Én ting springer i øjnene ved sommerens positive aktiemarkeder

Det, der springer mest i øjnene i lyset af de globale aktiemarkeders stærke performance de seneste uger, er forholdet mellem olie og aktier. I årets første måneder fik den lave oliepris aktierne til at falde, mens den i øjeblikket står bag aktiestigninger, stabile kreditspænd og stigende Emerging Market-valutaer. Noget har ændret sig, men det betyder ikke, at faren er drevet over for investorerne.

Den stærke performance på de globale aktiemarkeder i løbet af sommeren skyldes flere forhold – herunder forventninger om en fortsat lempelig amerikansk pengepolitik, tilsagn fra både den europæiske og engelske centralbank om at reagere på følgeeffekterne af blandt andet brexit og sidst men ikke mindst en overraskende positiv udvikling i flere makroøkonomiske indikatorer i USA og Europa.

Det er dog iøjnefaldende, at den stærke aktieperformance, de stabile kreditspænd og de stigende Emerging Market-valutaer er sket på trods af, at olieprisen siden den 9. juni er faldet med omkring 20 procent til niveauet omkring 40 dollar pr. tønde amerikansk WTI-olie.

Sammenlignet med situationen i årets første måneder er der nemlig tale om et markant skifte. For mens billigere olie normalt fungerer som en skattelettelse og derigennem understøtter forbruget, reagerede markedet tidligere på året i stedet på den kreditrisiko, der ikke kun ramte de energirelaterede selskaber (herunder spændudvidelsen på kreditobligationer), men i høj grad også på transformationen til den øvrige økonomi gennem den finansielle sektor, hvilket lagde pres på aktier.

Men hvorfor har forholdet mellem olie og aktier så ændret sig i løbet af sommeren? En ting er, at olieprisfaldet er sket på niveauer, der fortsat ligger væsentligt over lavpunkterne fra februar. Dermed er kreditfrygten ikke denne gang aktiveret på samme måde som tidligere i år. En anden afgørende grund er, at prisudviklingen på olie i øjeblikket ses som et udbudsforhold mere end et pres på efterspørgslen, hvor makroøkonomiske svaghedstegn over sommeren er aftaget sammen med situationen i Kina (upåagtet af fortsat svækkelse i yuanen over for dollaren – mere om det en anden gang).

Udbuddet af olie er højt blandt andet som følge af Irans ambition om at genvinde markedsandele, genaktivering af produktion i de mere uroplagede områder i Mellemøsten og Afrika samt i et vist omfang genaktivering af dele af den fleksible amerikanske shaleproduktion.

En vigtig pointe i sommerens dekobling mellem olieprisen, aktier og kredit er, at markedet forventer, at udbudsoverskuddet er midlertidigt, og at forholdet mellem udbud og efterspørgsel mod udgangen af året i højere grad vil balancere og understøtte højere oliepriser. En analyse foretaget af The Wall Street Journal i starten af august viser en iøjnefaldende enighed blandt investeringsbankerne omkring den forventede udvikling i olieprisen de kommende kvartaler.

Men netop derfor bør den opmærksomme aktieinvestor følge udbudssituationen på olie nøje. For hvad nu hvis de enige investeringsbanker tager fejl, og udbudssituationen ikke retter sig så hurtigt, som markedet forventer? Ryger vi så igen tilbage i mønstret, hvor en lavere oliepris trækker aktierne med i faldet?

Risikoen er der, og det bør man som minimum forholde sig til.

Artiklen er også bragt som morgenkommentar på Finans.dk/investor.