3. Hvor adskiller I jer fra investeringsforeningerne
Formueplejeselskaberne er selvstændige børsnoterede aktieselskaber, og vores investeringsstrategier er kun underlagt selskabets vedtægter og bestyrelsesbeslutninger. Det giver en meget større frihedsgrad, bl.a. til at anvende fremmedfinansiering, hvilket har gjort det muligt at anvende det såkaldte tangentporteføljeprincip, som har givet Nobelprisen. Det vil være umuligt i en investeringsforening at bruge en sådan strategi, fordi foreningen ikke må anvende lån og foreningen har et meget bundet mandat, hvor alle foreningens midler skal være investeret - oftest i ét bestemt marked. I alle aktieselskaber – som Formueplejeselskaberne – ligger kapitalen fast, hvilket er perfekt til langsigtede investeringer. I Investeringsforeninger øges eller mindskes kapitalen hver dag – afhængigt af om der er flere købere eller sælgere. Det gør det svært at lave langsigtede investeringer, og det gør det næsten umuligt at skatteplanlægge - både for foreningen og for den enkelte investor, som bliver skattepligtig af foreningens realiserede gevinster, selv om det er andre medlemmer, der har solgt.