Artikel bragt i Foreningen Danske Revisorers tidsskrift - Danske Revisorer, www.fdr.dk.

”Det er en OM’er”, indrømmede en hårdt presset skatteminister for rullende TV-kameraer om den nye skattelov, som med ét slag indførte et helt nyt beskatningsprincip i Danmark; fiktionsprincippet.

Hastigheden og vilkårligheden i skattelovgivningen har nået helt nye højder de seneste 12 måneder. Seneste skud på stammen kom, da Folketinget i foråret indførte – ikke realisations- eller lagerbeskatning – men fiktionsbeskatning: Et enigt folketing (på nær Enhedslisten) ønskede, trods en række saglige protester i form af høringssvar og udvalgsforetræde, at beskatte aktieinvestorer af gevinster, de aldrig har haft.

Men efter måneders retsusikkerhed og frustrationer kan de berørte selskabsejere tilsyneladende nu ånde lettede op – Folketinget når efter tidsplanen akkurat at redde dem inden juleferien. Men det har været en opvisning i – i bedste fald – lovsjusk og mediemagt.

Bivirkning slår ud

I forbindelse med indførelse af lagerbeskatning af aktieinvestorer i såkaldte investeringsselskaber besluttede Folketinget med tilbagevirkende kraft, at investorer i investeringsselskaber via eget selskab med mere end tre års ejerskab - skal betale skat fra børskursen den 31/12 2008. Selvom denne kurs måske er 50% lavere end anskaffelseskursen.

Har investor fx i sommeren 2005 købt en aktie til kurs 100 og denne er faldet til kurs 50 den 31/12 2008 - og aktien derefter stiger til kurs 100. Da skal investor beskattes af en fiktiv gevinst på 50 kr., selvom der ikke er tjent en krone – og selvom det er den samme aktie, der har ligget urørt i dette samme depot i hele perioden.

Folketinget søgte at indføre det samme fiktionsprincip for alle børsnoterede aktier. Men efter heftig kritik blev lovforslaget om fiktionsbeskatning fjernet for alle andre børsnoterede aktier end netop såkaldte investeringsselskabsaktier ejet via eget selskab.

Ironisk nok skete lovændringen som en ’bivirkning’ af et indgreb mod investorer i udenlandske skattely. Der var således ikke i udgangspunktet tale om en vendetta mod selskabsejere.

Skatteministeriet tør i lovbemærkningerne ikke gisne om, hvor stort et provenu, denne fiktive beskatning ville have indbragt. Formuepleje har tidligere anslået, at alene for aktionærerne i Formueplejeselskaberne drejer det sig skønsmæssigt om 500 mio. kr. i ekstra beskatning.

Formuepleje og adskillige andre organisationer og virksomheder har gang på gang under lovgivningsprocessen påpeget denne åbenlyst urimelige beskatning af fiktive gevinster – men uden held. Efter to høringssvar, spørgsmål til ministeren og et foretræde for Folketingets skatteudvalg måtte vi konstatere, at der ikke var lydhørhed overfor – i vores optik – saglige argumenter imod urimelig beskatning.

En OM’er

Først da to aktionærer i Formueplejeselskaberne, Lars-Werner Schmidt og Laurids Iversen – flere måneder efter lovens vedtagelse - i Morgenavisen Jyllands-Posten og TV2 Østjylland fremlægger dokumentation for, at de risikerer en samlet beskatning på mere end 700.000 kr., selv om de reelt ingen gevinst har haft, lykkedes det at råbe politikerne op. 

”Det er en OM’er” siger skatteminister Kristian Jensen umiddelbart efter medieomtalerne. Han lover at se på sagen, men kan i øvrigt ikke love noget – hverken at det lovteknisk eller politisk kan lade sig gøre. Og der skal da også gå fire måneder før et ændringslovforslag med politisk opbakning kan præsenteres i oktober. 

Og først nu, 10 måneder efter lovens vedtagelse og kort før et nyt år begynder, er der tilsyneladende ved at dannes klarhed over selskabsejernes skattemæssige situation. Tilsyneladende. For selv om ændringsloven på forhånd er sikret flertal af regeringen og Dansk Folkeparti – ja, så kan alt jo ske i politik. 

Status i dag er, at skatteministeren har fremsat lovforslag L 55, der skal ’foretage en mindre justering” og ”rette op på en utilsigtet stramning” i de nye regler om investeringsselskaber, som det hedder.

For danskere, der investerer gennem eget aktie- eller anpartsselskab, får den ’mindre justering’ dog kæmpestor betydning, både i økonomisk og retssikkerhedsmæssig henseende. Forslaget er på forhånd sikret flertal af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Lovsjusk eller kalkuleret risiko?

Når man tænker på, at et folketingsmedlem modtager tusindvis af breve, emails og andre henvendelser om året. Og når man tænker på, at Folketinget årligt behandler 200 lovforslag - heraf går en stor del gennem skatteudvalget – så er det måske forståeligt, at det enkelte medlem ikke når at sætte sig ind i alle detaljer eller ser alle afledte konsekvenser af ellers velment lovgivning.

Men så er det jo godt, vi har høringssystemet, hvor virksomheder og borgere kan give deres besyv med inden lovene vedtages. Spørgsmålet er så, om politikerne lytter?

”Der er altid nogle tilfælde, vi desværre ikke kan samle op”, som et medlem af skatteudvalget udtalte til medierne under dette forløb. Om det så er udtryk for lovsjusk eller en kalkuleret risiko, må den enkelte selskabsejer vurdere. Fra at være too bad gik denne gruppe af selskabsejere – godt hjulpet af medierne - til at være too big – og politikerne måtte bøje sig.

