4. Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg gerne vil købe aktier
Som investor i Formueplejeselskaberne har De flere muligheder for at effektuere et køb.
Via NASDAQ OMX Copenhagen A/S
De kan kontakte Deres eget pengeinstitut og indlægge købsordrer. Langt størstedelen af danske pengeinstitutter tilbyder desuden en handelsløsning via netbank/homebank, hvor De hjemmefra kan følge kursudviklingen og selv afvikle handelsønsker.
Via Formuepleje – ingen kurtage
Ved handelsordrer til en værdi af mindst kr. 400.000 kan De kontakte Formuepleje A/S. Via vores brede kundebase vil vi på Deres vegne søge kontakt til en modpart. Gennemføres handlen beregnes der kun et notagebyr på kr. 250 til Jyske Bank A/S. Formuepleje A/S har således ingen indtægter relateret til handlens gennemførelse, men yder denne investorservice ud fra ønsket om en nem, billig og effektiv handelsafvikling for vores kunder. Læs mere her, hvis de gerne vil vide mere om køb eller finde en fondsordreblanket.

