Job & karriere

Back-end softwareudvikler til Formueplejes IT-afdeling (Aarhus)

Vil du være med til at præge en spændende udvikling i Formuepleje, og har du et DevOps-mindset og interesse for systemintegration og udvikling? Vi tilbyder nu en spændende stilling som back-end softwareudvikler med flair for god og stabil arkitektur samt interesse for finansiel virksomhed.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som ingeniør, datalog eller lignende og gerne et par års erfaring fra en lignende stilling eller indsigt i den finansielle verden. Du har interesse og god forståelse for forretninger, og du sætter en ære i at bidrage struktureret til udviklingen af applikationer og systemer af høj kvalitet og sikkerhed, der understøtter virksomhedens daglige gøremål.

Læs mere om jobbet her.

Studentermedhjælper til kommunikationsafdeling (Aarhus)

Har du flair for formidling, styr på retskrivning og er superbruger af Office-pakken? Så er det måske dig, vi mangler i Formueplejes kommunikationsafdeling.

Som vores nye studentermedhjælper kommer du til at indgå i afdelingens daglige
arbejde, og dine opgaver vil spænde vidt. Du kommer blandt andet til at udarbejde og vedligeholde præsentationer og skabeloner i PowerPoint og Word, løse forskellige opgaver i forbindelse med vores løbende kundearrangementer, fx opsætte invitationer, opdatere vores hjemmeside og bidrage til at sikre høj kvalitet i vores kommunikationsmateriale både internt og eksternt.

Vi forestiller os, at du minimum er studerende på andet år på en videregående uddannelse og gerne inden for kommunikation eller journalistik.

Har dette vakt din lyst til en fleksibel, studierelevant stilling på 15-20 timer om ugen, kan du læse mere om jobbet her.

Uopfordrede ansøgninger

Er du på jagt efter nye udfordringer? Formuepleje er en virksomhed i rivende udvikling, og vi leder altid efter kompetente og engagerede medarbejdere. Har du lyst til at blive vores nye kollega, kan du sende en ansøgning, CV og en kopi af relevante eksamensbeviser til job@formuepleje.dk eller til adressen nedenfor:

Formuepleje A/S
Værkmestergade 25
8000 Aarhus C
Att.: JOB

Vi sender en bekræftelse til dig på mail, når vi har modtaget din ansøgning.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Vi gemmer uopfordrede ansøgninger i seks måneder.