Når rødt har flere nuancer

Lovgivningen bestemmer, at Formueplejes kapitalforeninger er risikoklassificeret som såkaldte røde investeringsprodukter. Men dengang investeringerne foregik i regi af selskaber var de klassificeret som gule, og denne juridiske omklassificering af foreningerne er altså ikke baseret på investeringsmæssige forhold.

Investorerne i Formueplejes seks kapitalforeninger Pareto, Safe, Epikur, Penta, Merkur og Fokus er lovgivningsmæssigt beskyttet i forhold til frit at kunne handle investeringsbeviserne. Beskyttelsen består i, at de seks kapitalforeningsafdelinger alle er risikoklassificeret som såkaldte røde investeringsprodukter. Loven siger, at handel med denne type skal ske på et højere oplyst grundlag, hvilket betyder, at formidleren af investeringsprodukter, der både kan være Formuepleje eller en børshandler - typisk et pengeinstitut - skal sikre sig, at kunden forstår risikoen.

Risikoklassificeringen for de røde investeringsprodukter er todelt. Enten er der tale om et investeringsprodukt, hvor der er mulighed for at tabe mere end det investerede beløb. Det er for eksempel optioner, futures eller andre investeringsprodukter, der er komplekse og vanskelige at gennemskue. Det vurderer lovgivningen, at Formueplejes seks kapitalforeningsafdelinger er, da netop kapitalforeninger eksplicit i lovgivningen er klassificeret som et rødt investeringsprodukt uagtet, hvad foreningen investerer i. Det er altså en juridisk vurdering - ikke en investeringsmæssig.

Ingen logik
Netop denne helt centrale manglende kobling mellem det juridiske og det investeringsmæssige savner enhver dybere logik. Yderligere betyder denne manglende logik, at investorerne reelt ikke opnår den beskyttelse, som lovgivningen netop skulle sikre. Lad os tage nogle eksempler:

Grøn: Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue. Risikoen for, at investor kan tabe det investerede beløb, må betragtes som meget lille.

I denne kategori finder vi blandt andet statsobligationer udstedt af stater inden for eurozonen samt danske statsog realkreditobligationer. Det betyder blandt andet, at en investering i græske statsobligationer vurderes juridisk at kunne sammenlignes med en investering i en dansk statsobligation. Investeringsmæssigt er det åbenbart, at der er og har været en forskellig risiko på disse to typer af forskellige grønne investeringsprodukter.

Med andre ord, en investor, der ønsker mest mulig beskyttelse mod risiko, beslutter kun at investere i grønne produkter. Han vælger i sin netbank nogle græske, spanske og portugiske statsobligationer. Men lige pludselig blusser gældskrisen i Sydeuropa op, som den gjorde i efteråret 2011, og obligationer falder markant i kurs. Er grønne investeringsprodukter sikre? Har risikoklassificeringen beskyttet ham mod tab?

Gul: Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue. Der er risiko for, at investor kan tabe det investerede beløb helt eller delvist.

Her finder vi alle børsnoterede aktier, men også statsobligationer udstedt uden for eurozonen. Det betyder for eksempel, at en svensk statsobligation vurderes juridisk som lige så usikker som en investering i en aktie. Investeringsmæssigt er det også her åbenbart, at risikoen er forskellig.

En investor har valget mellem en investering i en dansk bankaktie og en svensk statsobligation. Begge er gule investeringsprodukter. Han vælger bankaktien. En morgen vågner han og hører i radioavisen, at banken er gået ned og er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet - pengene er tabt. Juridisk vurderes bankaktien at være lige så sikker som svenske statsobligationer.

Mon ikke investoren ville have foretrukket den svenske statsobligation? Har risikoklassificeringen beskyttet ham mod tab?

Rød: Produkttypen er enten vanskelig at gennemskue, eller der er risiko for, at investor kan tabe mere end det investerede beløb.

Lovgivning bestemmer, at Formueplejes kapitalforeninger er klassificeret i denne røde kategori, da den vurderer, at produkter i denne kategori af princip er vanskelige at gennemskue. Da Formuepleje havde investeringerne i regi af børsnoterede aktier, var investeringsprodukterne klassificeret som gule. Som kapitalforening er de røde. Men virkeligheden er, at der ingen investeringsmæssig forskel er på risikoen. Yderligere er omsætteligheden af kapitalbeviserne bedre end, da de var aktier, og forvalteren er nu underlagt tilsyn af Finanstilsynet

At en aktie som A. P. Møller Mærsk er gul skyldes, at det er en børsnoteret aktie. Men der er ingen, der er i tvivl om, at A. P. Møller Mærsk med dets hundredevis af selskaber er kompleks og svær at gennemskue. Det skal også understreges, at der ved investering i Formueplejes kapitalforeninger ikke er risiko for, at investor kan tabe mere end det investerede beløb, da der ligesom ved investering i en aktie er begrænset hæftelse.

Klassificeringen er hul
Risikoklassificeringen består altså alene af firkantede juridiske regler, hvor der ikke er foretaget nogen egentlig investeringsmæssig vurdering. Resultatet er, at den beskyttelse, som risikoklassificeringen har til formål at yde, reelt er hul. Nogle vil argumentere for, at den er bedre end ingen klassificering, hvilket ikke er et dårligt argument, men burde lovgiverne ikke interessere sig for at revidere reglerne, så de i højere grad beskyttede investorerne ved at inddrage investeringsmæssige vurderinger?

Hvad gør investor?
En investor, der ønsker at købe en eller flere af Formueplejes kapitalforeninger, vil i sin netbank kunne opleve, at banken giver begrænset eller helt spærrer adgang til at handle. Det skyldes, at lovgivningen sætter krav til formidleren af investeringerne - det vil sige pengeinstituttet - om at gennemføre en hensigtsmæssighedstest.

Formuepleje har undersøgt netbankernes spærringer, og konklusionen er, at det er muligt i Danske Bank og i Nordeas netbanker at handle Formueplejes kapitalforeninger. For de cirka 100 pengeinstitutter, der er koblet op på enten Sparekassernes Datacenter eller Bankdata, er det forskelligt fra pengeinstitut til pengeinstitut. Nogle tillader det, andre gør ikke. Er det ikke muligt i din netbank, kan du handle ved at tale med en medarbejder i pengeinstituttet.

Formuepleje anbefaler, at investorer, der vil købe og sælge vores investerings- og kapitalbeviser, kontakter Formuepleje, der i lighed med pengeinstitutterne skal udarbejde en hensigtsmæssighedstest. Det indebærer, at Formuepleje beder om oplysninger om kundens kendskab til og erfaring med det relevante investeringsområde.

For at gennemføre handlen opkræver Nordea, der gennemfører transaktionen for kunden, et gebyr på 250 kroner. Dertil kommer eventuelle ekstraomkostninger fra kundens depotbank.