Problemknusere til undsætning

Men først da top-politikere udenfor skatteudvalget ser forsiden af Jyllands-Posten, rykker partiernes problemknusere til undsætning. For er der noget partiernes spindoktorer har respekt for, er det mediernes såkaldte konsekvenshistorier, hvor ’den lille mand’ kommer i klemme i systemet - og vinder befolkningens sympati. Den slags kan sætte folkehavet i bevægelse.

Det sværeste at begribe er indkomstskatten, sagde Einstein. Og denne skattesag er heller ikke blandt de enkleste i det danske skattesystem. Men enhver kan begribe, at det er urimeligt at skulle betale skat, selv om man ikke har tjent en krone. Og en forside som ”Gevinst 0 kr. Skat 212.000 kr.” ledsaget af et stort forsidebillede af en mand, der uretmæssigt er kommet i klemme – det er altså en god historie.

Konsekvensjournalistikken har endnu en gang vist sig særdeles effektfuld. Og tillykke med det. Men ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel er det forstemmende at være vidne til denne proces.

Danskere, der investerer gennem egne selskaber bliver dog reddet fra beskatning af fiktive gevinster. Og det er trods alt det vigtigste.

Note:
Lovforslag L 55 var ikke vedtaget ved redaktionens slutning 20/11 2009. I følge pressemeddelelse fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk folkeparti er der et flertal bag forslaget, som Folketinget forventer vedtaget inden jul. Men alt kan ske i politik.

Lovforslag L 55 - ny overgangsregel

Lovforslaget har, ifølge bemærkningerne, til formål at foretage en mindre justering i de nye regler om investeringsselskaber, der blev gennemført ved lov nr. 98 af 10. februar 2009.

Aktionærer, der investerer via eget selskab står i en kombination af tidligere gældende skatteregler, gældende overgangsregler og det seneste års udvikling på aktiemarkedet overfor at skulle betale skat af gevinster, de reelt ikke har haft.

Det foreslås, at der indsættes en overgangsregel for selskaber, hvis aktier ejet i 3 år eller mere.

Lovforslaget imødekommer således de selskaber, der i en kombination af lovens gældende overgangsregler og det seneste års udvikling på aktiemarkedet er endt op i en uhensigtsmæssig situation, hvor indgangsværdierne til lagerbeskatningen samlet set er lavere end de reelle anskaffelsessummer.

Det foreslås, at selskaberne kan foretage en nettokursopgørelse. Nettokursopgørelsen omfatter alle de omfattede aktier, som selskabet ved overgangen har ejet i 3 år eller mere.

I det omfang nettokursopgørelsen udviser et nettokurstab, vil tabet kunne fradrages i eventuelle nettogevinster på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 – som Formueplejeselskaberne.

Uudnyttede nettokurstab fremføres til fradrag i eventuelle nettogevinster i senere indkomstår.

Overgangsreglen betyder, at selskaberne alene vil blive beskattet af reelle gevinster.

Skatteministerens regnestykke

Skatteminister Kristian Jensen giver selv i den skriftlige fremsættelse af lovforslag L 55 et eksempel på den aktuelle retstilstand: Et selskab erhverver primo indkomståret 2004 100 aktier i et andet selskab, der som følge af den ændrede definition af begrebet investeringsselskab skifter status til investeringsselskab, jf. lov nr. 98 af 10. februar 2009, til kurs 100. Den samlede anskaffelsessum er 10.000 kr. Kursen ved overgangen er 50. Handelsværdien af aktiebeholdningen er således 5.000 kr. Selskabet realiserer således et tab på (10.000-5.000) 5.000 kr., men da aktierne ved overgangen har været ejet i 3 år eller mere, får selskabet ikke fradrag herfor og derfor heller ikke et tillæg til indgangsværdien. Kursen på aktierne stiger siden hen til 75. Selskabet beskattes således af en gevinst på ((75-50)*100) 2.500 kr., som selskabet reelt ikke har haft.

Lars Werner-Schmidts regnestykke

Gevinst: 0 kr.
Skat: 212.450 kr.

Anskaffelsespris: 1.821.000 kr.
Værdi ved årsskiftet: 971.200 kr.
Tab: 849.800 kr.

Ny skattemæssig værdi (pga. lovændring): 971.200 kr.
Aktierne stiger igen til anskaffelsespris: 1.821.000 kr.
Gevinst til beskatning: 849.800 kr.

25 pct. skat:  212.450 kr.
Samlet gevinst (1.821.000 - 1.821.000): 0 kr.

Lars Werner-Schmidt er 77 år, tidligere selvstændig med byggemarked og bor i Toftlund.

Laurids Iversens regnestykke

Gevinst: 0 kr.
Skat: 492.500 kr.

Anskaffelsespris: 4.000.000 kr.
Værdi ved årsskiftet: 2.030.000 kr.
Tab: 1.970.000 kr.

Ny skattemæssig værdi (pga. lovændring): 2.030.000 kr.
Aktierne stiger igen til anskaffelsespris: 4.000.000 kr.
Gevinst til beskatning: 1.970.000 kr.

25 pct. skat: 492.500 kr.
Samlet gevinst (1.970.000 - 1.970.000): 0 kr.

Laurids Iversen er 61 år, selvstændig EDC-ejendomsmægler og bor i Skanderborg.