Blog: Aktiekorrektion – var det så det?

Nedturen i august/september er blevet afløst af optimisme og aktieoptur. Betyder det, at alt nu er fryd og gammen? Jeg mener, at den fortsat relativt høje prisfastsættelse af aktierne kombineret med det regimeskifte, som ændringen i centralbankernes pengepolitik betyder, at aktiemarkederne også i 2016 vil kunne opleve korrektioner, men en vedvarende aktienedtur ligger ikke i kortene.

Jeg står meget - og gerne så ofte som muligt - på ski. Og jeg har det lidt med bølgegangene på aktiemarkederne som med at løbe på ski med duggende skibriller i snevejr. Når man står der på toppen og kigger ned ad en løjpe, hvor man ikke kan se bunden, så er det ikke nemt at forudse, om der venter en blød afslutning eller et dybt hul.

Det samme gælder, når man møder ind på arbejde og ser aktierne rasle ned. Retter markedet sig i løbet af nogle uger eller måneder, eller er der tale om et fundamentalt skift i økonomien, der varsler et egentligt krak? Sådan oplevede jeg det i august i år, da væksten i Kina blev nedjusteret samtidig med, at valutaen pludseligt blev devalueret. 

Der er altså generelt tale om pludselige begivenheder, der samler sig sammen og hurtigt rykker ved opfattelsen af virkeligheden hos flertallet af markedsdeltagerne. Så falder aktierne, men bliver det ved? Usikkerheden sender aktiekurserne ned, og hvis "sigtbarheden" er for dårlig, forstærkes udviklingen.

Stemningen i markedet bliver mere negativ, og villigheden til at købe aktier og påtage sig risiko mindskes. Der giver sig udtryk i øgede nedadgående udsving på markederne, der kan antage selvforstærkende tendenser. Hvis der er tale om en korrektion, besinder markederne sig før eller siden. Risikovilligheden vender tilbage, og aktierne stiger, hvilket godt kan gå meget hurtigt. Men bliver det ved med at køre ned, og realøkonomien for alvor ser ud til at blive ramt, kan det være, at recessionen står og banker på døren, og så gælder det om at beskytte formuen.

Tre ting vi holder øje med
Som investeringsstrateg og medlem af Formueplejes investeringskomité er det min opgave hurtigt at afkode, om et fald er en korrektion eller begyndelsen på et krak. På det helt overordnede plan er det, vi holder skarpest øje med, om vi kan se det ønskede paradigmeskifte i virksomhedernes økonomi, hvor opsvinget bliver selvbærende gennem omsætningsvækst, der aflejrer sig som markant indtjeningsvækst. Fremover vil det ikke være centralbankernes stimulerende pengepolitik med lave renter, der skal drive aktiekurserne opad, men en sundere økonomi med øget købelyst hos forbrugerne og dermed øget omsætning.

Når vi så ser en korrektion som i august/september, kigger vi på flere faktorer for at afgøre om forholdene bag paradigmeskiftet er intakte, eller om der rokkes ved retningen. Her er der særligt tre faktorer, som jeg hurtigt kigger på. Den vigtigste er det aktuelle prisniveau, dernæst stemningen på markedet, og det tredje er likviditeten.

Prisfastsættelsen
Den aktuelle pris på aktierne - valuation - måles ved flere forskellige nøgletal som for eksempel afkast på den investerede kapital, cash flow, kurs/indre værdi med flere. Det mest kendte, men ikke nødvendigvis bedste, er P/E, som angiver prisen på én krones indtjening - Price/Earning. Det vil sige prisen for at få andel i en akties indtjening.

Aktuelt er niveauet på cirka 16 kroner, hvilket svarer til en forrentning på cirka 6 procent. Min vurdering er - og det var det også forud for efterårets aktiekorrektion - at prisen ikke er for høj, og at der ikke er noget, der indikerer et markant nedadgående skift i den forventede indtjening på trods af en mindre vækstnedgang i Kina. Derfor var min foreløbige konklusion, at der nok i højere grad var tale om en korrektion end starten på en vedvarende aktienedtur.

Stemningsindikatorer
Den anden faktor er selve stemningen på markedet, hvor det grundlæggende handler det om at afkode om skift i risikovilligheden skyldes følelser, der bakkes op af fakta. Vi har de seneste år set, hvordan pludselige stemningsskift har udløst relativt store midlertidige fald. Stemningsskiftet trykkede aktierne ekstra meget, fordi aktierne - efter opturen på ryggen af den overstående krise omkring Grækenlands gæld i sommer - var steget end del på relativ kort tid. Markedet var nemt at spooke, og så reagerede aktiemarkedet hurtigt og relativt voldsomt.

Likviditet
En tredje og mere blød faktor er, hvor store beløb der handles for på markederne. Hvis faldene sker under relativt svag omsætning, er det en indikator for, at den hændelse, der udløste faldene, ikke deles af et flertal af markedsdeltagerne, og derfor kan faldene være forbigående. Det var overvejende tilfældet i august. Omsætningen var tynd, men her er det vigtigt at være meget opmærksom på, at likviditeten i finansmarkederne generelt de seneste år er blevet mindre, hvilket mudrer billedet. Det skyldes den øgede lovgivningsmæssige regulering af især bankerne, som har den virkning, at bankerne ikke i samme grad som tidligere opererer som buffer i forhold til markedsbevægelserne.

Konklusion og perspektiv
Konklusionen giver sig selv. Aktiefaldet i august/september var en korrektion. På samme måde som faldet i efterårsferien 2014 også var en korrektion. Men kan disse pludselige aktiefald være et forvarsel om, at vi er ved nå loftet, og at det afkastmæssige udfaldsrum fremadrettet er asymmetrisk med størst potentiale nedad?

Det er selvsagt svært at sige. Min mavefornemmelse er dog, at det er klogt at være på vagt og forblive åben over for muligheden. Men på den anden side, er aktierne set i historisk perspektiv ikke dyre, og i baghånden har vi centralbankerne, der står klar til at holde hånden under markederne.

Bragt som blogindlæg på borsen.dk