Formuepleje tilbage på Tuborg Havn
I dag flytter Formueplejes afdeling på Højbro Plads i det centrale København til nye og større lokaler på Tuborg Havn i Hellerup.Udflytningen sker for at komme tættere på kunderne, sikre tilgængelighed og parkering, fleksible mødefaciliteter og rigelige mængder af frisk havluft.
Formuepleje flyttede for et par år siden fra Tuborg Havn til middelalderbyen, men vælger nu at rykke tilbage til Hellerup. Vi kommer til at dele faciliteter med advokatfirmaet Rønne & Lundgren ligesom flere andre økonomiske rådgivningsvirksomheder og finansielle institutioner har til huse på Tuborg Havn.
- Vi har været glade for at være i historiske omgivelser på Højbro Plads, men må også konstatere, at tilgængelighed og fleksible mødefaciliteter vægter højt for såvel kunder som medarbejdere, siger direktør Torben Vang-Larsen.
- Vi får større lokaler og bedre mødefaciliteter med bla. auditorium og kantine, så vi kan afholde seminarer og mindre konferencer med bespisning in house.
- For kunderne betyder beliggenheden på Tuborg Havn, at det er nemt at komme til møder hos os på vej til eller fra København. Og der er masser af gratis P-pladser, hvilket var en mangelvare i den indre by, slutter direktør Torben Vang-Larsen.
Når teknik og medarbejdere er kommet på plads påregner vi at indbyde til reception i det nye år. Kunder og samarbejdspartnere er dog allerede nu meget velkomne til at besøge os på adressen Tuborg Havnevej 19, Hellerup.
Sådan finder De os
Vi bor på adressen:
Formuepleje A/S
Tuborg Havn
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup
Tuborg Havnevej er en sidevej til Strandvejen, umiddelbart syd for indkørslen til Experimentarium. Parkering kan ske på pladser foran Rønne & Lundgrens bygning eller langs med bygningen, som er forbeholdt Rønne & Lundgren.


