Spring til indhold

Investorportræt: "For os er trygheden guld værd"

Lone og John gik fra hinanden i gymnasiet. 30 år senere mødte de hinanden igen – og blev gift.


De er for nylig gået på pension og ønsker derfor lav risiko i deres investeringer, så der er tryghed om økonomien. Ude og Hjemme. Dagbladet i Norge. Randers Amts Avis. Mange har fortalt historien om Lone og John Wessman fra Randers. Og det er ikke så mærkeligt. For det er en god historie. Parret var kærester i gymnasiet, gik fra hinanden, blev gift med nye partnere og levede to adskilte liv i årtier.

Lige indtil de mødtes igen til et jubilæum på Hobro Gymnasium 30 år senere. De har været gift lige siden.

Nu er de gået på pension og skal dele resten af livet sammen med ønsker om rejser, oplevelser med børn og otte børnebørn – og kreativ udfoldelse.

 

"Vi skal 'spise' af opsparingen løbende, så det giver god mening at investere i noget, hvor risikoen er lav”.

John har haft sit eget arkitektfirma og har selv bygget mange af hjemmets møbler, Lone maler og laver både store og små kunstværker. Der skal være plads til lidt af det hele i pensionstilværelsen. Det kræver, at der er styr på økonomien.

Parret har udskudt pensionsudbetalingerne, så det er investeringerne, de skal leve af i de kommende år. Derfor har de prioriteret så lav risiko som muligt.
Formueplejes blandede fond Mix Low indgår derfor som en central del af parrets økonomi.

”Det er især på grund af vores alder og stadie i livet. Vi skal 'spise' af opsparingen løbende, så det giver god mening at investere i noget, hvor risikoen er lav”, siger John og fortsætter:
”Alternativet er jo at parkere pengene passivt i banken og kigge på, at inflationen æder dem op. Det giver jo ikke mening. Så derfor har vi valgt Mix Low, og det har vi det godt med. Når man investerer, er tryghed guld værd”, siger John.
”Det er jo det, vi skal leve af resten af vores tid, indtil vi bliver sådan cirka 115 år, så tryghed er meget vigtigt”, tilføjer Lone.

John købte sine første obligationer allerede i folkeskolen og parret følger med i aktiemarkedet og køber også selv enkeltaktier i ny og næ. Men de er helt enige om at overlade den største del af opsparingen til professionelle.

 

”Man skal jo have voldsomt meget selvtillid, hvis man tror, at man er den bedste til alt. Derfor er det rart, at man kan overlade investeringerne til de professionelle”, siger John.
”Ja, når man er syg, går man jo også til lægen. Man begynder ikke at operere sig selv”, siger Lone.

Selvom det kan ruske på aktiemarkederne, er Lone og John rolige og fortrøstningsfulde, fordi de har styr på deres risikoprofil. De er sikre på, at efter dårlige tider, kommer gode.
Så længe der er økonomi til at være frie til at nyde livet, er parret godt tilfredse.

”Vi har en ’bucket list’ over steder, vi gerne vil opleve. Og en masse drømme og kreative projekter. Investeringerne handler ikke om, at vi skal have en Ferrari eller et hus i Sydfrankrig. Slet ikke. Vi skal bare kunne hvile i det og have det godt. Det er det vigtigste”, siger Lone.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op