Likviditet er vigtigere, end du tror

I nulrentetider kan investorer i jagten på afkast fristes mere og mere til at investere i værdipapirer, som ikke er likvide. Det behøver ikke nødvendigvis at være uklogt, men hos Formuepleje lægger vi stor vægt på, at vores investeringer er likvide og nemt omsættelige.

De fleste med opsparing kender både til likvide investeringer og ikke-likvide investeringer. For eksempel kan mursten ikke forventes omsat øjeblikkeligt til den aktuelle værdi. Og slet ikke hvis ejendomsmarkedet skifter fra gode konjunkturer til dårlige konjunkturer. Investering i hus og ejendomme er derfor ikke-likvide investeringer - også kaldet illikvide investeringer.

Investeringer i likvide værdipapirer er anderledes. Her kender investor hele tiden værdien, for papirerne er børsnoterede, og de kan hver dag omsættes til den aktuelle værdi uanset beløbsstørrelse. Både i gode og i dårlige tider. Investering i danske statsobligationer eller store globale børsnoterede selskaber er eksempler på investeringer i meget likvide værdipapirer.

Forskellen på likviditeten i ejendomsinvestering og investering i værdipapirer som globale, børsnoterede aktieselskaber er let at få øje på, og det er de fleste klar over. Men når det kommer til nuancerne i likviditeten inden for børsnoterede værdipapirer, er investorer ofte mere ukritiske og har sværere ved at gennemskue forskellene i likviditeten og betydningen af denne forskel. Det er langt fra alle børsnoterede værdipapirer, der kan karakteriseres som likvide.

Hundredevis af børsnoterede investeringer i Danmark kan i et eller andet omfang kategoriseres som det modsatte. Illikviditeten kan optræde på flere måder - for eksempel som beskrevet herefter.

Værdipapirer, som skifter fra likvide til illikvide
Værdipapirer kan fremstå som likvide og let omsættelige i gode tider, men de kan pludselig ændre karakter til det modsatte. Stemningen på de finansielle markeder eller i forhold til det konkrete værdipapir kan skifte.

Et eksempel på dette er virksomhedsobligationer.

Fra en situation, hvor der er mange købere og sælgere, der kan møde hinanden på børsen, kan situationen pludselig ændres til, at der kun er sælgere, men ingen købere og derfor heller ingen handel eller omsætning.

Virksomhedsobligationer kan altså ændre karakter fra at være omsættelige til uomsættelige. De bliver illikvide. Det skete for eksempel i 2008 under finanskrisen, men mindre finansielle kriser kan også give samme problem.

Så sent som den 29. juni i år meddelte forskellige investeringsforeninger, at der i en periode ikke ville kunne stilles salgs- og købspriser i afdelinger med virksomhedsobligationer. Det var flere år siden, at noget tilsvarende var sket, og denne gang var det situationen med Grækenland, der var årsagen.

Investorer vil aldrig komme ud for noget lignende i en afdeling med statsobligationer og realkreditobligationer, fordi disse aktivklasser netop er meget likvide investeringer.

Når udgangen er for smal
Uanset om markederne skifter karakter eller ej, kan illikviditeten komme til udtryk, når mange investorer vil ud af investeringen på én gang. De mange investorer kan også være repræsenteret gennem en investeringsforening.

Hvis foreningen, som jo repræsenterer hundrede- eller tusindvis af investorer, ønsker at nedbringe en post i et bestemt værdipapir, kan foreningen ikke sælge posten, hvilket vil skabe et markant kursfald eller i værste fald overhovedet ikke vil kunne finde købere til aktien. Likviditetsrisiko gemmer sig bedre end mange andre risici, men risikofaktoren er høj.

Lad os se på nogle eksempler:

