Spring til indhold

8. december 2022

Der er ingen dumme spørgsmål

Af kundedirektør, partner Helle Snedker

Lad mig starte denne klumme med en opfordring: Vi, der arbejder i den finansielle sektor, skal blive bedre til at kommunikere. Og ikke bare lidt. Vi skal blive meget bedre!

Jeg har det store privilegie at møde mange forskellige mennesker i mit daglige arbejde. Nogle er meget velhavende, andre har mere gennemsnitlige opsparinger. Nogle er selvstændige, andre er lønmodtagere. Nogle har lange videregående uddannelser, andre har korte. Nogle er allerede kunder hos mig, andre er ikke - og det er heller ikke sikkert, de bliver det. Det er, som det skal være.

Fælles for dem alle er dog, at de allerede er kunder hos minimum én udbyder i den finansielle sektor. Det er man nemlig, lige så snart man for eksempel har en lønkonto eller betaler ind til sin pension. Og man kan ikke melde sig ud. Om man vil det eller ej, er finans en del af hverdagen for stort set alle danskere, og det er en del af vores liv, som har uendelig stor betydning. Det er nemlig ikke ligegyldigt for ens levestandard på længere sigt, hvor meget man løbende betaler ind til sin pension. Det er heller ikke uden betydning, om den skat, man betaler, er regnet rigtigt ud, eller om de oplysninger, man har angivet på sin forskuds- eller årsopgørelse, er korrekte. Penge kan som bekendt ikke købe lykke, men at have et retvisende billede af ens økonomiske råderum mindsker risikoen for ubehagelige overraskelser. Og det er vigtigt.

Derfor gibber det også i mig, når jeg efter et langt møde, hvor jeg har talt om økonomi og investering og nogle af de hårde facts, som er en del af den begrebsverden (såsom standardvariation, risiko og udfaldsrum), og det modige menneske, der sidder overfor mig, drister sig til at sige: "Jeg forstår ikke, hvad du siger."

For det er ikke nemt. Det er aldrig sjovt at indrømme, hvad man ikke forstår - og slet ikke, når den, der formidler stoffet, fortæller om det som om, det er det mest naturlige i hele verden. Som om det er noget, enhver idiot selvfølgelig er helt på hjemmebane i. Jeg tror på, at hver gang et enkelt menneske rækker hånden op og stiller spørgsmål, så sidder der 20 andre, der tænkte det samme, men som ikke turde spørge.

Stil spørgsmål selvom det er svært

Det er som om, der er stor skam forbundet med at indrømme over for sig selv og for andre - og især overfor såkaldte eksperter - at det, der lige blev sagt, ingen mening gav. I mit job som rådgiver oplever jeg ofte, at nogle kunder ikke engang tør indrømme det overfor deres ægtefælle. Det er jo frygteligt! For tænk, hvis man tog en vigtig beslutning - eller undlod at gøre det - fordi man havde opgivet at sætte sig ind i konsekvenserne.

Det er ikke i orden, og på den ene side skammer jeg mig på branchens vegne over, at vi ikke er bedre til at kommunikere. Vi spiller en vigtig rolle i folks liv, og vi har et stort ansvar for at sikre, at de mennesker, vi arbejder sammen med, forstår konsekvenserne af de beslutninger de træffer. Ikke mindst når det bliver komplekst og svært at forstå. Vi går ud fra, at folk forstår alt, så længe det giver god mening for os selv. Det gør de bare ikke. Det er et problem, men det er også et problem, at folk ikke tør spørge.

Men omvendt stiller det også krav til den enkelte kunde, som også har et ansvar for at sætte sig ind i egne forhold. Husk, at det er din økonomi og dermed dit liv, det handler om. Når emnet er så vigtigt, skal du huske, at ingen spørgsmål er dumme. Tværtimod. Du skal stille spørgsmål, indtil du forstår, og hvis det betyder, at du er nødt til at stille det samme spørgsmål igen og igen, så skal du ikke være bleg for at gøre det. Og husk, at hvis du ikke forstår det, så er der mindst 20 andre, der tænker det samme.

Så kære branche, kære finanskunder. Vi kan ikke leve uden hinanden, så lad os love hinanden, at vi tager os sammen - også når det er svært. For så bliver vi bedre sammen.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 8. december 2022.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver