Spring til indhold

Investorportræt: Alle er optaget af bæredygtighed nu

Bæredygtighed er her, der og allevegne, og det er også kommet ind under huden på 43-årige Toke Kjær Juul

Det er bl.a. derfor, at Toke har lagt en del af sine investeringer i Formueplejes bæredygtige fond Better World Environtal Leaders. Det er alt andet end tilfældigt, at han har truffet det valg, og Toke Kjær Juuls investeringer som privatperson harmonerer således med hans professionelle virke, hvor han er en del af både ejerkredsen og koncernledelsen i Nordomatic, hvor et relativt nyt fokus på bæredygtighed er med til både at spare anseelige summer og CO2-udledning – og dermed er blevet et selvstændigt salgsparameter over for virksomhedens kunder.

 

Toke Kjær Juul

43 år, bosat i Herning,
Vicedirektør i Nordomatic Group.

”Jeg har tillid til, at Formuepleje er i stand til at skrue Better World Environmental Leaders-fonden sammen, så den lever op til de krav, der er"

Nordomatic er en virksomhed med en omsætning omkring 1 mia. kr., 500 ansatte og som primært opererer i Danmark, Norge og Sverige. Virksomheden er med til at digitalisere bygninger, herunder at skabe styresystemer, der sikrer et godt indeklima med et minimalt energiforbrug og med et mål om, at de pågældende bygninger begrænser CO2-emissionen mest muligt. På den måde har Toke Kjær Juul bæredygtighed med hele vejen rundt både professionelt og privat.
”For mig er der så den ekstra dimension til bæredygtighed, at det handler om mere end bare klima. Det sociale – eller social holdbarhed – er ligeledes et vigtigt parameter for mig. Vi skal have en bæredygtig planet og et bæredygtigt samfund, og det inkluderer et godt liv og en god opvækst for alle børn uden for stor forskel mellem rig og fattig. Det praktiserer jeg også som formand i den lokale fodboldklub, der har som erklæret mål om at gøre en forskel for de børn, der har det svært,” fortæller Toke Kjær Juul.

Jeg er glad for muligheden for at investere i en bæredygtig fond som Better World Environmental Leaders

Derfra er der ikke langt til også at gøre et aktivt valg, når hans private midler skal investeres, og der er Formuepleje Better World Environmental Leaders et naturligt valg. Og forventningerne er lidt anderledes end normalt og handler om mere end afkast, selv om de to ting ikke er hinandens modsætninger:

”Tidligere har jeg været mere fokuseret på bare at have pengene investeret og så generere et positivt afkast. Med min Better World-investering kan jeg godt acceptere større udsving og også, at jeg ikke opnår samme afkast som ellers. At jeg er med til at gøre noget, betyder også noget. Jeg er glad for muligheden for at investere i en bæredygtig fond som Better World Environmental Leaders, og det var spændende nyt for mig, da jeg blev præsenteret for den mulighed. Det lød interessant. Forinden havde jeg faktisk også presset lidt på for, at Formuepleje skulle gøre mere på den bæredygtige front, så det er jeg meget tilfreds med.”

Toke Kjær Juul er ligeledes tilfreds med, at han har udliciteret sine investeringer frem for at gøre det selv i f.eks. enkeltaktier. Dertil kender han også sine egne begrænsninger. ”Jeg har tillid til, at Formuepleje er i stand til at skrue Better World Environmental Leaders-fonden sammen, så den lever op til de krav, der er. Skulle jeg gøre det samme som privatperson via investering i enkeltaktier, ville jeg nok være mere impulsiv og investere lidt i blinde,” siger han uden at tvivle på, at bæredygtige investeringer er en megatrend, som er kommet for at blive, hvilket ikke må forveksles med, at der også kan komme negative udsving som i her i begyndelsen af 2022.

”Men jeg tror overordnet set, at det er der, folk kommer til at lægge deres penge fremover. Vores generation og de yngre generationer vil gerne gøre en forskel, og over de seneste tre-fire år er der virkelig sket et skred, hvor det nu er nærmest alle, der er blevet optaget af at tænke bæredygtighed,” slutter Toke Kjær Juul.

Better World Environmental Leaders

Målsætningen for Better World Environmental Leaders er at skabe et risikojusteret afkast og bidrage til en positiv miljøpåvirkning. Better World Environmental Leaders er derfor et godt valg, hvis du vil sætte et markant grønt aftryk i verden med din investering.

Derudover skal 20 % af omsætningen være skabt af produkter, der er linket til bæredygtig omstilling.

Læs mere om Better World Environmental Leaders

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op