  • Risikoen kan være periodevis. Hvis den har været ude af kraft i mange år, glemmes risikoen. Jo flere år handelstrafikken har fungeret, jo lettere glemmes det, at en passage pludselig kan stoppe til. Virksomhedsobligationer er et klassisk eksempel.
  • I et nulrentemiljø, som vi har i dag, leder mange investorer efter afkast uden synlig risiko. I de illikvide investeringer trives illusionen om afkast uden risiko, fordi risikoen ikke er tydelig på samme måde, som den er ved likvide investeringer. I hvert fald ikke, før det går galt.
  • Risikoen for prisbobler forøges ved illikviditet. Det bedste eksempel er afdelingen Sparinvest Provinsbanker. Lokalbanker var frem til 2007 meget populære, men det ændrede ikke ved, at de stadig var og er en snæver, illikvid aktieklasse. Kurserne steg gennem flere år frem til 2007, og det betød, at flere og flere ville have andele i Sparinvest Provinsbanker. Men da afdelingen kun investerede snævert i de små, lokale banker, kunne den ikke være i sin egen succes. I takt med, at flere og flere købte beviser i afdelingen, købte Sparinvest Provinsbanker flere lokalbankaktier. Da disse var illikvide aktier, pressede købene hurtigt kursen op. Afkastet i afdelingen steg, flere investerede, afdelingen købte igen flere lokalbankaktier og så videre. Hvis en bestemt aktie eller aktieklasse bliver særligt populær og ikke er likvid nok til at absorbere investorer på et naturligt niveau, er likviditetsrisikoen altså af en helt særlig karakter. Investorer ser, at det går en aktiegruppe godt, flere vil købe, selvom investeringen er illikvid. Dermed indebærer flere købere uforholdsmæssigt store kursstigninger, hvilket får flere købere til, og det danner fundamentet for den onde spiral, der i sidste ende kan føre til en boble. Når der kommer sælgere, bliver konsekvensen større på illikvide værdipapirer. Kursen falder ekstraordinært meget, og der kommer endnu flere sælgere til. Boblen dannes lettere på illikvide investeringer, men brister til sidst.

Ingen præcise krav i lovgivningen
Lovgivningen fastsætter mange regler for, hvilke risici en investeringsforening må tage. For eksempel må de fire største aktieposter ikke udgøre mere end 40 procent af de samlede investeringer, og der skal altid være mindst 16 forskellige aktier i en aktieafdeling. De meget præcise, konkrete regler skal sikre spredningen af aktierisikoen.

Investeringsforeninger må dog gerne investere i illikvide aktier eller i snævre aktieklasser. Der er i lovgivningen fastsat krav til styring af likviditetsrisici, men der er ingen præcise eller konkrete regler. Med kun overordnede retningslinjer kan likviditetsrisikoen derfor fortolkes individuelt af den enkelte forening. De fleste investeringsforeninger har god spredning og godt styr på likviditeten i investeringerne, men der findes også investeringsforeninger med betydelig likviditetsrisiko, som kun bør udgøre en meget lille eller slet ingen del af en samlet investering.

Rådgivning om likviditet i dine investeringer
Formueplejes rådgivere kan rådgive om problemstillingen i forhold til din individuelle portefølje. Når vi sammensætter en anbefaling, tager vi hensyn til likviditeten i de løsninger, vi anbefaler. De fleste af Formueplejeforeningerne kan karakteriseres som ultralikvide. I faktaboksen kan du se på hvilken baggrund, vi anbefaler dem som ultralikvide.

Formuepleje kan ikke anbefale at investere væsentlige andele af formuen i ikke-likvide værdipapirer eller afdelinger, som ikke tilstræber sikring af høj likviditet. Men under alle omstændigheder bør likviditetsrisikoen behandles individuelt i tæt samarbejde med en formuerådgiver.

FAKTA

Sikring af likviditet i en Formueplejeforening
Hvis værdipapirerne er børsnoterede, er det muligt at opstille målinger for, hvor likvid man kan betragte sine investeringer. De klassiske Formueplejeforeninger har styringsredskaber, der skal sikre, at investeringerne altid kan omsættes til den aktuelle markedsværdi.

  • For det første er man som investor sikret indløsning og emissionskurser, som er tæt på den opgjorte indre værdi. Denne sikring af likviditeten var blandt andet hensynet, da investeringsløsningerne i Formuepleje i 2013 blev ændret fra selskaber til foreninger.
  • Men ligeså afgørende er det, at investeringerne inde i afdelingerne er tilstrækkeligt likvide. Det sikrer, at der ikke skabes kunstige kursstigninger eller kursfald som følge af illikviditet. For eksempel er der snævre grænser for, hvor mange virksomhedsobligationer der må være i afdelingerne, og i visse tilfælde er de slet ikke tilladt.
  • Aktieporteføljens likviditet overvåges efter følgende retningslinjer: 80 procent på fem dage: 80 procent af aktieporteføljen skal kunne omsættes på børsen over fem dage uden at have væsentlig kursværdieffekt. Hvis 80 procent af af aktieporteføljen skulle sælges på fem dage, må det ikke pr. dag svare til mere end 15 procent af den gennemsnitlige daglige omsætning den seneste måned. Overvågningen af likviditeten i foreningerne foretages af Formuepleje Fund Management A/S og er en del af rapporteringen til bestyrelserne i Formueplejeforeningerne. Seneste rapportering til bestyrelsen viste, at 92 procent af aktierne i Formueplejeforeningernes porteføljer kan forventes omsat på fem børsdage uden at have kurseffekt.