhænge af, hvor meget de finansielle markeder allerede har indkalkuleret. De europæiske aktiemarkeder er faldet med 12 procent siden årets start, mens de amerikanske aktier i samme periode stort set ligger uforandrede. Man kan på den baggrund argumentere for, at risikoen for et Brexit allerede er delvist indkalkuleret i finansmarkederne. Det er jeg enig i, men min vurdering er, at et fåtal af aktørerne på de finansielle markeder for alvor tror på, at det er et realistisk scenarie. Derfor frygter jeg også en større negativ markedsreaktion i tilfælde af Brexit.

I mine øjne har vi et stort, men asymmetrisk udfaldsrum for aktierne. Nemlig en mindre stigning, hvis briterne stemmer for at forblive i EU og et større fald, hvis de stemmer for at udtræde. Min anbefaling til de investorer, jeg taler med, er derfor at holde risikoen i deres porteføljer på et moderat niveau frem til folkeafstemningen den 23. juni. Jeg mener også, at investorerne bør se på sammensætningen af aktieinvesteringerne. Generelt bør man ikke have en alt for stor andel af sine aktieinvesteringer i europæiske aktier, herunder danske, og specifikt bør man ikke have investeringer i engelske selskaber, som er indenlandsk orienteret.