Årets første FORMUE-magasin ude nu

I dette nummer af Magasinet FORMUE kigger vi dybt i krystalkuglen og giver vores bud på, hvilke temaer og tendenser der vil sætte dagsordenen og påvirke den økonomiske og finansielle udvikling i 2015.

I årets første udgave af Magasinet FORMUE kan du derfor læse investeringskomiteens bud på 2015. Her kaster vi også et kritisk blik på året, der gik og på hvordan vores forudsigelser for 2014 endte med at passe på det, der i virkeligheden skete.

Vi sætter også fokus på Europa, hvor Den Europæiske Centralbank i 2015 kommer til at spille en afgørende rolle - hvilket den med sin historiske udmelding om opkøbet af europæiske obligationer allerede helt tydeligt har bevist. Ifølge Formueplejes obligationsteam er der to faktorer, man især skal være opmærksom på. Læs hvilke i artiklen Europa - set fra Centralbanken.

Også på aktiefronten går vi nye tider i møde, og på grund af globale pengepolitiske forskelle vil 2015 både byde på nye veje til afkast og perioder med højere grad af usikkerhed, som vi blandt andet også så i oktober 2014. Derfor kan du læse, hvordan alt dette kommer til at påvirke afkastet på aktier, men som altid er magasinet også fyldt med andre relevante artikler og historier om den aktuelle økonomiske udvikling og hvad der ellers sker i Formuepleje.

Læs for eksempel med, når tre investorer fortæller om deres oplevelser med Formuepleje gennem tiden (på både godt og ondt), lær hvordan Formueplejes aktiemotor vinder på det lange sigt og bliv opdateret på Merkur og foreningens helt unikke porteføljeegenskaber.

Alle investorer, der ønsker det, får automatisk tilsendt magasinet med posten. Klik her for at downloade Magasinet FORMUE som pdf eller læs online-versionen her. Vil du hellere læse bladet på papir, kan du gratis bestille vores intropakke, som indeholder et trykt eksemplar af Magasinet FORMUE. Bestil intropakken her.