Spring til indhold

4. maj 2020

Formuepleje styrker bestyrelsen med fremtrædende erhvervsfolk

Af Formuepleje

Efter godt to år i Formueplejes ejer- og kundekreds træder Jesper Balser og Preben Damgaard ind i Formuepleje Holdings bestyrelse og øger samtidig deres ejerandel. Begge har været meget tilfredse med deres første tid i Formuepleje som kunde og ser stort uudnyttet potentiale i Formuepleje.

Formuepleje Holding A/S har i forbindelse med årets generalforsamling valgt de to erhvervsfolk Jesper Balser og Preben Damgaard ind som nye bestyrelsesmedlemmer.

Både Jesper Balser og Preben Damgaard kom primo 2018 med i Formueplejes ejer- og kundekreds, da deres kapitalforvalter Wealth Management Fondsmæglerselskab blev fusioneret ind i Formuepleje. I dag har de begge hele deres likvide formuer investeret som kunder i Formueplejes investeringsløsninger.

I forbindelse med deres indtræden i bestyrelsen har de begge samtidig øget deres respektive ejerandel i Formuepleje i forbindelse med, at Søren Fryland Møller, der er søn af Formueplejes ene grundlægger Erik Møller, via sit investeringsselskab Insalvo har ønsket at afhænde sine aktier i Formuepleje Holding.

Det er der ifølge Jesper Balser flere gode årsager til:

”Gennem godt to år har jeg lært Formueplejes særlige investeringsløsninger at kende, og jeg er imponeret over, hvad Formuepleje kan levere til deres kunder som specialister i langsigtet opsparing. Efter min mening fortjener Formueplejes investeringsløsninger langt større udbredelse, og det vil jeg med mit arbejde i bestyrelsen se, om jeg kan påvirke i den rigtige retning. Efter min mening er der et stort uudnyttet potentiale,” udtaler Jesper Balser.

Den opfattelse deler Preben Damgaard, der har haft et særdeles tilfredsstillende bekendtskab med Formuepleje i de forgangne to år.

”Derfor er det med stor begejstring, at jeg nu bliver en del af bestyrelsen. Jeg har været meget tilfreds med det afkast, der er blevet leveret, og jeg er meget tryg ved det værdisæt, som Formuepleje arbejder efter med transparens og fælles interesser med kunderne, ligesom jeg i sin tid også var i Wealth Management. Derudover vil jeg bestræbe mig på, at Formuepleje fortsat vil gøre en positiv forskel – som vi i de forgangne år har set med lanceringen af to Better World-fonde. Jeg ser frem til aktivt at præge udviklingen af Formuepleje via mit bestyrelsesarbejde,” siger Preben Damgaard.

To store kapaciteter

Både Jesper Balser og Preben Damgaard har gennem mange år været velkendte personer i dansk erhvervsliv. Preben Damgaard stiftede i sin tid Damgaard Data, som siden fusionerede med Navision, som oprindeligt blev grundlagt af Jesper Balser. Det fusionerede it-selskab kom i første omgang til at hedde Navision Damgaard og siden blot Navision.

Herefter blev selskabet i 2002 opkøbt af Microsoft for over 10 milliarder kroner. Selskabet havde på dette tidspunkt over 1200 medarbejdere og en omsætning på 355 mio. USD. Jesper Balser fortsatte i Microsofts ledelse i 18 måneder, før han blev aktiv investor i en række virksomheder, som han siden har udviklet og medvirket til exit af.

Preben Damgaard forfulgte i tiden efter Navision en bestyrelseskarriere og som aktiv investor. Bl.a. er han Seed Investor samt bestyrelsesformand i Too Good To Go, Templafy og Dixa samt sidder i bestyrelsen i Saxo Bank, Fellowmind og AO Johansen. Samtidig er han stifter af Damgaard Company. Han har tidligere haft bestyrelsesposter ved B&O, Rockwool, TDC og RKI.

Bestyrelsesformand Steffen Ebdrup har derfor store forventninger til at få de to succesfulde erhvervsmænd ind i Formuepleje Holdings bestyrelse:

”Det er to store kapaciteter, som vi fremover får glæde af i Formuepleje Holdings bestyrelse. Det ser både jeg og den resterende del af bestyrelsen meget frem til. De kommer begge med et stærkt netværk og mange strategiske ideer og tanker, som vi uden tvivl kan få stor glæde af i den videre udvikling af Formuepleje.”

Spændende strategiske drøftelser

Det samme gælder adm. direktør Niels B. Thuesen, som regner med, at særligt de strategiske drøftelser om den fremtidige udvikling af Formuepleje vil fylde i dialogen med bestyrelsen:

”Jeg er meget tilfreds med den nye bestyrelsessammensætning, der sammen med den eksiste­rende bestyrelse, efter min mening bliver den mest forretningsorienterede bestyrelse hos nogen dansk kapitalforvalter. Jeg forventer, at vi får nogle meget spændende drøftelser om den strate­giske retning for Formuepleje. Det vil givetvis blive til fordel for såvel kunder som aktionærer.”

I forbindelse med generalforsamlingen var der genvalg til formand Steffen Ebdrup, partner hos Holst Advokater, og bestyrelsesmedlem Lene Espersen, der er tidligere justits-, udenrigs- og økonomi- og erhvervsminister og i dag er adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder.

Bestyrelsen består herefter af: 

  • Steffen Ebdrup (formand)
  • Jørgen Wisborg, adm. direktør, OK
  • Andreas Hommelhoff, bestyrelsesmedlem i bl.a. Domis
  • Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
  • Jesper Balser, stifter af Navision
  • Preben Damgaard, stifter af Damgaard Data og medstifter af Navision

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Insert alt text

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Insert alt text

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Insert alt text

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver