Spring til indhold

Safe

Formuepleje Safe er vores ældste og en af vores mest populære investeringsløsninger. I Safe får du en investering, som bygger på den velkendte teori om optimale porteføljer. For at øge risikoen og dermed det forventede afkast - uden at gå på kompromis med det gode forhold mellem aktier og obligationer - gearer vi den optimale portefølje to gange, så risikoen lander på middel. Denne strategi har givet investorer et attraktivt gennemsnitligt årligt afkast gennem 35 år.

Om Safe

Investeringsstrategien i Safe tager udgangspunkt i teorien om optimale porteføljer og tangentporteføljestrategien. Ud fra teoretiske sammenhænge bygges en lavrisikoportefølje, der består af cirka 25-35% globale aktier og cirka 65-75% obligationer. For at øge risikoen og dermed opnå et højere forventet risikojusteret afkast gearer vi denne portefølje to gange gennem lån optaget af fonden i danske kroner eller euro. Samtidig bevarer vi det gode forhold mellem aktivklasserne.

ISIN-kode: DK0060498186
Risikoindeks: Middel risikoindeks

Tabsrisiko* og investeringshorisont

Tabsrisiko:
Middel
Horisont:
Min. 4 år

* I Formuepleje benytter vi en egenudviklet model til risikoklassificeringen af vores fonde, hvor risikoklassificeringen fastlægges på baggrund af tabsrisikoen på 24-36 måneders sigt. Du kan læse mere om Formueplejes egenudviklede model til risikoklassificering her.  

Du skal være opmærksom på, at Formueplejes egenudviklede model til risikoklassificering og vores egne estimater på fremtidige afkast kan afvige fra den risikoklassificering og de afkastscenarier, der fremgår af dokument med central information, som er baseret på fælles europæiske regler. Du kan finde dokument med central information for hver fond her

Bag om fonden: Safe skal leve op til sit navn

Da Formueplejes stiftere Erik Møller og Claus Hommelhoff begyndte som selvstændige kapitalforvaltere i 1986, stod de over for en kæmpe udfordring. De troede selv fuldt og fast på deres nye og anderledes investeringskoncept, men omverdenen var mere skeptisk. De blev nødt til at vise investorerne, at de både kunne give tryghed og absolutte afkast. 

Derfor oprettede de Formuepleje Safe, der med sin fordeling af aktier og obligationer var designet specifikt til at imødekomme dette behov. Tanken var, at når det gik dårligt på aktiefronten, havde man altid en sikkerhed i obligationerne og omvendt. For yderligere at øge sikkerheden for aktionærerne, og fordi selskabet ikke var børsnoteret, blev Formuepleje Safe derudover stiftet med en syvårig levetid.

Ved at give selskabet en begrænset tidshorisont begyndte kunderne at vise mere interesse for konceptet. De følte sig mere trygge ved at investere i noget, der stadig føltes ukendt, fordi de vidste, at de ville få deres penge tilbage efter syv år.

Det viste sig bare, at konceptet var så godt, at ønsket om at likvidere selskabet var forsvundet, da de syv år var gået. Investorerne ville blive, og siden da har Safe leveret et gennemsnitligt årligt afkast til sine investorer på mere end 11%.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få mere viden om vores fonde

Fondsbørsmeddelelser

Fondsbørsmeddelelser

Formuepleje A/S sender, når det er relevant og påkrævet af gældende lovgivning, meddelelser til Nasdaq Copenhagen.
Se alle fondsbørsmeddelelser

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept

Mød os

Få sparring på din økonomi

Hvis du gerne vil vide mere om Formuepleje, og hvad vi kan gøre for dig og din økonomi, kan du bestille en uforpligtende samtale med en rådgiver.
Bliv ringet op