Spring til indhold

15. juni 2025

Solen star altid op igen – også op aktiemarkedet!

Af senior formuerådgiver Cathrine Ørbech Couriol

I serien ”Mød en formueplejer” kan du denne gang komme tættere på seniorformuerådgiver Cathrine Ørbech Couriol. Cathrine giver også et par råd til, hvordan man som privatperson kan navigere i et usikkert marked – og hun fortæller, hvordan hun bruger den viden i sin egen strategi.

Hvilke erfaringer fra din tid i Formuepleje er de vigtigste for dig?

En af de vigtigste erfaringer for mig har været det øgede fokus på selskaber med CVR-numre. Der er utrolig mange muligheder i det felt, og det kan skabe en virkelig stærk opsparing, hvis det gøres rigtigt. Jeg er også glad for det brede udvalg, vi har af børsnoterede fonde – det giver os stor fleksibilitet og mange værktøjer at arbejde med.

Et område, jeg især har kastet mig over, er virksomhedsskatteordningen – det er nærmest blevet et hjertebarn for mig. Derudover arbejder jeg meget med nedsparingsplaner, og det er virkelig givende at kunne hjælpe kunder – ofte 30-40 år ældre end mig – med at planlægge deres økonomi på lang sigt.

Jeg synes også, det er spændende at kigge på pensioner og skatteoptimering. Det er særligt tilfredsstillende at vise kunder, at de har penge, de slet ikke når at bruge – og så finde ud af, hvordan de bedst kan anvendes, fx i forhold til arv. Og så har jeg en forkærlighed for boligområdet fra mit tidligere arbejde med realkredit og byggeri – det bruger jeg også i rådgivningen, selvom det ikke er noget, vi tjener på. Det giver bare en ekstra tryghed for kunderne.

Når du rådgiver om formueoptimering, hvilke principper og metoder lægger du særligt vægt på?

For mig handler formueoptimering først og fremmest om en grundig risikovurdering. Mange kunder siger, de gerne vil have høj risiko, men følelsesmæssigt er det ikke altid noget, der er så let. Så det handler om at finde det rette leje og sikre, at der altid er en buffer – penge, der kan bruges uden at skulle sælge ud i et dårligt marked.

Markederne har været meget volatile siden corona, og derfor er planlægning vigtigere end nogensinde. Mange af mine kunder har stadig høj risiko i porteføljen, men med større spredning. Det giver dem flere muligheder og mere ro – og det har de været glade for.

Hvordan implementerer du en helhedstilgang i din rådgivning?

Helhedstilgangen er helt central i min rådgivning. Det handler ikke kun om investering og skat – det handler også om mennesker, relationer og livssituationer. Vi taler fx om fremtidsfuldmagter, testamenter og pensionsforhold. Jeg beder også om at se kundernes samlede pensionsbillede, så vi ikke overser noget vigtigt.

Noget af det mest meningsfulde er at kunne hjælpe en kunde med at støtte fx et barnebarn gennem en pensionsopsparing – det skaber både tryghed og værdi.

Vi sidder også gerne med til møder med revisorer og advokater. Det betyder meget for kunderne, at vi sidder på deres side af bordet. Vi er deres sparringspartner. Selvfølgelig kan vi være uenige med revisoren, men det giver som regel nogle gode drøftelser og løsninger.

Hvordan mener du, man bedst forbereder og beskytter sin formue i et uroligt marked som nu?

Det vigtigste er at have en buffer. Jeg anbefaler altid, at man har lidt ekstra kontanter stående – især hvis man har en stor formue og et højt forbrug. Kontanter svinger ikke med markedet, og det giver ro.

Derudover er det vigtigt at have en balanceret portefølje – fx en kombination af lavrisikofonde og fonde, der performer, når markedet er med os.

Og så er der nogle grundregler, jeg altid vender tilbage til: Når markedet stiger, kan det være klogt at skrue lidt ned for risikoen. Når det falder – så skal man ikke paniksælge. Ring hellere til din rådgiver. Vi skal passe på ikke at lade os styre af følelser. Vi bliver grådige, når det går godt, og bange, når det går dårligt – men det er netop dér, man har brug for et klart hoved og en plan.

Hvordan rådgiver du investorer, der er tæt på pension eller står over for store livsforandringer?

Pensionister er ofte lettere at rådgive, fordi deres penge har en lang horisont – også selvom de snart skal begynde udbetaling. Vi nedtrapper først risiko, når pengene faktisk skal bruges.

Det er mere komplekst ved fx boligkøb, hvor pengene måske skal bruges her og nu. Her er timing og planlægning afgørende. Vi arbejder ofte med gradvise investeringer eller frasalg, så man ikke rammer et dårligt tidspunkt.

Hvordan bruger du selv de råd og strategier, du giver dine kunder, i din egen økonomi?

Jeg ville aldrig rådgive en kunde til noget, jeg ikke selv ville gøre. For mig handler det om integritet. Jeg investerer selv i de samme fonde, som jeg anbefaler – og jeg står 100 % inde for det.

Jeg kører også et fast årshjul med mine kunder – i november og december kigger vi på skat, både privat og i pensionsregi. Vi planlægger ud fra, hvornår pengene skal bruges, og hvad der skal være af buffer.

Det gør investeringsrådgivningen meget stærkere. For man kan ikke styre markederne – men man kan styre, hvordan man selv planlægger i forhold til dem. Som Helle Snedker siger: "Det er lige så forkert at have for lav risiko som at have for høj." Det rammer meget godt, hvad jeg tror på som rådgiver. Og uanset hvad – solen står op igen. Også på aktiemarkedet.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver