Spring til indhold

Viden

Vælg den rigtige risikoprofil

Når du investerer, er noget af det vigtigste at tage stilling til, om du har valgt den rigtige risikoprofil. Risikoen har betydning for mange aspekter af din investering. Vi gennemgår de vigtigste herunder, så du kan finde den risiko, der passer på din investeringsprofil.

Hvilken investeringsrisiko er den rigtige for dig?

Du skal træffe mange beslutninger, når du investerer, og når du skal vælge den rigtige risikoprofil, er der en del ting, du bør overveje. Jo højere risiko, du vælger i dine investeringer, jo højere vil det forventede afkast også være, men samtidig kan du også forvente større udsving. I sidste ende handler det om at vælge nøjagtigt det risikoniveau, du har det bedst med, og som passer til dig og dine økonomiske forhold.

Du bør blandt andet overveje, hvordan du er som menneske: Hvordan vil det påvirke dig, hvis markederne pludselig falder? Kan du se igennem kursfald, eller vil det gå ud over din nattesøvn? Og hvor langsigtet er din investeringshorisont: Hvor gammel er du, hvordan er din aktuelle livssituation og hvor lang tid er der, til du skal bruge pengene?

Alt dette bør du tage i betragtning, når du vælger risiko- og investeringsprofil.

Hvordan vælger du den rigtige risikoprofil?

Vi kommer ikke udenom, at der vil altid være en risiko ved at investere. I denne video deler Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje, hendes bedste råd til, hvilke overvejelser du bør gøre dig, når du vælger risiko. Rådene er baseret på mange års investeringsrådgivning og kan hjælpe dig med at vælge den rigtige risiko - og i sidste ende din rigtige investeringsprofil.

Læg en plan - og hold dig til den!

Den rigtige risikoprofil hænger nøje sammen med den investeringshorisont, du har. Det vil sige, hvornår du skal bruge pengene. Uanset hvilken situation, du står i, er det altid en god ide at lægge en investeringsstrategi og at holde dig til den - også når markederne går op og ned.

Al forskning viser, at langsigtede investorer med en rolig hånd typisk vinder, mens dem der sælger ud i tide og utide ofte sidder skuffede tilbage, fordi de troede, at de kunne time markedet til punkt og prikke. På den måde risikerer du faktisk at tabe to gange: Både når markedet falder i første omgang, og hvis man er ude af markedet, når det begynder at stige igen.

Tommelfingerreglen er, at langsigtede investeringshorisonter på fem år eller derover godt kan indeholde investeringer med høj risiko – som eksempelvis Formuepleje Penta, der svarer til en investering i 100 procent globale aktier.

Vær tryg i din investering

Vi mener i Formuepleje, at investering og tryghed går hånd i hånd. Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved din beslutning og dit risikoniveau på lang sigt. Hvis kurserne falder, og det gør dig urolig, bør du overveje at justere din risikoprofil. Hvis du står over for store ændringer i dit liv - som for eksempel ægteskab, skilsmisse, nyt job, boligkøb eller overvejelser om at gå på pension - kan det være en god ide at tage din risiko op til revision for at sikre, at du stadig ligger på det rigtige niveau.

Hvilken investering passer bedst til dig?

Hvor lang er din investeringshorisont, og hvilken risiko vælger du i din investering?

Ved at angive dine ønsker og behov, får du vores bud på, hvilken investeringsløsning der passer bedst til din valgte profil.

Din alder kan være et pejlemærke

Du bør investere forskelligt afhængigt af, om du er i starten af 40’erne, eller om du nærmer dig pensionsalderen. Hvis det sidste er tilfældet, kan det være en god idé at skrue ned for risikoen i dine investeringer. Er du derimod i gang med karrieren og har mere end 20 år til pension, så kan du, ifølge alle gode investeringsråd, godt øge risikoen.

Er du omkring 55 år, er det ved at være sidste udkald til at investere, hvis du - uden at løbe alt for store risici - vil have pengene til at vokse, inden du forlader arbejdsmarkedet. Har du investeret dine penge, er det måske en overvejelse værd at justere til en lavere risiko.

Alternativt kan du dele din opsparing ind i kategorierne lav, middel og høj. Selv om du er 80 år, kan dele af investeringen godt være med høj risiko. Hvis du har en større sparegris, end du kan nå at bruge, giver en langsigtet investering med høj risiko god mening, fordi du kan overdrage pengene til næste generation.

Læs mere om din alder og investering

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vores fokus er langsigtet investering, og vi har et bredt udvalg af investeringsfonde med forskellige afkast- og risikoegenskaber. Uanset om du ønsker en investering med høj risiko og højt forventet afkast, eller en mere stabil investering med lav risiko, finder vi en løsning, der passer til dig.

Vi gør altid meget ud af at holde risikoen ved vores investeringer i stram snor. Selv hvis du vælger at investere i Formuepleje Penta, som er en af vores mest risikofyldte fonde, vil tabsrisikoen være lavere end en tilsvarende investering i en global aktieportefølje. Vil du i stedet investere med en lavere risiko, kan lavrisikofonden Optimum være løsningen for dig.

Vores erfarne investeringsrådgivere sidder klar til at hjælpe dig med, at finde den risiko, der er rigtig for dig. Vi rådgiver på dine præmisser og hjælper dig med at komme hele vejen rundt om din økonomi, så vi sammen kan finde frem til en investeringsprofil, du føler dig tryg i.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få flere råd til at vælge risikoprofil

Insert alt text

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept