Spring til indhold

Viden

Fire gode råd til den private investor

Det er ikke svært at investere, men gode investeringer kræver lidt forarbejde. Her får du vores bud på, hvilke overvejelser du som privat investor skal gøre dig for at komme godt i gang.

  • Læg den rigtige strategi – og hold dig til den. Det kræver en indsats at lægge en strategi for sine investeringer, men den helt store opgave er for manges vedkommende at holde sig til planen, når den er lagt – også når afkastene ikke peger i den rigtige retning. Det er her, at man skal stå sin prøve som langsigtet investor. Det er altid lettere at sige, at man er langsigtet, når markederne støt og roligt stiger. Det er langt sværere, når markederne er urolige, selv om det for de fleste vil være den rigtige løsning.

    Ofte er det nemlig sådan, at det er investorer med en rolig hånd, der typisk vinder i det lange løb, mens dem der sælger ud i tide og utide, ofte sidder skuffet tilbage, fordi de fejlagtigt troede, at de kunne time markedet til punkt og prikke.

  • Kend din risikoprofil. Hvad er den rigtige risiko for dig? Det er meget individuelt og afhænger af, hvordan du er som person, og hvor du befinder dig i livet. Kan du klare, når markederne falder og fortsat sove trygt og godt, og hvor lang tid er der til, at du skal bruge pengene? Det har indflydelse på, hvad der er den rigtige risikoprofil for dig.

    Hvis der sker store ændringer i dit liv såsom familieforøgelse, ægteskab, skilsmisse, boligkøb eller ændringer i din jobsituation, kan det være en god ide at genoverveje din risikoprofil for at sikre sig, at den stadig ligger på det rigtige niveau.

  • Vær langsigtet. Vær langsigtet i dine investeringer, og vær besindig og omhyggelig. Vær nærig med handelsomkostninger og køb og sælg kun, når det er absolut nødvendigt, det vil sige enten, når der er nye penge, der skal i spil, eller når et værdipapir ikke lever op til forventningerne.

    Når det gælder investering, er det det lange seje og tålmodige træk, der giver bonus. Det er umuligt at time op og nedturene på finansmarkederne. Derfor bør du investere med stor spredning, langsigtet, i overensstemmelse med din risikovillighed og investeringshorisont samt med udpræget tålmodighed – for eksempel via en investeringsforening.

  • Er du i tvivl? Søg rådgivning. Du kan for eksempel starte med et intromøde hos Formuepleje. Her gør vi dig klogere på mulighederne for at investere sammen med os, og hvorfor det kan være en god ide at blive kunde hos os. Intromødet er helt uforpligtende og koster ikke andet end din tid. Vi holder intromøder over hele landet flere gange om måneden, og hvis du foretrækker at deltage virtuelt, har du også mulighed for det.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op