- Formuepleje.dk »
- Videnscenter »
- Nyheder »
- 2010 »
- Esben Vibe ny direktør i Formuepleje Safe VSO A/S
Esben Vibe ny direktør i Formuepleje Safe VSO A/S
Esben Vibe afløser Erik Møller på direktørposten som led i et glidende generationsskifte.
Direktør Erik Møller fratræder som direktør i Formuepleje Safe VSO A/S. Erik Møller er medstifter af Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab og har været direktør i Formueplejeselskaberne siden 1988 og fratræder efter eget ønske som led i et glidende generationsskifte.
Erik Møller, der er 62 år, fortsætter som hovedaktionær og medlem af bestyrelsen i Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab med fokus på vision, strategi og kvalitetssikring. Erik Møller fortsætter ligeledes som direktør i Formuepleje Fokus A/S.
Bestyrelsen i Formuepleje Safe VSO A/S har ansat Esben Vibe som ny direktør. Esben Vibe er 54 år, uddannet cand.oecon. og har mere end 20 års erfaring fra finansverdenen - som fondschef i det daværende Aktivbanken og koncernøkonomidirektør i Aarhus United A/S og som direktør i advokatfirmaet DELACOUR. Han har endvidere været bestyrelsesformand i Formueplejeselskaberne siden 1991 og frem til 2009, hvor han tiltrådte stillingen som direktør i Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab med ansvar for kommunikation, sekretariat og regnskab.