En anderledes formueforvalter
Vær forberedt på at møde en formueforvalter, der gør tingene markant anderledes end De er vant til.I Formuepleje har vi altid gået vores egne veje i en søgen efter det optimale.
Unik investeringsmodel
"Er investering simplere end din investeringsrådgiver tror – eller mere indviklet end lærebogen tilsiger?" Sådan indleder tre danske professorer en videnskabelig artikel, som konkluderer, at der kun findes én optimal investering, den almindelige investor bør investere i. Det er investering efter den såkaldte tangentporteføljeteori, der har vundet tre Nobelpriser. Denne enkle investeringsmodel har vi gennem snart 25 år udviklet og tilpasset danske forhold. Læs mere om vores investeringsmodel
Sammenfaldende interesser
Vi har altid søgt at nedbryde de interessekonfikter, der er almindelige i den finansielle sektor. Vi har fravalgt at have indtægter fra omsætning af værdipapirer (kurtage). Vi betaler heller ikke provision til eksterne aktører for at anbefale vores produkter, ligesom vi ikke selv anbefaler andres produkter mod provision.
Pris og kvalitet følges ad
Vores prismodel bygger på princippet no cure - low pay. Overlader De os at pleje Deres formue, betaler De maksimalt 0,5% i fast honorar og 10% i resultathonorar af den forvaltede portefølje. Dét sikrer, at vi har samme langsigtede interesse - nemlig at sikre det højest mulige afkast i forhold til risikoen. Vi kan ikke love Dem et højt afkast, men vi kan love, at vores indtjening bevæger sig i takt med Deres formue. Læs mere om vores prismodel
Resultater, der tåler sammenligning
Vores ældste og største selskab hedder Formuepeje Safe og har siden 1988 skabt et samlet afkast på mere end 1.000%. Det svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 12%. Opgjort efter selskabsskat og alle omkostninger. Læs mere om vores resultater
Klar tale
Vi kommunikerer meget og er aldrig blege for at sige vores uforbeholdne mening og træde på finansbranchens ligtorne. Vi udgiver hvert kvartal magasinet FORMUE, som tager investering, pension, skat og formuepleje under kærlig behandling. Læs magasinet FORMUE
Rådgivning, der skaber overblik
Vores formuerådgivere er specialister i at danne overblik over komplekse formuer og skabe langtidsholdbare løsninger. Vores rådgivning er altid uforbindende for Dem og altid uden honorar. Vil De gerne ringes op af en formuerådgiver, så udfyld vores formular.
Hvis De besøger vores hjemmeside for første gang, vil vi anbefale, at De bruger ti minutter på at danne Dem et indtryk af vores virksomhed. Har De spørgsmål, eller er der forhold De ikke finder beskrevet fyldestgørende, hører vi naturligvis gerne fra Dem.
Med venlig hilsen


Claus Hommelhoff & Erik Møller
Grundlæggere af Formuepleje

