Maj: Europæisk centralbank åbner værktøjskassen

Maj måned har været rigtig god for alle Formueplejeforeningerne. Udsigten til yderligere tiltag fra den europæiske centralbank i form af rentesænkning og sandsynligvis også flere penge i omløb har sendt positive vinde ind over de finansielle markeder. Det har afspejlet sig i form af globalt stigende aktiekurser, stigende obligationskurser og stigende dollar.

Læs månedsrapporten som pdf.

ECB går i arbejdstøjet

Chefen for den europæiske centralbank, Mario Draghi, løftede i sidste måned sløret for, at centralbanken er klar til at lempe pengepolitikken yderligere på sit næste møde den 5. juni. Det skyldes, at den er bekymret for den meget lave inflation, der aktuelt ligger i niveauet 0,5%, hvilket er markant under centralbankens målsætning på 2,0%.

Det forventes, at den sænker den toneangivende rente til 0,15%, og at den samtidig indfører negative renter på de indskud, som bankerne kan lave hos centralbanken. Den danske nationalbank har indtil for nylig også haft negative indlånsrenter, men det vil være historisk, hvis den europæiske centralbank introducerer det. Samtidig kommer der muligvis nye udlån til bankerne og eventuelt obligationsopkøb. Disse tiltag vil øge mængden af penge hos bankerne, og der er håb om, at pengene kan komme i omløb enten via udlån til bankkunder eller køb af obligationer, fordi det vil koste bankerne penge at parkere dem i centralbanken på grund af de negative renter.

Så med udsigt til flere penge, der kan investeres, er obligationskurserne steget, og det har bredt sig som ringe i vandet til andre aktivklasser. Det skyldes, at markedsrenterne generelt er lave, og derfor kaster investorerne sig over andre alternativer, der kan give et højere afkast. Udsigten til lempelser fra den europæiske centralbank har også svækket euroen overfor dollaren, og netop en svagere euro er ønskelig for mange europæiske virksomheder, da deres konkurrenceevne forbedres.

Russiske aktier stiger kraftigt

Efter fire måneder med forholdsvis begrænsede aktieafkast på de globale aktiemarkeder har maj leveret fornuftige afkast på langt de fleste aktiemarkeder og især i flere emerging markets-lande.

Formueplejeforeningernes aktieportefølje leverede således et samlet afkast på 4,3 pct. før omkostninger i maj, hvilket var 0,6 pct.-point bedre end den generelle aktiekursudvikling givet ved verdensmarkedsindekset. En fortsat positiv udvikling på de primære makro-økonomiske variable i de fleste økonomier samt forventninger om pengepolitiske tiltag fra den europæiske centralbank har været medvirkende til at understøtte den positive udvikling i specielt USA og Europa.

Månedens vigtigste bidragsyder har uden tvivl været en meget positiv udvikling på det russiske marked samt de russiske selskaber, der indgår i  Formueplejeforeningernes aktieportefølje. En delvis tilbagetrækning af russiske tropper langs den ukrainske grænse samt afholdelse af det planlagte præsidentvalg i Ukraine er blandt de primære årsager til, at russiske aktier i maj måned er steget med 15 pct. målt i danske kroner.

Ses der isoleret over perioden med Ukraine-konflikten (fra ultimo februar) har Formueplejes russiske eksponering nu bidraget positivt til den samlede porteføljeudvikling. Situationen følges fortsat tæt, men holdningen er stadig, at en række nøje udvalgte russiske aktier, over tid, fortsat har et betydeligt afkastpotentiale givet den nuværende risiko.

Læs månedsrapporten som pdf.

Send mig en gratis intropakke

Send mig en gratis intropakke

Vi har sammensat en gratis intropakke til dig, hvor du kan se, hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige investeringsrådgivning? Bliv kontaktet af en rådgiver fra Formuepleje, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>