"Jeg sparer bare op i mit selskab"

Jeg har i mange år haft et abonnement på en avis, fordi jeg nyder at sidde med den fysiske papiravis om søndagen og læse den til morgenkaffen. At der også var tilknyttet et virtuelt abonnement i løbet af ugen, har jeg stort set ikke gjort brug af, og virkeligheden har desuden været, at en del af de lækre papir-søndags-udgaver lå på bordet og gav mig dårlig samvittighed i hele den efterfølgende uge, fordi jeg ikke fik dem læst. Nu har jeg opsagt abonnementet og besluttet mig for at gå til kiosken de søndage, hvor jeg rent faktisk er hjemme og har tid til at læse den avis, jeg kan købe der.

På samme ”vane-vis” møder jeg jævnligt kunder, der driver egen virksomhed, som gør noget tilsvarende uden at stoppe op og forholde sig til, om det er optimalt. Det handler om placeringen af deres opsparing. Rigtig mange selvstændige erhvervsdrivende sparer nemlig op i deres selskab, og når jeg spørger til deres pensionsformue, bliver de fjerne i blikket. For pension er ikke noget, de har interesseret sig for, og det er vel i grunden også lige meget, når nu de har sparet op i selskabet?

Svaret er nej. Den største omkostning forbundet med en vellykket investering er den skat, der skal betales, når der skabes et positivt afkast. Og den store sandhed findes der, hvor det ikke bare er beskatningen af det afkast, der løbende skabes, men hvor al skattebetaling frem til, at pengene ligger i dine hænder klar til forbrug, er inddraget.

Så årsag nummer 1 til ikke blindt at spare op i selskabet er, at du skal sætte dig ind i eller søge rådgivning om, hvordan beskatningen bliver i den sidste ende. Hvordan sikrer du, at du får mest muligt i hånden til forbrug?

Årsag nummer 2 er forsikringselementet. Så længe arbejdsdygtigheden er intakt, er forsikringer mod uarbejdsdygtighed (og død for den sags skyld) irrelevante. Men den dag, hvor uheldet rammer, og du ikke er i stand til at levere din arbejdsindsats længere, er det ubegribeligt dejligt, at der træder en forsikringsudbetaling i stedet. Sådan en kan man som regel få i et pensionsselskab.

”Har alle da ikke tænkt på det?”, spørger du måske. Svaret er nej.  Mange, der driver selvstændig virksomhed, er vant til at klare sig selv og ikke bede nogen om noget eller forsikre sig mod noget som helst. Uarbejdsdygtighed er ofte noget, man slet ikke forholder sig til, for det er jo kun noget, der rammer de andre.

Årsag nummer 3 er af mere filosofisk karakter, men ikke uden betydning. Selskab, pension, frie midler, aktiesparekonto og virksomhedsskatteordning kan under ét kaldes for skattemiljøer. Det er forskellige sparegrise, der i relation til beskatning behandles forskelligt, og der knytter sig forskellige fordele og ulemper til hver enkelt, og dette er ikke et statisk billede. Det afhænger i høj grad af, hvem der aktuelt sidder på Christiansborg, og hvordan de mener, at verdens goder skal fordeles.

Et af de seneste eksempler kom, da det for kort tid siden blev besluttet, at man ikke længere må have såkaldt unoterede investeringer i sin aldersopsparing. Om det er en god eller en dårlig beslutning, kan jeg skrive en hel artikel om en anden dag, men det fik i hvert fald betydning for en del mennesker, som havde disponeret i henhold til gældende lovgivning og pludseligt blev tvunget til at disponere om, fordi reglerne nu blev ændret.